Profile
Blog
Photos
Videos
Første hele dag på Ilha Grande blev brugt på ren afslapning og sanselyst. Egentlig sigtede vi efter, at komme på en trekkingtur til en af øens andre kyster, men da vi stod klar og parat, fik vi at vide, at det var for sent. Øen ligger foruden egentlig transport som busser, bil, scooter osv. og elektricitet er kun, at finde i den egentlige by, så efter solen går ned skal man helst ikke befinde sig andre steder end ved centrum. Vi kompenserede med fantastisk mad, fisk- og skaldyrsretter, som fiskeriøen er berygtet for, og endnu en stor hostelfest med argentinsk rave.
Næste dag kom vi så endelig afsted på en trekkingtur mod stranden Lopes Mendes, som er kåret til en af verdens top-10 smukkeste strande. Vi kom igen lidt sent ud af døren, omkring kl. 2, hvor den stegene hede er på sit klimaks og derfor, turen, hårdest. Tilgengæld var vi alene, isoleret, hele turen igennem, kun i følgeskab med hinanden, den fantastiske junglebog-natur og altskinds dyrelyde og kræ. En utrolig, skøn, men hjernedød, hård tur. 3-4 timer skulle det tage at komme til Lopes Mendes, men blot lidt over 2 ubarmhjertige timer siden start, stod vi, driv våde af sved og gennemsyret, på den skønneste strand jeg nogensinde har sat mine æltede fødder på.
Krystal klart vand på perfekte, afkølende 20 grader. Kridhvidt sand der strækker sig 20 meter bredt og 3 km på langs. Ingen restauranter eller turistpåvirkelse, kun et lille køleskab med cola og øl. Kærestepar, surfere og unge, raske svende, var de eneste mennesker at se. 2 meter høje bølger, der med sine ubarmhjertige, hårde slag slog al sved og elendighed af en, og efterlod kun energi, overskud og lykke.
Dog ikke så meget, at vi også besluttede at trekke samme vej hjem. I stedet tog vi en taxibåd, rundt om det bestigede område, mens solnedgangen gav sine sidste indtryk på skøn dag. Så smukt.
Aftenen blev brugt hyggeligt, afslappende og korfattet. Næste dag tog vi nemlig mod Rio de Janeiro på ny, som et lille en-overnatnings-pitstop, inden vi for alvor ville begynde, at sætte kurs stik nord. Efter 5 timers færge og taxibus, checkede vi ind på et hostel i bydelen Ipanama. Ipanema er med tiden blevet mere highfashion og eksklusivt, hvad angår kæmpe hoteller, restauranter og barer, nok kun overgået på renomé af berømte Copacabana.
Vi brugte eftermiddagen og aften på, at gå fra praia de Ipanema, hvor berømte, brasilianske sange er skrevet om bydelens vidunderlige piger, til mere rå, og multikulturelle og multisteriotypeiske praia de Copacabana (praia betyder strand). Vi knapt betrådte Copacabana, før vi blevet overfaldet af et par ludere, der kompromisløst bød os velkommen til Guds favoritbydel.
Med penge og lemmer i behold, skulle det alligevel blive en ny dag, og endnu en transport en af slagsen.
Vi tog mod Buzios (31/1) som ligger 300 km nordøst for Rio de Janeiro, med håb om bare at tage en enkelt overnatning, også videre nord næste dag. Buzios, som let kan ligne en fusion af Mallorca og Skt. Tropez, er en smuk lille afgræning på Brasiliens østkyst. Vi fandt hurtigt ud af, at stedet er meget turistet, et tilholdssted for celebrities og pebret i prisen, men til vores held var der huseret et billigt hostel, så vi kunne sove uden samvittigheds skavanker.
Næste dag var en lorte dag.
Vi regnede med, at vi fra Buzios kunne tage videre nord, men nej... Busserne gik kun tilbage til Rio igen, og da vi vidste det tog 5 timer at komme til Buzios, kun vi let regne ud hvor lang tid det ville tage at komme tilbage igen, før på ny at skulle atter nord.
Lort, lort, lort, lort, men afsted.
Mange timer efter stod vi igen, igen, igen i Rio busterminal og så os om efter et lift nordpå.
Efter adskillige skod tilbud og desperate idéer, kom hjælpen endelig fra kære Kristus. 2 personer havde meldt afbud til en bus mod Porto Seguro.
Bum, så nu hedder det Porto Seguro.
Efter 4 timer i bus til Rio, 5 timer i Rio busterminal og 21 timer i bus til Porto Seguro, ankom vi endelig søndag (2/2), efter en dæmonisk tur som El Diablo selv, ikke ville kunne ytre ordentlige gloser om.
Vi aner pt. ingenting om Porto Seguro. Det må komme en anden gang. Vi skal være her 2 nætter, før vi tager op til Salvador, et brasiliansk og afrikansk gadekryds af en storby.
Flere dikkedarer må vente, nu skal vi sove og vaske synderne af os.
PS. Vi undskylder de manglende billedopdateringer. Bloggen tillader kun et billedopload pr. 3 min., så det i sig selv er en tålmodighedens- og beherskelsens kamp.
- comments
Anne Halvor Jensen Skønt at læse om jeres oplevelser. Jeg har dog ikke så ondt af jer :) Her i DK er det forsat gråt og koldt, så nyd varmen, solen og lyset. Mange kærlige tanker herfra