Nu er det søndag, og endnu en uge er gået. Jeg havde det rigtig træls søndag og mandag efter Martin var taget hjem, men hjemve'en er heldigvis væk og jeg nyder den sidste tid. - nu er der ikke en gang en måned tilbage. Tiden flyver!

Ugen på afdelingen har bare været så god. Jeg har passet en lille pige, 2 uger gammel og født 12 uger for tidligt. Hun skulle egentlig have været på intensiv, men fordi der er overbelægning har vi på HDU hende. Siden jeg rigtig godt kan lide den akutte sygepleje, fik jeg hapset hende til mig. Som studerende har man altid en sygeplejerske hos sig, som dobbelttjekker alt hvad man gør, og jeg vil derfor aldrig have det fulde ansvar. Det er rigtig sjovt, at arbejde med noget som virkelig betyder noget. Det gø faktisk en forskel hvis jeg ikke passer ordentlig på denne baby, fordi hun havde problemer med vejrtrækning. Det er samtidig fascinerende hvor lidt der rent faktisk skal til før de kan få det bedre. Der skal ofte meget simple ting til, for at redde en for tidlig født - man skal bare vide hvad man skal gøre og hvordan det gøres. En dag i denne uge har jeg været med på operationsstuen og se kejsersnit. Jeg nåede at se to planlagte som fødte til tiden og en akut som fødte 11 uger for tidligt. Det var utrolig spændende. Man skal kunne tænke meget hurtigt når man arbejder sådan et sted, især ved de akutte og for tidligt fødte. Den baby jeg så akut, skulle intuberes (have en slange i luftvejene), for di hun ikke kunne trække vejret ordentlig selv. Hun vejede 1300 gram, som egentlig er okay for en der allerede i 29. uge. Af ren nysgerrighed gik jeg op på afdelingen og kiggede til hende og hun træk selv vejret, men skulle have cpap som støtte. Det var en rigtig god oplevelse at være med til kejsersnit, for så ser man hvad forældrene går i gennem og man kan godt forstå at de er bekymrede. Tingene går ret hurtigt og det kan da også se voldsomt ud. Det kan se mere voldsomt ud end det egentlig er, fx når de er i kuvøse og får lysterapi for gulsot. Her skal man helst være den gode sygeplejerske, som også tager sig af forældrene. Sådan én håber jeg, at jeg er!

Inden vi tog af sted til Australien, havde Lene og jeg meget store planer om at skulle i gang med at løbe og være rigtig aktive. Må hellere indrømme, at det ikke er sket for mit vedkommende. Da vi lige kom, var det for varmt og vi havde travlt med praktikken - og så spiller dovenskab vel os altid en rolle. Anne, en anden studerende fik den fremtagende idé at vi skulle til gratis Crossfit time (en form for motionshold), og det tog vi til. Vi fik lov at bøde for dovenskaben og 3 tre senere går jeg stadig som én der skidt i bukserne. Men det var sjovt!

Her i april, skal det jo forestille at være efterår, men det ligner det jo ikke rigtig. Der er stadig ca. 22 grader om dagen og i Danmark ville jeg synes der er varmt, men det synes man ikke når man er her nede og har gået i varmen længe. Man vænner sig til det og inden vi tager af sted, fryser vi sikkert. Den sidste uge vi er her nede, har jeg fået planlagt således, at jeg har studiedage og ikke skal på hospitalet. Derfor går turen den sidste uge helt nord på, til Darwin, hvor det er varmest. Jeg skal virkelig brandes af inden jeg kommer hjem. (ikke underligt, at Australien er det land med flest mennesker med hudcancer!). Billetterne er bestilt og det bliver fedt! Det er lidt ærgerligt, at de andre ikke har tager studiedage der og jeg skal alene af sted, men det bliver også lidt spændende at se hvordan det bliver at skulle rejse på den måde alene.

Weekenden har været meget præget af det rigtig gode vejr vi har haft. Lørdag tog vi til en lille strand, Watson Bay og stegte i nogle timer. Det var skønt. Sen eftermiddag skulle Lene til kirkesang og jeg bestemte mig for at tage med fordi jeg ikke havde andet på programmet. - og ja, du læste rigtig. Mette Hedegaard Hansen har været i kirke en lørdag aften. Det er formentlig både første og sidste gang jeg prøver det. Det var også en anderledes oplevelse må jeg nok sige, men en lille horisontudvidelse er vel ingen skade til. Bortset fra en længere prædiken, som handlede mest om "mødet" med Gud og tilbedelse var der skøn gospel.

Søndag stod Lene og jeg tidligt op og tog til Manly, hvor vi skulle på stranden. Inden vi tog på stranden gik vi en tur på 10 km., og det var bare dejligt - og smukt! Kl. 14 skulle vi mødes med de andre på stranden fordi de alle sammen skulle surfe. Dette skulle jeg ikke nyde noget af så jeg blev hyret som fotograf, som var lige så underholdende. Sådan gik resten af formiddagen. Det er rigtig godt i praktikken, men det er virkelig også godt at have fri når det er fedt vejr. Så tager vi en færge, er ude af byen og så er man lige pludselig på ferie.

Ha det godt i Danmark! Håber for øvrigt, at sneen er forsvundet J