Der er gået lidt længere tid siden sidste blogindlæg, beklager. Siden sidste har jeg oplevet en helt masse.

Jeg har haft min sidste dag i det team, hvor jeg har været indtil nu. Jeg har fundet ud af at det har godt at have startet et sted, hvor babyer ikke er været kritisk syge. Før man kan kende det unormale, skal man kende det normale, og det er jeg faktisk nogenlunde kommet til. Men må også indrømme, at man ikke kan undgå at gå hen og blive lidt skruk når man er omkring fantastisk søde små babyer hele dagen! Jeg har passet et hold tvillinger rigtig meget, som jeg er blevet meget glad for. De er så søde og små! Man skal passe på, ikke at blive for knyttet til dem, for man skal selvfølgelig forblive professionel. Men det virker ikke til at være et problem for andet personale her nede. Jeg opfatter ikke, at der er så meget fokus på omsorgen i sygeplejen, som vi har der hjemme. På én måde kan jeg godt se logikken i det, netop fordi man ikke følelsesmæssigt bliver revet med, det er tidsbesparende og er der nok også mere tradition for at man i familien tager sig af hinanden. Men jeg mener også, at man kun ser sygdommen på denne måde, og ikke tænker ydereliger på, at det faktisk er et menneske man har med at gøre - ikke at forglemme pårørende og forældre som ikke har det godt i den tid hvor deres baby er indlagt og forældrene er hjemme, fordi de ikke bliver indlagt sammen med dem, som i Danmark. Jeg savner omsorgen. Men jeg har dog oplevet lidt omsorg. En baby (på 1800 gram) blev 100 dage og det blev fejret. Der var lagkage, vi pustede balloner, lavede et banner og der blev sunget fødselsdagssang. Barnet sov fra det hele, men det så ud til moren nød det. Han blev født ved 600 gram og hun havde nok ikke turde håbe på 100 dages fødselsdag. Det var en rigtig god oplevelse!

De sidste par uger har det også mindet meget om en socialforvaltning, med et par tvangsfjernelser, mødre der ikke kommer og besøger deres babyer så ofte som de burde, unge mødre, en mor med selvmordsforsøg og en far som er mafia boss. Men det er nu faktisk meget spændende.

På mandag starter jeg i "high dependency unit", hvor de mere kritisk syge babyer er. Dem som har brug for mere medicin, ilt eller lignende. Men de er ikke så kritisk syge at de ligger i ICU, intensiv afdelingen hvor jeg skal være de to sidste uger. Det bliver en udfordring.

Også i fritiden laver jeg en masse, på trods af at vejret ikke hele tiden er med os. Det har regnet en del den sidste uge. Jeg har været nede og svømme i udendørs svømmebassin. Det er nu lidt noget andet end en indendørs som i Danmark. Man slår nemlig to fluer med et smæk; hvis det er godt vejr får man sol samtidigt. Skønt! Det blev kun til 700 meter, men jeg var godt tilfreds. Kan se at håret er blevet lidt lysere af solen. Så slipper man for at farve det J Men jeg har fået noget aftersun til håret, som hjælper. Tak for den Lisa Pedersen! J her hjemme hygger vi også. Nogle gange med TV og snoller. Det er især dejligt, når Lene laver pandekager! De viser Forbrydelse hernede som skulle være et stor hit. "The Killing" hedder det herover. Det er mærkeligt at se dansk TV med engelske undertekster.

Lene og jeg ar været på Bondi beach. f*** det var lækkert. Vi gættede på ca. en km. strand med ren si-sand, livreddere som i Baywatch, surfere og skateboard konkurrence. Vi så konkurrencen og heppede på den dansker der deltog, han hed Rune Glifbjerg. Også her fik vi en mindre forbrænding. Det er simpelthen bare ikke nok at tage solcreme på (faktor 50), man skal holde sig helt væk fra sol. Men det er jo heller ikke sjov!

Denne weekend har jeg været rigtig kulturel med to museumsbesøg og set St. Marys Cathedral. Jeg var heldigt at se en brud (jeg måtte ikke være i kirken til selve brylluppet, øv!). Man er vist ikke helt almindelig hvis man bliver gift her, men det lignede de heller ikke nogle der var. Der er flere limousiner og kjolen lignede en meget dyr en. Wow! i går aftes var Lene og jeg til Margi Gras parade. Verdens største gay parade. Ej hvor var det sjovt. og vi var endda så heldige at en mand tilbød os hans pladser næsten helt foran, så vi kunne se en helt masse. Der var mange tusinde mennesker, så det kunne godt være svært at se noget som helst. Der var alle mulige slags mennesker til paraden, en masse viste støtte overfor homoseksuelle, her iblandt politifolk, sundhedsvæsen, brandfolk, buschauffører og så var der selvfølgelige alle de homoseksuelle, dragqueens, kvinder med meget lidt tøj på og mænd der mindede mest om "The police". Et Ole Henriksen citat ville være på sin plads: "I loooove it!" Det var simpelthen så sjovt at se og fik bekræftet endnu engang om at Australien er et meget mangfoldigt land med helt vildt mange forskellige slags mennesket. Det var dejligt at se!

I dag har jeg gået tur rundt om søen, en tur på 7 km. Det er dejligt vejr i dag og det er med at udnytte det med alt det regn vi har haft den sidste uge! Folk er meget aktive i weekenderne, folk og får og så er der nogle steder små aktivitetsposter, så der er ingen undskyldning for dovenskaben. Der er endda vandposter så man ikke dehydrere. I dag er der kun en uge til at min Martin kommer og besøger mig. Henter ham i lufthavnen kl. 7 søndag morgen. Der er bestilt flybilletter til os, så vi kan komme ud og se lidt. Vi flyver til Hervey Bay om mandag og flyver fra Brisbane til Sydney om søndag. Hvad der skal ske i mellemtiden er usikkert. Men regner med at vi lejer en bil og kører der hen hvor vi har lyst til. Far kender en som bor i Brisbane, hvor vi kan overnatte hvis vi får lyst og det benytter vi os nok af. Venligheden tager jo ingen ende. Tror de andre piger føler, at de kender Martin meget godt sådan som jeg snakker om ham, men de har selvfølgelig også fulgt med i nedtællingen fra dag 25!

Jeg håber i har det godt i Danmark, det har jeg i Australien!!