Vi forlod Trawal kl. 7.30 og kørte mod Orange River, der danner grænsen mellem Sydafrika og Namibia - en tur på omkring 480 km. Turen tog i alt omkring 9 timer, og landskabet var ligesom dagen før præget af utroligt store områder med ingenting. Det er ekstremt øde herude. Kun med mange timers mellemrum ser man enkelte, små byer. Det er utroligt fascinerende at køre i så mange timer og bare se ingenting - urørt natur. Her er dog ekstremt tørt, så der lever nærmest ingenting her - kun små u8dtørrede buske, og ellers er det bare sand, sten og bjerge. I én af byerne var der en Maersk container, der var blevet omdannet til bolig - det ses ofte i de fattige kvarterer, at de bor i containere.

Dagen inden havde vi aftalt, at vi skulle købe nogle øl på vejen, så vi ikke skulle betale overpriser i barer. Men i Sydafrika må der ikke sælges alkohol om søndagen, så vi kunne ikke købe det i supermarkedet, og vores chauffør tog os derfor hen på et meget(!) lokalt sted. Det var noget af en oplevelse. Da vi trådte ind i baren (et kæmpe rum, kun med sten) var der omkring 20-30 sorte, der klappede og råbte og skreg og stimlede sammen omkring os. Det var første gang, jeg har følt mig usikker hernede, for de var ekstremt anmassende og meget fulde og blev ved med at bede om penge og hive og flå i os, s var meget kaotisk.t kaotiskosidere)antastisk land at køre i, så de lange køreture gør slet ikke så meget, for man kan stirre udå det hele var meget kaotisk. Men vi fik da købt nogle øl, og det var hovedsagen - 13 rand for 0,75 L. Jeg ville gerne have været derinde igen og tage et billede af stedet, men jeg var bange for ikke at få mit kamera med retur igen - det siger lidt om det.

Derefter fortsatte busturen mod Orange River, og da vi ankom til vores camp site, stod resten af dagen på afslapning og badning i floden (som der ifølge lederne ikke skulle være andet end slanger i!). stedet var noget mere primitivt end det første, men slet ikke så det føltes 'ulækkert'.

Det blæste helt vildt den dag, og da området er meget tørt og sandet, havde man konstant sand over det hele - i mund, ører, næse osv. Også vores telte var ved at blæse væk, så det var ret voldsomt, men også rart, fordi det hjalp på varmen.

Om aftenen snakkede vi med vores turledere (der danner par). De fortalte om sydafrikansk historie, kultur og politik, og de ved helt vildt meget om det, så det var rigtigt spændende at høre om udviklingen og forholdene hernede nu.

Inden jeg tog afsted, forestillede jeg mig, at der, når det bliver nat, er kulsort i Afrika - jeg tog fejl. Månen lyser så meget op, at man sagtens kan gå rundt og tydeligt se omgivelserne om natten, for her er ikke en sky på himlen.

Jeg sov noget bedre i nat, hvor jeg tog min rigtige sovepose med i teltet, så det var ret rart at vågne op og faktisk føle sig udhvilet.

I morgen går turen over grænsen til Namibia uden de store planer efterfølgende.