Ohøj i roret.

Så er den første uge i Sydney overstået og den har været sååååå god! Lene og jeg kom tilbage til Sydney efter en skide god ferie og mødte de andre piger som også bor i Callan Park, som er kollegiet til sygeplejeskolen. De hedder Ina, Ann og Rikke. Rigtig søde piger. Er helt sikker på, at vi får det rigtig hyggeligt sammen. Det har vi hvert fald haft i denne uge. Mit værelse indeholder kun de absolut mest basale ting, men det fungerer rigtig fint. Lige pludseligt fylder mine 23 mere end de gjorde i kufferten. Undrer mig over hvem der er så fræk at have sprunget en bombe på mit værelse! ;) uden for vinduer er en masse cikader, som ville kunne drive en døv mand til vanvid. Håber jeg vænner mig til den! Lufthavnen ligger tæt på, og jeg er overbevist om at de alle flyver lige over vores hus. Dem håber jeg også man vænner sig til!

Tirsdag startede vi på hospitalet. De har mange regler for ansatte på sygehuset, og det kræver en helt masse introduktion og informationer! Både på hospitalet generelt, sammen med en masse andre nyansatte og så også på afdelingen. Jeg skal være på neonatal afdelingen, hvor for tidligt fødte babyer indlægges. Jeg skal starte på en afdeling der hedder "special care", hvor de mindst kritiske babyer er. De er meget små, mange ligger i kuvøse og har brug for ekstra pleje. Nogle kan være underudviklede og har brug for ilt, nogle kræver speciel ernæring og nogle har abstinenser efter morens alkohol / stof misbrug, samt mange andre problematikker. Fælles er, at de ikke er i stand til at blive passet hjemme, men dog ikke har brug for intensiv overvågning. Den mindste baby vejede 1100 gram og var stor nok til at ligne en rigtig baby. Hospitalet, Royal Prince Alfred, modtager patienter fra et meget stor område, og pga. arbejde og andre børn har mange forældre ikke tid til at komme og se deres babyer hver dag. Det må være rigtig hårdt for dem!

Det er meget anderledes at være på sygehuset her nede, selvom vores samfund ligner hinanden. De arbejder meget længere vagter, nogle arbejder 12 timers vagter hver arbejdsdag, hygiejnen er meget anderledes og man fornemmer mere hierarki mellem faggrupperne. På min afdelingen er det heldigvis ikke slemt. Fik at vide første dag, at man er på "first-name-basis" med lægerne, som åbenbart ikke er helt normalt. Jeg kan hører på de andre piger, at lægerne er ret hævet over sygeplejerskerne. Vi var på forhånd blevet advaret om, at man nok ikke blev taget så god imod, men det skal de have ros for på min afdeling. Også sproget er en udfordring. Jeg har en meget stor fordel ved at have været et år i forvejen, i et engelsktalende land, og forstår langt det meste. Men der er mange fagudtryk som man liiiige skal have et par gange.

En dag efter praktik tog vi en tur i Ikea - og ja, det er der rent faktisk her nede. Den var fuldstændig mangen til den i Århus og det var helt som at være i Danmark. Den eneste forskel var at tingene var dyrere. I dag, søndag, har vi været i Sydney zoo. Taronga zoo. I Sydney bruger man meget færger til at komme omkring, og det gjorde vi også her. Det har en skøn beliggenhed og man kan se ud over meget af Sydney. Vi så en masse dyr, inkl. Den sødeste koala. Og vi så en høne der så blød ud og have pels på fødderne. Australien er sgu da et mærkeligt land. Vi har i dag haft skønt vejr og har fået lidt farve. Det er næsten helt pinligt at tage sin shorts på, vi er så blege at folk at brug for solbriller for at kigge på os. Men ingen farve, uden at vise lidt kød, så det må de leve med. I dag er der lige præcis 4 uger til at min Martin kommer og besøger mig. Ej hvor jeg glæder mig allerede! Det er lidt nogle gange i en smule svært at falde i søvn, men så er det rart at han snart kommer og her er i hele to uger…

Jeg glæder mig til en ny uge, med praktik og hvad vi ellers finder på i fritiden. HURRA for hygge, dejligt vejr, gode nye veninder og en god kæreste. Ha' det skønt.