Endnu et stykke tid er gået, og jeg er kommet i gang på det nye team på neonatal afdelingen, high dependency unit. Her bliver mange babyer indlagt når de er små, hvis de skulle have førstehjælp efter fødslen, infektion, vejrtrækningsproblemer eller der er andre komplikationer. Der er rigtig meget gang i den og planerne ændres ofte. Lige pludselig skal baby have foretaget en længere undersøgelse, fx en lumbalpunktur, som kan sammenlignes med en blodprøve, bare det er i ryggen. Det gør at man skal lave sine planer om og måske prioriterer anderledes. Jeg har jo kun været der en uge, og har ikke ret meget ansvar, så jeg ved måske ikke hvad jeg snakker om, men giver mig et indtryk af at det bliver meget dynamisk og man ikke får rutiner og dårlige vaner.

Jeg har bl.a. passet en baby, som er født i uge 30, altså ti uger før termin. Han var født stor ved 1700 g. men efter fødslen ser man at baby får nogle anfald, som efter en MR scanning viser sig at være en blødning i hjernen. Det var rigtig svært for forældrene at få nyheden som de fik af overlægen. Her ser det for mig ikke ud som om, at man taler med andet personale om det, men mere med familien i blandt. Det kan i og for sig også være fint, men hele familien er jo rigtig kede af det og det kan være, at forældrene også har brug for noget personale som har begge ben på jorden og ikke er chokerede. Jeg tror at man i Danmark ville bruge sygeplejerskerne mere som "skraldespand" - det vil jeg håbe.

Weekenden gik med shopping i outlet himlen. Fik købt en masse billigt tøj. Lige hvad jeg trængte til på en dag hvor jeg var den eneste dansker i huset. Vi holder nemlig ferie i denne uge og de andre piger var allerede taget af sted fredag og tidligt lørdag. Jeg ventede bare på at Martin skulle ankomme, hvilket han gjorde søndag den 11. kl. 7 om morgenen. Jeg stod klar til at modtage ham i lufthaven. Efter at bliver forskrækket over at han prikkede mig på skulderen, fordi han kom ud et andet sted en planlagt, blev der grædt og grinet lidt og vi tog en taxa tilbage til Rozelle. Søndagen gik med en lang gåtur rundt om søen, et par middagslure for Martin og så sendte jeg ham i seng kl. 19. Han havde rigtig meget jetlag. Så meget at han sprang over de 4 liter is som vi havde købt. Så er den altså gal med ham! - mor Karin var helt nervøs da jeg om aftenen snakkede i telefonen med hende.

Mandag morgen, efter rigtig mange timers søvn, var Martin frisk og vi tog igen i lufthavnen. Vi holder i denne uge ferie og startede i Hervey Bay som ligger uden for sandøen Fraser Island. Vi kom på vores hostel og dagen gik med at cykle en tur på deres gratis, men meget dårlige cykler (på denne vil enhver kvinde, som er vant til en dejlig damecykel, få ondt i R****). Bl.a. cyklede vi ned til stranden hvor vi endelig fik den is som Martin gik glip af søndag. Vi havde hørt, at der var et billigt supermarked i byen og vi cyklede dertil. Alt er jo så dyrt, så man må købe det billigt der hvor man kan. Det er sjovt at bo på hostel i stedet for bare at bo på hotel. For det første er det en hel del billige. For det andet kommet man hinanden lidt mere ved når man laver mad og sådan. På denne måde finder man også do's and don'ts, og anbefalinger om hvad man skulle tage og se. Aftenen kom og igen sendte jeg Martin i seng kl. 19.

Tirsdag skulle vi tidligt op og på guidet tur på Fraser Island. Vi blev hentet i bus og blev kørt rundt hele dagen. Vi ville egentlig have lejet egen bil, men da det kostede ca. 600 dollars holdte vi os til busturen som "kun" kostede 350 dollars. Men det var alle pengene værd. Vi havde en skide sjov guide og kunne fortælle om vidt og bredt. Der er faktisk meget grønt på øen og det havde vi ikke regnet med. For hvordan kan høje træer og planter vokse i sand? Der findes nogle svampe som optager de 23 slags mineraler. Svampen, som lever at solens lys, videregiver mineraler til planter og på den måde lever de. Det er ret fantastisk, når man tænker på, at træet som bliver 4 meter i diameter, kan leve af mineraler som er i sand. Vi var henne ved en sø, som kun modtager vand fra himlen. Den ligger meget højt oppe og er ikke forbundet til havet. Vandet var helt rent, og hvis det ikke var fordi flere tusinde mennesker bader i det, kan man sikkert drikke det. Vi har været enormt heldige med vejret, det var høj solskin mens vi var afsted. Vi kom hjem og spiste aftensmad, og denne aften kunne Martin holde sig helt til kl. 20.

Onsdag tog fra Hervey Bay. Vi har lejet en Toyota Auris indtil fredag aften. Vi kom til Caloundra ca. 200 km. væk fra Hervey Bay, som ligger tæt på Glass house mountains, hvor vi egentlig ville have været henne onsdag, men vejret var virkelig dårlig så det måtte vente til torsdag. Vi har i stedet gået nede ved stranden en tur, hvor der er kitesurfere. Det virker som en rigtig badeby, men vi bor billigt.

Torsdag tog vi til Glass House Mountains, som består af 15 større og mindre bjerg. Vi tog en middelsvær ved navn Mount Ngungun. Vi havde egentlig forestillet os at vi bare skulle følge nogle stier, men vi blev overraskede. Vi skulle faktisk kravle størstedelen af vejen, så det var en udfordring, især på vejen ned, efter det havde regnet lidt og det var lidt glat. Men det var fedt da vi kom op og udsigten var skøn! Overraskende nok var der ingen af os der fald! Vi kørte herefter til Toowoomba med en omvej omkring Lake Summerset. Vi kom til Toowoomba, som ligner en westernby fra 1910, de fleste huse er over 100 år gamle. Vi kom til et booket hostel, men efter at have set værelset blev vi glade for at vi ikke havde betalt. Det var så ulækkert, så vi bestemte os for at finde et andet. Vi fandt et gammelt et, som endda var billigere og bedre.

Fredag stod vi op til en overskyet dag, og vi tænkte at solcreme ville være overflødigt - det resulterede selvfølgelig i en mega forbrænding! L vi så lidt mere af Toowoomba og tog videre til Brisbane. Vi overnatter hos Svein Jonny og Tanya, nogle af min fars bekendte. Gæstfriheden tager ingen ende. Vi blev hentet hvor vi afleverede bilen, de laver rigtig lækkert mad og sengen er redt. Der bliver bare sørget for os! Vi har spist en god bøf, spist is og får en øl og vi sidder i øjeblikket på altanen og hygger os. I morgen er dagen planlagt til sidste detalje og vi vil blive vist det bedste af Brisbane. Det vil i hører mere om ved næste blog.

Bonus: Randi, som jeg skal til Uganda sammen med, har bestilt turen og vi skal afsted fra 4. juli til 8. august.

I morgen venter en spændende dag, forhåbentlig i solskin! Mange knus fra Martin og Mette.