Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det sidste kapitel i Brasilien skrevet og det med Natal/Ponta Negra som sidste destination. Efter 3 uger på farten i det forjættede sambaland, var det på tide at få foden fra speederen og i stedet højt over kors.
Det fik vi i den grad også i 5 dages ren badeferie, med alt foræret. Igen stor tak til Christian, vores vært. Dagene blev hovedsageligt brugt på frådseri, flyderi, strand og bold, men desværre også en masse sygdom og ynk, der fik sat sit ærgerlige præg. Skulle vi dog på denne tur gå ned med flaget, kunne det ikke være meget mere passende end i Natal, og Christian og hans kære ansattes ildhu.
Vi fik alligevel gjort os lidt i Natals natteliv, hvor folkedansen Forró sætter de rytmiske takter på de lokale diskoteker. Vi tog i følgeskab med en brasiliansk guttermand og playboy, der hed Wilson, som hjalp til at gøre nattelivet hedt og damerne bløde.
Ellers måtte vi i hinandens sygdomsfravær, gå på små individuelle eventyre, eller blot hænge ud med de ansatte. Alt i alt en sidste uge i Brasilien i første gear, men et passende faktum, da de næste uger bliver med fuldfart frem ad.
Vi kom os mere eller mindre over vor små lidelser, og måtte så sidst sige farvel til de moderlige arme og liggestolene.
Næste destination hed Bolivia og hovedstaden La Paz.
Først havde vi dog et andet land og en anden hovedstad på programmet, nemlig Lima i Peru, som var en 24 timers mellemlanding mellem Brasilien og Bolivia.
Vi ankom til Lima kl. 23 og ramte vores Hotel ved midnat efter vi selvfølgelig blev hustlet af vores taxichauffør. Vores første indtryk af det peruvianske folk var, at de er overordentlig venlige og serviceminded, men desværre heller ikke alt for kønne. Desuden er der ikke så meget pis med dem, hvor nydelsen overgår reglementet.
Fx. Sørgede hotellets tjenerfor os i stor stil, da vi ankom midnat, mens han og vi sad i hotellets restaurant, pimpede smøger og så Peruporno på storskærm i et sært scenarie.
De 24 timer i Lima blev ellers brugt på en masse søvn og udflugter. Gennem de lokale markeder af altskinds ubrugeligt lort og råvarer, mens børn og kvinder vinkede fra vinduer og balkoner, og kom løbende med hilsenen: "wellcome to Peru", hvorefter man får tyret en vandballon i nakken. Efter timer i den uprængene del af Lima, tog vi til centrum og præsidentpaladset Plaza de Armas, ærkebiskoppaladset Palacio Arzobispal, strøget Jiron de la Union og mange flere katedraler og spas.
Skøn afslappet stemning i en ellers vild by. Fantastisk smukke kolonibygninger gaderne igennem, som også var fyldt med Incakunst, nips genstande og officielle, farverige beklædningens kostumer.
Meget charmerende by og skøn lokal befolkning i bedste indianer stil. Vi glæder os til, at vende tilbage om en måned og så skal I nok få mere slik, for allerede om aftenen igen skulle vi jo flyve til Bolivia og La Paz.
Det kom vi smurt, landede 05:30, fandt da et hostel og fik hentet vores billetter til en 3-dags-cruise-ekspedition som vi skulle påbegynde selv samme aften.
Ja, der kom tempo på.
La Paz var et stort chok med sine 3.500 meter over vandet, hvilket betød stor temperaturnedgang, ca. 15 grader, og lav iltkapicitet dvs. åndedrætsnød.
Kl. 19 tog vi syd med en 13-timers bus mod Uyuni og en masse andre steder som jeg vil komme ind på i næste blogindlæg (vi er lidt bagud med opdateringerne).
La Paz returnere vi til d. 21/2, efter ekspeditionen, så den by vil jeg også vente med, at slå hårdt ned på selvom indtrykkene allerede står stærkt.
Dette indlæg er, som nok følt, bare en lille grov skitsering af et tæt omskifteligt transportprogram. Næste indlæg vil omhandle ekspedition.
Lige få at gøre ekstra overblik: Vi ankom til Natal d. 9, vi landede i Lima d. 16, i La Paz d. 17 og tog syd på samme dag.
Håber I kan følge med, vi kæmper selv.
- comments