Profile
Blog
Photos
Videos
Så er jeg ENDELIG ankommet til Hanoi, og har brugt de sidste par dage på at komme en smule på plads.
Vi startede i lufthavnen med at flyve til Amsterdam. En kort, og fin flyvetur - hvorefter vi skulle vente i ca. 6 timer på det næste fly til Beijing. Denne flyvetur varede 9 timer inklusiv en masse turbulens og kvalme. Mine 10 euro brugt på en oppustelig nakkepude var dog det bedste køb jeg havde gjort. En anden redning var også de mange nye film - The Intouchables kan klart anbefales
Dette var dog kun små ting. Det var først herefter alt det sjove begynder:
Efter at være landet havde vi ikke andet end problemer. Der var fyldt med mennesker, men mærkeligt nok ingen, der kunne tale engelsk - så meget for en international lufthavn. Vi skulle vente her i knap 6 timer og de gik ret hurtigt. For det første brugte vi meget tid på at fare rundt for at finde ud af hvor vi skulle være. Skiltene var ikke nogen hjælp og pegede oftest i modsatrettede retning. Vi fandt også hurtigt ud af at de er overdrevet bekymrede for sikkerheden her, så vi skulle tjekke ind helt fra ny, selvom vi var transfer flyvende. Dette resulterede også i talrige visitationer - både af tasker og af os selv. Vi var både gennem maskiner og blev også raget på ret voldsomt for at sige det mildt. Det kunne jo være vi havde gemt lidt gode sager nogen særlige steder - just saying!
For at få vores boardingpas stod vi også i kø i næsten en time - det hele var rent kaos. Et lille chok var at der var sne over Kina, da vi fløj ind og der var ret koldt. Det havde jeg ikke lige regnet med, men det var et virkelig smukt syn.
Da vi endelig ankom til Hanoi var vi 3 timer forsinket. Vi sad på flyet 2 timer pga. computerproblemer, så da vi endelig nåede frem havde vi været næsten 30 timer undervejs, og jeg siger det bare. Jeg ville have givet guld for vand og sæbe. Tror I så ikke lige at min kuffert står i Beijing. Ganske rigtigt - den rådne lufthavn havde ikke givet mig andet end problemer. Som jeg skriver det her nu - halvandet døgn senere har jeg stadig ingen kuffert, så det er noget rigtig møg.
- comments