Profile
Blog
Photos
Videos
Livet har forsat sin afslappede, men givende tilgang i det sydlige Brasilien.
Vi valgte anden dag i Rio, at forlade vores hostel i bydelen Lapa til fordel for Botafogo og et nyt hostel. Solbrændte og mærket af de store klimaændringer var det en brav kamp med 15 kilo på hver rød ryg.
På det nye hostel blev vi hurtigt informeret om dagens program af personalet og vi fik en nye argentinsk amigo fra Boca, som vi senere skulle flette planer med. Først skulle vi dog på stranden og "køle ned". Destinationen var det berømte Copacabana, men resultatet blev et helt andet. Vi fór selvfølgelig vildt og endte i rigsmandshavnebyen Urca. Da vi havde gået næsten timer i den forkerte retning, og havde endnu flere i vente den rigtige, besluttede vi at søge mere ukendt territorie. Vi fandt en lille eksklusiv, tropisk sandstrand, mellem bjerge og skov, i total afsides idyl. Fremragende.
Vi returnerede derefter til vores nye ven og tog så afsted mod det VM-klar stadion Maracanã, til en kamp hvor de lokale ynglinge Fluminense mødte et ukendt 2. Divisionshold, i den interne Rio-cup.
På trods af stor stemning og god opbakning fra 30.000 tilskuer, måtte favoritterne blive buh'et fra banen med 1-1. En fed, intens oplevelse af en fodboldkultur vi beundre så meget, men som vi alligevel er meget forskelig fra. Efter at have været vidende til slagsmål og politiaktion, kom vi "hjem" igen og begyndte jagten på brasiliens eftertragtede, ekstraordinære "sucos", i de lokale gader og stræder.
Næste dag tog vi sydpå mod kolonibyen Parati. Turen tog hele dagen i forskellige busser, og med trafikuheld
og uvejr til hindring. Frem kom vi dog, i diskutabel tilstand, kl. 00:00. Vi fandt dog hurtigt et hostel og en ny brasiliansk amigo der hed Tomas. Humøret fandt selvfølgelig vej igen og afsted skulle vi. Vi tre fandt en arabisk restaurant og slog os mætte, derefter slog vi os på glassene, imens vi turnererede ned af Paratis festlige gader med en lokal tequila-taste-alike drink i hånden, og knap som vi havde fundet os tilrette, blev der stukket telefonnumre i vor hænder af lokale senoritas.
Mærkede af dagen, ramte vi dog sengen uden de alt for store udskejelser. Næste dag, som er i dag, er ren afslapning på den vidunderlige strand og i de charmerende omgivelser. Parati er som sagt en lille koloniby, bevaret fra 1500-tallet, der minder om en mere festlig, sambapræget udgave af danske Ribe. Her bruger vi dagen i dag og i morgen. Hvad der kommer til, at ske må stå i næste blog indlæg. Jeg kan dog røbe, at i aften er det de skønne senoritas der får vores opmærksomhed og på mandag sejler vi til den civilisationsisolerede ø Ilha Grande, hvor vi er i tre nætter, før vi med speedbåd returnere til Rio de Janeiro på ny.
- comments