Vi havde kun en kort bustur på omkring 5 timer sammenlagt i dag, hvor vi bl.a. skulle krydse grænsen mellem Sydafrika og Namibia for derefter at fortsætte nordpå i Namibia. 'Namibia' er nama for "the land of open spaces", og man må sige, at landet lever op til sit navn. Landskabet her er præget af kæmpe arealer med urørt natur og store bjerge, så langt øjet rækker. Landet har virkelig overrasket mig, for jeg troede, at det bare ville være én stor ørken á la Sahara, men det er det bestemt ikke. Her er selvfølgelig meget tørt, men mere som en savanne end en ørken, så her er helt vildt flot!

Vi ankom til vores camp site kl. 4 om eftermiddagen, og det overraskede også positivt, da det var helt nyt og meget lækkert mht. Køkkener, toiletter osv. - virkeligt dejligt!

Klokken 6 tog vi afsted med vores bus ud til Fish River Canyon (verdens anden største canyon - kun overgået af Grand Canyon). Her gik vi en lang tur langs med kanten, så vi kunne se ned til selve floden, der har skåret sig gennem de enorme bjerge - det var helt vildt flot, og stedet er også så populært, at hvis man vil gå 'trekket' i bunden, skal man regne med at stå på venteliste i omkring 2 år! Vi sluttede ved en udkigspost, hvorfra vi så vores første 'rigtige' afrikanske solnedgang. Det er utroligt, hvor hurtigt solen går ned her, når først den begynder at nærme sig grænsen. På vejen tilbage så vi en større flok springbok (á la antiloper) løbe langs vejen og hørte "The circle of life", og så havde vi fuldmåne (den var virkelig enorm!), så det kunne ikke have været en meget bedre afslutning på dagen. Når man kiggede ud af den ene vinduesrække i bussen, skiftede himlen fra helt mørkerød og langsomt over i en mørkeblå, og på den anden side havde vi fuldmåne - fantastisk!

Vi kom tilbage til vores camp omkring kl. halv ni, og kort efter så vi vores første dødelige skorpion midt i vores lejr! (kort forinden var der også set en slange kort derfra) Vores chauffør tilføjede lige til oplevelsen, at det var ret problematisk, hvis vi blev stukket, for der er omkring 800 km til nærmeste hospital, der har en modgift - herligt at vide! Man må virkelig sige, at vi lever i naturen her.

Vi stod tidligt op næste morgen, da der ventede os en køretur på 8-9 timer, så der var morgenmad kl. 6. Jeg stod op kl. 5, så jeg kunne nå at se solnedgangen, og lige som jeg træder ud af mit telt, ser jeg en omkring 5-6 cm lang edderkoppelignende skabning løbe kort fra mine (bare!) fødder og over under teltet ved siden af mig. Med sådan en start på morgenen bliver man hurtigt mindet om, at man altså er i Afrika - bare hvis man skulle have glemt det. Det er på én gang fedt og skræmmende med alle de kryb, for det er jo et tegn om, at man er ude midt i det hele, men med 800 km til modgiften er det også en anelse ubehageligt.

Vores rute i dag går gennem et kæmpe naturreservat i Namibia, der stort set følger hele kysten her. I skrivende stund er klokken 8, og vi har set tonsvis af dyr på vejen. Ikke big 5, men springbok, oriks, struds og et par andre antilopearter - det er fordelen ved at køre tidligt, større chance for at spotte vildt. Landskabet i dag er endnu mere fantastisk end i går. Vi kører på grusveje gennem endeløse sletter med spredt buskads og kæmpe bjerge i baggrunden. Namibia har virkelig overrasket mig som et fantastisk land at køre i, så de lange køreture gør slet ikke så meget, for man kan stirre ud i timevis og se landskabet ændre sig langsomt uden at kede sig - det er ren Løvernes Konge!