Profile
Blog
Photos
Videos
Uge 3 på Harnas
Dag 15- Harnas
Det var meningen, at vi skulle have været oppe tidligt (kl. 5 om morgenen) for at køre ud på en game drive fra Dam house. Desværre havde gårsdagens dårlige vejr betydet, at det var meget mørkt om morgenen, så det blev udskudt til omkring halv syv, hvor det begyndte at blive lyst. Målet med morgenturen var at finde en af de geparder (Pride), der startede som kæledyr her, men som nu - med stor succes - lever et liv som fri gepard. Og efter kun 15 minutters kørsel havde vi (vha. GPS-tracking, som stadig bruges, så man dagligt kan tracke hende og tjekke, at hun klarer sig godt) fundet hende. Om end hun nu dagligt nedlægger antiloper m.v., var hun stadig mindst lige så kælen som Atheno på farmen, og hun kom selv op til os og kælede med os og hoppede sågar ind i bilen, så 'vild' må vel sættes i gåseøjne :) Men det var fedt at se, at vores arbejde på farmen faktisk resulterer i, at dyrene i sidste ende kan komme ud og leve, som de bør gøre!
Derefter kørte vi tilbage til Dam house for at få morgenmad og komme i gang med det egentlige arbejde - at finde wild dogs! Vi mødtes med Jaco og nogle af de andre fra farmen, der kørte rundt i en anden bil (sammen med en dyrlæge, der skulle stå for at skyde de to hunde med bedøvelsespile). Vi kørte rundt med telemetry equipment (udstyr der opfanger signal fra de halsbånd, som dyrene bærer og dermed sørger for, at man har en chance for at finde dem) fra halv ni om morgenen til 2 om eftermiddagen i det nok varmeste vejr, jeg hidtil har oplevet hernede uden at se skyggen af dem. Herefter kørte vi tilbage til farmen for hurtigt at få en bid frokost og derefter fortsætte jagten. Omkring kl. halv fire fik vi så endelig (med hjælp fra liget af et æsel, som jeg havde båret op i et træ) øje på dem. Næste opgave var derfor at få dyrlægen i en position, hvor han havde god udsigt til dem og kunne affyre skuddene. Man skal være meget forsigtig med wild dogs, da man risikerer at brække knogler på dem, hvis skuddet ikke sidder det rigtige sted, så der blev brugt meget tid på at sikre, at han kunne få et ordentligt skud. I mellemtiden var det imidlertid begyndt at regne meget voldsomt, hvilket bestemt ikke hjalp! Da han endelig fik affyret et skud, faldt bedøvelsespilen ud nærmest øjeblikkeligt, hvorfor den slet ikke fik den virkning, den skulle. Vi brugte omkring halvanden time på at vandre rundt og forsøge at omringe dem, inden vi endelig fik begge hunde bedøvet og kunne skifte deres halsbånd (en opgave, der i sig selv kun tager omkring fem minutter pr. hund), og da vi havde tjekket, at hundene vågnede op igen, var opgaven som sådan løst, men i stedet for at tage tilbage til farmen, hvor vi under alle omstændigheder måtte vente, da vi ikke må gå tilbage til village før halv syv (pga. de nyankomne), tog vi tilbage i Dam house, hvor vi fik noget varmt at drikke og hyggede os en times tid, inden vi tog tilbage til farmen. Alt i alt en meget spændende 'udflugt', men med meget venten i bilen for at finde wild dogs'ene! :)
Aftenen gik naturligvis med at møde de nye mennesker, der altid ankommer om fredagen - denne gang hele 23 stk.! Vi fik dem overtalt til at spise mili-peap - det samme, som man fodrer bavianer med, og det var hysterisk morsomt at se dem kigge noget undrende på den underlige mad, men alligevel spise det uden at gøre nogen indvendinger :) Resten af aftenen snakkede vi med de nye og formåede - på trods af regnen - at få et ordentligt bål op at stå.
Dag 16 - Harnas
Efter at være kommet tilbage fra mine dage i bushen havde jeg ret dårlig samvittighed over ikke at have hjulpet mit hold i halvanden dag overhovedet, så jeg satte øjeblikkeligt mig selv på food prep hele dagen. Desuden vidste jeg, at vores newbees formentlig ville joine holdet om eftermiddagen, og jeg ville gerne sørge for, at de blev vist ordentligt rundt (ikke at de andre ikke ville kunne gøre det, men jeg synes, at jeg, som team-leader, burde stå for det), så derfor gik det meste af min dag i dag med det noget trivielle skæren kød/grønt, fodre dyrene og gøre rent. Mit humør var, igen, en anelse dårligt i dag, men efter en halv times tid med de utroligt søde meerkats, hjalp det så småt lidt. Jeg fik endelig lavet en video, hvor man kan se, at jeg kilder dem - det er ret sjovt at se og høre, hvordan de nærmest griner :)
Ved tree-meeting fik vi at vide, hvem der ville komme på vores hold, og vi fik fire nye holdmedlemmer - heldigvis med en dreng i blandt! Jeg må nok sige, at jeg har savnet at kunne tale med andre fyre, for om end jeg slet ikke har noget imod at snakke med piger, er det nu meget rart med en dreng til dreng snak en imellem, og han (steffen) virker rigtigt flink, så det er rigtigt godt. Det er altid sjovt at vise de nye rundt til dyrene og vise dem, hvordan man gør de forskellige ting, men også hårdt for éns (eller i hvert fald min) tålmodighed - som sagt: god træning :) Kort efter frokost var vi desuden ude og begrave Romeo, en blind caracal, der dagen forinden var blevet bidt af en slange. Da det først var blevet opdaget for sent, var hans ben blevet helt sort, og han var så syg, at han måtte aflives. Det har været en noget trist uge her mht. dyrene - to dødsfald inden for én uge! Så Thomas (en tysk fyr) og jeg gravede et hul og lagde ham derned.
Om aftenen fejrede vi, på klassisk lørdags-vis, de nyes ankomst med en afrikansk braai. Jeg er efterhånden ved at være ret skrap ved grillen, hvis jeg selv skal sige det :) Jeg var med til at starte det store bål, hvorfra vi bruger gløder til at starte ilden i grillene. Jeg styrede en grill mere eller mindre alene og stod for kødet til hele mit hold (13 mennesker) på egen hånd, så da jeg smagte kødet, og det smagte godt(!), var jeg temmelig godt tilfreds med mig selv :) Desværre regnede det rigtigt meget, så det blev ikke til megen hygge rundt om bålet efterfølgende, men i stedet sad vi under halvtaget, hvilket også var fint i mangel på bedre. Alt i alt endte en dag, der startede med dårligt humør over at vende tilbage til farmen med at blive en god dag med flere udfordringer og gode oplevelser :)
Dag 17 - Harnas
I dag var søndag, og søndage i Afrika er meget afslappede! Vi spiser morgenmad kl. 8 mod 9 normalt, og derefter gik vi alle i kirke, hvor Jaco stod for gudstjenesten. Det var for en gangs skyld en ordentlig gudstjeneste - dvs. med masser af sang, dans osv. i stedet for den sædvanelige kedelige prædiken om alle Guds fortræffeligheder! Han snakkede i stedet om, hvordan Gud altid vil elske os, ligegyldigt om vi ikke giver ham noget tilbage - en noget lettere ret at spise, og krydret med al sangen og dansen, kunne man ikke lade være med at forlade kirken med et smil på læben :) Så det var faktisk en rigtigt god start på dagen med masser af livsglæde, smil og optimisme!
Derefter gik vi tilbage til food prep stationen, hvor de nye for første gang skulle være med til at forberede maden til dyrene. Det viste sig at blive en noget stresset tur! Vi var først tilbage fra kirke omkring lidt i 11, og da vi får frokost kl. 12 (som vi altid får at vide, vi ikke må komme for sent til), måtte vi nærmest løbe rundt for at nå det hele i tide - og selv da kom vi stadig 20 minutter for sent - blot for at finde ud af, at maden selv først kom 20 minutter i 1!! Så vi var bestemt ikke tilfredse. De nye tog heldigvis den hurtige tur rigtigt pænt, så det hjalp noget på det, men trods alt er det lidt åndssvagt, at vi løber rundt for at nå det hele i tide til ingen verdens nytten! Så den morgen, der startede så stille og roligt endte med at blive temmelig kaotisk - desværre! Og blot for at bære brænde til bålet fortalte Jaco, netop efter vi var færdige med at dele al maden ud, at han (dvs. Marieta) ville have en liste over, hvor meget frugt/grønt/kød, vi bruger på hvert dyr pr. dag - en opgave, der måske var smartere at komme med, inden vi begyndte at skære tingene, så vi kunne tælle antallet af æbler og lignende, for det er ærligt talt en anelse på gefühlen, når man har så mange dyr! Det gjorde mig ret irriteret, for fremover vil vi kun få præcis det antal frugt/grønt, jeg har skrevet på listen, så hvis den ikke stemmer, vil vi enten have for lidt eller for meget mad - typisk Harnas og typisk Marieta at få sådan en åndssvag indskydelse i sidste øjeblik!
Om eftermiddagen var der igen fetchball, hvor jeg deltog. Vi spillede omkring en times tid, og med alle de mange mennesker, der er på farmen nu, var det faktisk rigtigt sjovt :) Pigerne går virkelig til den her, så der er masser af nærkampe og lignende :)
Derefter var det igen rundt med vores newbees og lave food prep, hvilket tog en del tid (kun naturligt, når man ikke kan dele sig op og desuden skal forklare det hele).
Da jeg kom tilbage til village, gik jeg ud i bushen for at forsøge at få telefonsignal. Jeg kom igennem til Mia, men hun tog den desværre ikke :( I stedet ringede jeg til min mor, men igen var forbindelsen så ringe, at selvom jeg kom igennem, røg vi i løbet af vel sammenlagt tre minutters taletid ud fire gange! Så til sidst gav jeg op, fortalte hende, at jeg stadig var i live, og at jeg ville ringe og fortælle mere, når jeg kom til Windhoek (om ca. to uger), hvor forbindelsen er bedre. Aftensmaden var i dag en hel time forsinket, og vi var alle godt og grundigt utilfredse. Jaco kom dog med en stor undskyldning og sagde, at det skyldtes, at de ville lave pommes frites, men da udstyret var alt for småt, havde det taget længere tid end beregnet - langt fra i orden, hvilket han også medgav, og han lovede, at han ville tage det alvorligt op. Bare det, at man kunne fornemme, at der for en gangs skyld var nogen, der ytrede, at det ikke er i orden, var en lettelse, for det lader til at være mentaliteten hernede, at det ikke betyder noget som helst at lade folk vente i en times tid efter aftalt mødetid - noget, der virkelig er svært at vænne sig til, og som jeg næppe nogensinde vil blive 'fortrolig' med! Jeg forlod village ret tidligt (for første gang i min tid her ikke som den sidste), da jeg i aften havde min sleep out med Atheno, og jeg kunne ikke have været mere heldig!! Vejret i dag var simpelthen perfekt, og der var ikke en eneste sky på himlen. Jeg har aldrig set så mange stjerner før! Det var sindssygt - 180 graders stjerne-panorama, og der var så sindssygt mange. Det er første gang, siden min ankomst, tror jeg, at vi ikke havde regn en hel nat, men simpelthen den mest fantastiske stjernehimmel, og da en sleep-out, i sagens natur, foregår under åben himmel (og samtlige andre, der har haft sleep-outs, mens jeg har været her, har måttet søge indendørs i løbet af natten), kunne jeg ikke have været mere heldig :) Selve sleep-outen bød ikke på meget søvn, for Atheno var i sit es og kartede rundt den første time i et forsøg på dels at slikke mig i hovedet (hvilket gør ganske ondt med deres temmelig ru tunge) og bide mig i halsen (hvilket også gør ondt!). men efter en times tid faldt han til ro og lå helt tæt ind til mig med sin gigantiske knurren. Det var fuldstændigt surrealistisk at tænke på, at jeg lå og sov sammen med det her dyr, der når som helst om natten kunne tage livet af mig på få sekunder, hvis han fik lyst. Men han var simpelthen så rolig, da han først var faldet i søvn og så kælen, at han lagde sig helt tæt ind til mig - fantastisk oplevelse! Desværre kunne jeg ikke tage mange billeder, da jeg kun havde min iphone med mig og måtte forsøge at ramme os begge, men der var da et par billeder, der viser, hvor tæt vi ligger :) Meget søvn blev det dog ikke til, ofr med omtrent en times mellemrum skiftede Atheno position, hvilket som regel involverede, at jeg fik en pote, eller lignende, hårdt i hovedet, men det gjorde bestemt ikke oplevelsen mindre - vild oplevelse :)
Dag 18 - Harnas
Jeg vågnede op ret tidligt, da jeg, som nævnt i går, havde en sleep out med Atheno, og han (samt alle lydene udenfor) syntes ikke, jeg skulle sove længe. Kombineret med, at jeg ikke havde fået meget søvn i løbet af selve natten, var jeg temmelig træt, så jeg var ret sikker på, at det ville blive en lang dag! efter morgenmad var jeg igen på food prep med de nye, og jeg syntes faktisk, det gik rigtigt godt - i hvert fald noget bedre end forventet - og vi var forholdsvist tidligt færdige. Vejret i dag var desuden fantastisk - sol fra en skyfri himmel, hvilket bestemt ikke er en selvfølge, selvom det er i 'Afrika', når man er her i regntiden!
Eftermiddagen gik mest med afslapning, for når det er så varmt, som det er på de solrige dage, har man ikke rigtigt energi til at give sig i kast med det store. Endnu en grund til, at man bliver noget dvask hernede er, at vi ikke får særligt meget mad! Portionerne her er mega små (siger jeg, der normalt ikke spiser meget), og man har virkelig brug for noget energi, når man laver meget fysisk hårdt arbejde under de her forhold, så desværre er 'manglen' på mad et tilbagevendende problem. Selvom vi bliver ved med at fortælle køkkenpersonalet det, hjælper det ikke, for det er Marieta, der afgør mængden af mad samt, hvad der skal laves, så vores bønner bliver ikke rigtigt hørt, og det er faktisk begyndt at gå mig rigtigt meget på! Når man betaler 15.000 kr. for at komme og arbejde på en farm i fire uger, må man vel i det mindste forvente at kunne spise sig ordentligt mæt!
Efter tree-meeting (hvor det for øvrigt blev offentliggjort, at en pige havde vundet fotokonkurrencen med et billede af mig med en leopard på ryggen!) tog jeg igen de nye med på food prep, og vi gav os god tid! Vi havde nmelig til tree-meeting fået at vide, at hvis vi blev færdige før tid (omkring kl. 6), skulle vi komme ud og lave farm-work, da Marieta ikke gad se os ligge og slappe af på græsset. Denne besked gjorde mig virkelig også rasende, for hun skal suseme ikke bestemme, hvad vi bruger tiden hernede til, når vi betaler så meget for at komme her - det var noget andet, hvis vi fik opholdet gratis! Så jeg sagde decideret til holdet, at jeg ikke havde i sinde at være færdig før kl. halv seks, hvor det var aftalt, at alle skulle med på en baboon-walk med 15 af de rigtigt store bavianer - og det passede perfekt! Kl. 17.25 var vi færdige med vores arbejde og satte os ned for at vente på at komme afsted :)
Vi ventede i omkring 45 minutter, inden jeg og Steffen (en af de danske drenge) besluttede, at vi ikke gad vente mere (hvis det ikke fremgår af de øvrige dages beskrivelser, har jeg fået nok af at spilde halvdelen af min dag på at vente), så vi rejste os og gik væk, og kun et halvt minut senere så vi Johan komme og fortælle, at baboon-walken var aflyst - typisk Harnas! Så alt i alt var jeg lettere rasende på stedet her, da jeg gik tilbage til village.
Da jeg kom tilbage, tog jeg et hurtigt bad og gik derefter op til village-Lapa, hvor jeg vandrede omkring 100 meter ud i bushen til et åbent sted for at få telefonsignal - jeg ville gerne ringe til dels Mia og dels til min morfar, der havde fødselsdag. Det var noget af en kamp at komme igennem, og signalet forsvandt sammenlagt omkring 10 gange i løbet af de to opkald, så jeg måtte ringe op igen, men det var rigtigt rart at høre fra Mia, som jeg savner helt vildt(!) og dels lige at få ringet til min morfar og få sagt tillykke, samt at jeg havde det godt, så det var rigtigt rart, at det trods alt lykkedes at komme igennem!
Da jeg gik tilbage til de andre, var der vild forvirring, fordi der var blevet fundet en grøn mamba i én af pigernes hytter - en slange, der ikke findes modgift imod, hvorfor man dør, hvis man bliver bidt! Heldigvis kom der rimeligt hurtigt én af de 'professionelle' her og fjernede samt dræbte den (man er nødt til at dræbe grønne mambaer, da de er meget territoriale og derfor vil vende tilbage, hvis man slipper dem fri igen) - noget af en oplevelse :)
Resten af aftenen sad jeg og 'drengene' (i gåseøjne, da de fleste er knap 30) omkring bålet med et par øl, snakkede, fortalte jokes og hyggede - rigtigt rart med noget mere 'mandehørm' - det har jeg suseme savnet :)
Dag 19 - Harnas
Dagen i dag gik hovedsageligt med farm work. Det startede efter morgenmad med, at vi skulle ud og grave noget sand op i en (kæmpe!) trailer, som derefter skulle bruges til at fylde et ordentligt hul i bavianernes bur. Da vi havde fyldt traileren med rigtigt meget sand, fandt vi dog ud af, at et af hjulene på traktoren var punkterede. Så vi ventede omkring en times tid på, at der skulle komme nogle med en kompressor, der skulle pumpe hjulet op igen (og vi befandt os altså kun omkring 100 meter fra selve farmen). Og da de endelig kom, fandt de så ud af, at den var i stykker - den nåede de ikke lige at tjekke i farten herud, åbenbart! Så vi blev kørt tilbage til farmen i en anden traktor, hvor vi så ventede resten af formiddagen på, at de skulle finde en løsning, men den kom aldrig. Så resten af dagen frem til kl. 3 gik hovedsageligt med afslapning. Jeg gik ind til leoparderne noget af tiden sammen med en norsk pige (Benedicte), og de var ekstremt afslappede, så vi kunne bare lægge os ved siden af dem uden at frygte et angreb af nogen art, for det var meget varmt, så de var meget dovne!
Omkring kl. 2 ville jeg gå over til Gaba shoppen (lille butik, der har åbent to gange om ugen her, hvor man kan købe lidt slik osv.), og på vejen fik jeg at vide, at endnu et af vores æsler var døde. Det var en temmelig trist nyhed, men det er desværre ved at blive en del af hverdagen hernede efterhånden. Denne gang lader det dog til(!) at Marieta har tænkt sig at obducere dyret for at finde ud af, hvad der var galt, så det er da trods alt fremskridt, men det var temmelig trist :(
Efter tree meeting skulle jeg igen på farm work og se, om vi kunne få gjort formiddagens arbejde færdigt. Så vi blev kørt ud til traileren, hvor de var ved at lægge sidste hånd på arbejdet med at skifte hjulet på traileren - det tager åbenbart en dags tid i Afrika(!). men vi blev i hvert fald kørt tilbage til farmen med sandet, hvorefter vi skulle transportere sandet i trillebøre omkring 50 meter fra traileren ind til buret - en opgave, der ikke burde være det store i, men som med de trillebøre, de har i Afrika, er noget af en udfordring. Hjulene var vildt skæve, løse og flade, så selvom vi var tre til at køre afsted med sandet, og derfor kun hver især stod for ca. 15 læs, var det noget af en opgave! Så da vi endelig var færdige, var vi godt trætte! Johan forsøgte febrilsk at finde på en belønning for vores arbejde, men det eneste, der var muligt, var at gå ud til et vandhul og kaste mudder efter hinanden vha. nogle elastiske pinde - ikke særligt ophidsende!
Om aftenen havde vi i anledning af Valentinsdag fået at vide, at vi ville få en dessert efter aftensmaden, så det var vi alle ret meget oppe at køre over, da der i så fald, trods alt, var en chance for, at vi kunne spise os mætte. Det var en form for drømmekage, og den smagte godt, men vanen tro var der ikke for meget af den, og da mit hold var på dishes, var vi godt utilfredse med, at vi måtte vaske 50 ekstra kommer op, som kagen skulle serveres i - kun fordi der var en eller anden form for kagecreme med til den, så der skulle bruges kopper - ret træls!
Resten af aftenen sad jeg og drengene igen rundt omkring bålet og hyggede med et par øl - det er sgu rart, at der er kommet nogle flere drenge - det har i hvert fald gjort min hverdag hernede væsentligt sjovere!! Jeg ved ikke, hvad det er ved et bål, der er så fantastisk, men der er simpelthen ikke noget som at sidde i en cirkel rundt om bålet efter en lang dag med hårdt arbejde, med en øl i hånden og den fantastiske, afrikanske stjernehimmel over sig, mens man bare snakker om et eller andet ligegyldigt. Det er bare en perfekt afslutning på dagen!
Dag 20 - Harnas (onsdag d. 15. Februar 2012)
Dagen i dag startede med hårdt farm work efter morgenmad. Vi havde fået at vide, at vi skulle ud og 'gøre rent' i et enclosure (dvs. fjerne ukrudt omkring hegnet m.v.), og vi skulle gøre det om kap med bushmændene. Vinderne ville i løbet af ugen få oryx-steakes (vildt lækkert kød), så motivationen var i top, da vi tog afsted. Vi skulle dog først have flyttet nogle wild dogs fra et enclosure til et andet, hvilket desværre tog en hel del tid. da vi endelig havde fået gjort det, og hundene var faldet til ro (deres indhegning lå lige ved siden af en anden flok wild dogs indhegning, og der var lidt slåskampe gennem hegnet de første ti minutter), så vi kunne køre, skulle vi desuden skille to æsler fra hinanden og få det ene ind i en bestemt indhegning. Det viste sig at være noget af enopgave, og efter omkring 10 minutters forgæves forsøg besluttede Johan ganske enkelt at springe på æslet og forsøge at flytte det (næsten fuldvoksne æsel) med håndkraft. Det var noget af en rystetur, han fik dér, men for os, der bare så på, var det vildt underholdende :) Derefter kunne vi endelig komme i gang med farm work. Det var dog helt vildt varmt i dag (sol fra en skyfri himmel og omkring 35 grader i skyggen), så tempoet faldt selvsagt ganske hurtigt betragteligt! Det er vildt, hvor hård en simpel opgave - som det vel er at gå og trække ukrudt op af jorden - kan være, bare pga. Varmen. Det var uudholdeligt!
Efter frokost gik Troels, Steffen (to af de danske drenge, der ankom sidste fredag og som jeg har snakket en hel del med) og jeg ind til leoparderne for at de kunne lære dem at kende. Det viste sig at blive noget af en omgang! Det tog os omkring en halv times tid langsomt at få dem op i gear, men kort efter at Steffen var gået, gik leoparderne ganske enkelt helt amok og kastede sig rundt efter hinanden og os. Det var helt vildt at se, og jeg har hidtil ikke set dem have så meget krudt i røven, men det betyder samtidig, at man skal være ekstremt vågen og hele tiden have styr på, hvor de er i forhold til én, for hvis de ser den mindste chance for det, vil de 'gå til angreb på én', og selvom det ikke er et decideret angreb, kan det godt gøre rigtigt ondt og give én et ordentligt chok, hvis man lige pludselig har tre leoparder kravlende rundt på sig (hvilket jeg på et tidspunkt havde glæden af). Desværre var de så vilde, at vi ikke rigtig kunne have nogle kameraer med derind, for vi var ganske nødt til bare at have hænderne frie til at afværge de mange angreb/hop, de forsøgte at få sat ind på os - ærgerligt, der ikke var et par ekstra folk derinde, for i dag er nok det vildeste, jeg hidtil har set dem være! Men fed oplevelse under alle omstændigheder :)
Efter tree meeting fik jeg 'fornøjelsen' af at være babysitter for to kattekillinger. Det er ikke fordi, killinger ikke er mega søde (det er der slet ingen tvivl om), men det er bare ikke så spændende hernede, hvor man er vant til at have med lidt større katte at gøre (og killinger gør ikke så meget), og så er det jo altså ikke sådan, at man ikke kan lege med kattekillinger i Danmark, hvis man har lyst til det. Så jeg syntes ikke, det var den mest spændende opgave, men det skulle gøres, og der var ikke andre, der havde lyst. Så det gik min eftermiddag med - ikke særligt ophidsende :)
Om aftenen havde vi Lapa-night, og aftenens tema var 'flower power'. Jeg havde slet ingen idé om, hvordan jeg skulle leve op til det, for mit tøj passer mildest talt ikke til det tema, men én af de danske piger foreslog, at jeg kunne låne en af hendes kjoler, og jeg slog straks til. Jeg ved ikke, om det er specielt hippie-agtigt, men der var mange farver på den osv., så jeg tænkte, at det ikke var helt galt. For at gøre det lidt sjovere tog jeg dog noget af mit eget tøj uden på, så folk troede, at jeg kom uden udklædning. Det var så sjovt at se, at alle menneskerne kiggede på mit tøj uden at sige noget, mens de tydeligt tænkte, at det da var en noget kedelig udklædning - lige indtil jeg på et tidspunkt gik på toilettet og tog mit eget tøj af, hvorefter jeg gik rundt i en pige-kjole - så var folk lige pludselig noget mere entusiastiske omkring min udklædning, og det er godt nok længe siden, at så mange mennesker har taget så mange billeder af mig i løbet af en enkelt aften - rigtigt sjovt. Efter maden kom Marietta ned til os og satte sig ved siden af 'drenge-bordet'. Hun var - for nok første gang siden min ankomst - i rigtigt godt humør og virkede nærmest en anelse beruset. Hun snakkede løs, grinede højt og gav mig et ordentligt klap på låret (jeg har stadig ikke fundet ud af, hvorfor) og gav den virkelig gas :) Hun roste mig desuden for min indsats med æslerne, og syntes det var hylende morsomt, at jeg bærer dem rundt, når de ikke vil gå ind i deres bur frivilligt :P Vi havde generelt en rigtigt god lapa night (min bedste hidtil), fik en del at drikke samt rigeligt at spise(!), og da vi var færdige på farmen, gik vi tilbage til village, hvor jeg havde min første tørre lapa night, hvilket tillod os at bygge et ordentligt bål! For første gang siden jeg er ankommet, havde vi mangel på plads omkring bålet efter kl. 10 om aftenen, og alle var i rigtigt godt humør, så det var rigtigt sjovt. Vi havde desuden fået fremskaffet nogle små højtalere, så der var også musik osv. Vi sad omkring bålet indtil ca. kl. 1 om natten, hvor jeg gik i seng som én af de sidste (de øvrige var gået i poolen :P) efter en rigtig god og sjov aften :)
Dag 21 - Harnas
Jeg var i dag blevet food prep coordinator igen, hvilket betød, at jeg skulle bruge dagen på food prep - morgen og aften. Så det meste af morgenen gik med food prep! Da vi var færdige, besluttede jeg dog, at i stedet for at gå rundt mine sidste dage på farmen og tage billeder af det hele, ville jeg gøre det i dag, så jeg kan bruge mine sidste dage med dyrene i stedet. Så det tog en hel del tid at komme hele farmen rundt og få taget nogle billeder, der giver en fornemmelse af, hvordan det hele er hernede, og jeg har endnu ikke fået taget alle billederne - det må komme i løbet af de næste par dage. I frokostpausen gik jeg tilbage til village for at få vasket nogle sokker og underbukser, som de ikke vasker for os. Jeg måtte desværre erkende, at mine tideligere hvide ankelstrømper næppe nogensinde vil blive hvide igen - jeg skulle nok have overvejet at tage nogle sorte med, hvilket passer noget bedre til omstændighederne hernede :P Ved frokosten fik vi at vide, at vi om aftenen selv skulle stå for tilberedningen af vores aftensmad - der gaves ingen begrundelse, det skulle vi bare, og efter tree meeting sagde Johan til mig, at jeg skulle sørge for, at der var et bål klar kl. 6 om aftenen, så vi kunne tilberede maden over bålet, samt at alle andre skulle sørge for at være der kl. 6. Jeg blev ret irriteret på ham, for han sagde det kun til mig, så der var ingen andre, der hørte beskeden, om at vi skulle være der kl. 6, så jeg måtte gå rundt og sprede budskabet alene!
Eftermiddagen gik igen med food prep - rimeligt trivielt, men ok, da man så bliver tidligt færdig, hvilket ikke særligt tit er tilfældet med alle mulige andre former for arbejde. Jeg gik tidligt tilbage fra farmen for at have tid til at hukke brænde og derefter få et bål i gang, men ligesom jeg var kommet godt i gang med kløvningen, begyndte det at regne meget voldsomt! Det fortsatte i omkring en halv times tid, og det var et held, at jeg havde gemt noget tørt græs og brænde under nogle stole, så det ikke blev gennemblødt, for ellers havde vi aldrig fået gang i det bål. Dem, der skulle medbringe ingredienserne til maden, kom først lidt i 7, hvor jeg var decideret rasende, for det er simpelthen ikke i orden, at de beder os være præcise og så ikke selv møder til tiden (ikke engang i nærheden!), så mit humør var omtrent på lavpunktet, og det hjalp ikke, at det tog omkring to timer at tilberede den, samt at Herman (en af de ansatte) begyndte at skulle belære mig om at styre bålet, når han først kom lang tid efter, vi selv havde fået det i gang! Men da maden endelig blev klar, smagte det rigtigt godt, og det var super hyggeligt at spise maden rundt om bålet med Troels og Steffen.
Efter maden kom Johan ned til os og begyndte at fortælle historier om sin skoletid, og man må virkelig sige, at han har lavet nogle vanvittige ting - det var enormt sjovt at høre om, og han er en rigtig god fortæller, så vi havde en times sjov med det, inden vi gik i seng omkring kl. 10 - som de sidste :)
- comments