Profile
Blog
Photos
Videos
Femte dag på overlandssafari - Dune 45
Vi stod virkelig tidligt op - halv fem! - og kørte direkte ud mod et naturreservat meget tæt på vores camp. Efter 40 minutters kørsel gennem det mørklagte reservat i omkring 40 minutter, ankom vi til Dune# 45, bestemt ikke verdens højeste, men et af de mest besøgte 'sandbjerge' i verden. Det er omkring 80 meter højt, og vi skulle op på toppen for at se solopgangen herfra. 80 meter lyder måske ikke af meget, men i løst sand er det ret hårdt! Men når først man når toppen, er det det hele værd! At stå deroppe og kigge ud over det flade landskab med spredte sandbjerge rundt omkring, mens solen langsomt kommer frem var helt vildt. Da vi kom tilbage til bussen, havde vores guide (Lauren) lavet morgenmad til os, og efter at have spist kørte vi tilbage til campen, hvor de fleste tog sig en lur eller bare slappede af.
Omkring kl. 1 eftermiddag forlod vi Sossuvlei og kørte to timer ud til en lille (30.000 hektar!) farm. Her tog ejeren, Boesman, os på en tur gennem hans land og fortalte om området. En af de sjoveste ting var, da han pludselig stopper vores køretøj og beder os stige ud, hvorefter han begynder at fortælle om edderkopper, og hvordan de bor i bushen. Herefter løftede han en meget lille sten, omkring 1 cm i diameter, til siden, og under den var en helt rund lille tunnel. Han tog lidt sand mellem sine fingre og dryssede det stille og roligt ned i hullet, og omkring 20 sekunder efter kom en meget stor edderkop kortvarigt ud af hullet, kun for at tage fat i stenen og dække indgangen til boet til igen - mega fascinerende!
Der er ingen tvivl om, at han vidste alt om sit område, og han delte meget gerne ud af sin viden. En af de sjove historier, han fortalte, var, at ordet 'bushman', som de fleste tror har at gøre med, at de oprindelige indbyggere boede i bushen, faktisk har en helt anden grund. Namibia er stort set ren ørken, så når 'bushmændene' skulle jage et dyr - hvilket de gjorde med giftspyd - skulle de meget tæt på dyrene uden at blive opdaget. Derfor fandt de som regel en busk et eller andet sted, rev den op af jorden og gemte sig bag den. Herefter ville de langsomt gå tættere og tættere på dyret, indtil de var tæt nok på til at kunne kaste deres spyd. Derfor fik de navnet 'bushmen'.
På vores tur er der en omkring 40-årig finne, Timo. Han har det meste af turen været meget stille og primært holdt sig for sig selv, men i dag tog han bladet fra munden. Vi havde godt set, at han i løbet af dagen havde drukket en del øl og var blevet småfuld, men ingen tænkte videre over det. Men lige pludselig, mens Boesman er i gang med at fortælle om landskabet i hans område, udbryder Timo til David, New Zealanderen: "Do you believe this guy? Bulls***!". Heldigvis lod Boesman som ingenting, men det var ret pinligt for os andre - men også lidt sjovt :)
Om aftenen fik vi game meat - kudu-kød - grillet. Det var både spændende at smage noget rigtigt lokalt kød, og så smagte det rigtigt godt. Derefter grillede vi skumfiduser over bålet, og da vi skulle i seng, besluttede nogle af os, at vi ville sove rundtom bålet, fordi der lige på den anden side af stengærdet rundt om det var et vandhul, hvor zebraerne nogle gange kommer for at drikke, og fordi der er en leopard i området, der normalt også kommer for at drikke. Så vi lagde os til at sove, og omkring kl. 01.30 om natten hørte vi meget aktivitet fra vandhullet - zebraer, og der var mange af dem! Om morgenen fortalte David, New Zealanderen, mig, at der kun 5 meter fra os havde stået et jackal (et stort, afrikansk, ræve-lignende dyr på omkring 1 meter) og kigget på os. Desværre forsvandt den hurtigt igen, så jeg nåede ikke at se den. Vi så desværre heller ikke nogen leopard, men ejeren er stensikker på, at den er gået tæt forbi, for det gør den hver aften, da campen er det eneste sted i området, hvor den kan finde vand for tiden. Alt i alt en spændende dag, og selvom det var overskyet havde vi 39 grader i skyggen, så her er ret varmt!
- comments