Profile
Blog
Photos
Videos
Uge 2 på Harnas
Dag 8 - Harnas
Dagen i dag var en anelse speciel! Da der har været så stor udskiftning af mennesker hernede, havde Marieta (ejeren af farmen) besluttet, at hun i dag ville lave en 'inspection' - dvs. komme ned og se, om vi fodrer dyrene med de rigtige ting og gebærder os ordentligt i deres indhegninger. Så dels skulle vi præsentere den mad, vi havde forberedt, for hende, og dels skulle hun så følge os rundt, mens vi fodrede dyrene. Dette betød, at dagen i dag blev en del længere end normalt, da hun skulle rundt til alle grupper, og vi kunne ikke gøre noget som helst, før hun var klar til at overvære det. Ret irriterende, men naturligvis forståeligt, at hun skal sikre sig, at dyrene bliver behandlet ordentligt. Heldigvis fik vi 'stor' ros af hende (det er sat i parentes, da hun aldrig kunne finde på at storrose nogen, men vi fik at vide, at vi gjorde det 'fint', hvilket svarer til et 12-tal i det danske uddannelsessystem!).
Vi så desuden fra morgenstunden en af de newbees, der skal på vores hold. Hun hedder Alisha og kommer fra Sydafrika. Så hun fulgte os om morgenen, inden resten af de nye var ankommet - meget fint, at de kommer lidt ad gangen og ikke alle oven i hinanden!
I vores eftermiddagspause gik jeg, sammen med fire andre, ind til de fire voksne leoparder. Vi var derinde i omkring en time samlet, og selvom det var midt på dagen, hvor de normalt er ret sløve, formåede vi at få rigtigt godt gang i dem, hvilket var rigtigt sjovt :) De sloges med os, kastede sig rundt efter hinanden og fløj rundt i luften efter de ting, vi kastede rundt med. På et tidspunkt var der desuden én, der forsøgte at klatre op på min ryg, hvilket jeg heldigvis fik afværget. Det er lidt anderledes at lege med leoparder end geparder, for leopardernes kløer er titusind gange skarpere og kommer konstant til at sidde fast i éns hud, så når de river kløerne til sig, gør det en gang imellem en anelse ondt - men ikke så meget, at det ikke er det værd :) Så vi havde det rigtigt sjovt derinde!
Efter anden omgang food prep gik vi kortvarigt ind til de fire unge bavianer. Jeg har ikke været så meget for at gå derind, da de kan være temmelig ubehagelige (i modsætning til kattene kan de f.eks. finde på at bide én med det eneste formål at gøre dig ondt) - ja, bavianer er ikke ligefrem min kop te, for de er ekstremt svære at styre! Men jeg gik alligevel derind og havde det forholdsvist godt derinde. De gjorde mig heldigvis ikke noget, men jeg er altså mere til kattene - de er bare langt sjovere at lege med :)
Da vi skulle til at gå tilbage mod village for at møde de nye, havde vi besluttet, at vi skulle bilde dem ind, at vi netop havde været inde i en indhegning og fange en vild leopard, så mange af os skulle være smurt ind i blod. Normalt vil det være temmelig svært at arrangere, men her er der så mange dyr, der bliver fodret med æsel, at der altid er litervis af æselblod til stede. Så vi smurte omkring 4-5 stykker godt og grundigt ind i æselblod og gav dem nogle ordentlige bandager på, og de nye købte den med det samme, da vi kom tilbage til village :p Det var først sent på aftenen, at vi fortalte dem, at det ikke var rigtigt. Selv var jeg ikke smurt ind i blod, da det ikke ville være særligt troværdigt, hvis vi alle var så stærkt sårede, men det var stadig sjovt at se :) Resten af aftenen gik med at snakke med de 23 nye (igen med omkring 80 % fra Norge) og introducere os selv samt synge vores holds sange. Da vi kun var to på holdet, var det en anelse akavet at stille sig op og synge foran 40 mennesker, men vi gjorde det alligevel, og det var ret sjovt :) I dag faldt jeg desuden i snak med endnu to af de 'gamle' Benedikte og Helena fra Norge, og selvom de er blandt dem, der normalt er meget stille, viste de sig at være utroligt flinke, når man først lige får brudt isen. Det betyder altså vildt meget, at man har nogle at snakke med, når arbejdet hernede er så forbandet kedeligt, så det var rigtigt rart! Én af de nye sagde desuden, at jeg lignede 'Jakob fra Twillight'. Jeg har nu hørt det to gange hernede (jeg fik det også at vide forleden), og da jeg ikke har set filmen, ved jeg ikke, om det er godt eller skidt, men jeg antager, at det er forholdsvist godt - ellers ville en totalt fremmed vel næppe sige det. Efter aftensmad sad vi igen ved bålet, men mange af de nye gik tidligt i seng. Jeg ved ikke, hvad det er med folk hernede, men det er altså temmelig trist, at folk går så tidligt i seng. Til gengæld fik jeg snakket en del med Given, vores bartender/altmuligtmand hernede. Han er utroligt flink, altid glad og smilende og meget interesseret i at høre om os. Jeg fortalte ham bl.a., at Mia kommer herned i april, og han sagde, at han nok skulle holde øje med hende :)
Dag 9 - Harnas
Dagen i dag var en noget blandet oplevelse. Den startede rigtigt skidt med endnu mere food prep, hvilket jeg er mega træt af efterhånden og som hænger mig langt ud af halsen! Så jeg brugte de første timer fra 8-12 på at være knotten på hele Harnas og alt muligt andet. Det blev bestemt ikke bedre af, at da vi endelig var blevet færdige og skulle have forkost, kom Johan og sagde, at vi skulle hjælpe med at samle knogler sammen i en indhegning, der normalt huser en leopard, men som lige for tiden var andetsteds. Det tog samlet set omkring en time, så da vi kom tilbage til vores village omkring kl. 1, var jeg lettere rasende! Da vi kom tilbage fra bushen, sagde Johan, at vi skulle tjekke os for 'ticks' små ting, der kan sætte sig fast i éns hud, og det var ret heldigt, at han mindede os om det, for jeg havde én på anklen, og de kan potentielt set være dødelige, da nogle af dem bærer sygdommen 'Congo fever', hvilket blandt andet tog livet af Marietas (ejeren af farmen) mand, så jeg var temmelig glad for at få den væk!
Eftermiddagspause var der ikke meget af i går, da vi kom meget sent tilbage og først skulle have frokost, men jeg nåede da at få overført nogle billeder fra mit kamera til computeren osv., så det var meget rart at få klaret. Efter 'pausen' gik vi i gang med food prep igen, men midt i arbejdet fik vi endelig at vide, hvem af de nye, der skulle på hvilke hold, hvilket betød, at vi så småt kunne sætte dem i gang - rigtigt rart at få flere folk, som vi kan begynde at sætte i gang og bare noget forandring!
Vejret i dag var, til en forandring, rigtigt rart med sol og masser af varme - super dejlige eftere tre dage med regn og overskyet!
Efter food prep blev jeg omkring farmen, og det viste sig at være ret heldigt, for jeg fik lov at hjælpe med at flytte en decideret vild leopard, de havde fanget med bedøvelsespile dagen forinden, fordi nogle bavianer havde skamferet dens ben. Den havde derfor hele formiddagen været under operation, eftermiddagen havde den brugt på at vågne op, og om aftenen skulle den så flyttes ind i et mere 'permanent' bur, indtil den kan klare sig selv igen og blive sat fri i naturen. Det var en interessant oplevelse! Den var rasende på os og hvæsede og forsøgte at gå til angreb på os gennem det bur, vi bar den i. Det var noget specielt at holde fast i et bur, der huser en gal leopard, der flere gange kommer flyvende over mod én med det eneste ønske at dræbe én - jeg var meget ærgerlig over, at jeg ikke fik et billede af det, for det må have lignet en kæmpe operation, vi havde gang i - skæg oplevelse :)
Om aftenen havde vi, som sædvanlig, en klassisk afrikansk braai, og Johan havde lovet mig, at han ville begynde min oplæring i braai-ing. Det var meget skægt, og jeg grillede alt kødet til mit hold, og jeg var selv godt tilfreds med resultatet, så det var en skæg oplevelse. Det er ikke fordi, der er kæmpe forskel på at grille herhjemme og hernede, men jeg er heller ikke vildt overlegen, når det kommer til at grille i Danmark, så lidt træning er helt fint :)
Efter eftermiddagens mange oplevelser var mit humør blevet noget bedre, end det havde startet ud med om morgenen, og det hele blev ikke mindre godt af, at vi havde godt vejr om aftenen og kunne have et ordentligt bål, som vi denne dag var en del, der sad ved, hvor vi havde det sjovt/hyggeligt :)
Dag 10 - Harnas
Jeg stod tidligt op i dag, da jeg gerne ville nå at lege lidt med leoparderne, inden dagen for alvor startede, og der ville komme mange folk herhen. Jeg gik ind til de to små (Dolce og Gabana), og de var ekstremt legesyge og kastede sig rundt på mig - ærgerligt, der ikke var nogen til at tage billeder af det (jeg tager ikke mit kamera derind, når jeg er alene, for det er en anelse risikabelt!) :). Da vi havde spist morgenmad, tog Sofia og jeg alle de nye med til food prep, så de alle kunne se, hvad det drejede sig om - dvs., hun var der kun kortvarigt, og resten af tiden var jeg alene med syv helt nye mennesker, der intet anede. Det var noget af en udfordring at sørge for, at alle var beskæftigede hele tiden samt besvare de mange spørgsmål, der uundgåeligt melder sig, når man er helt ny et sted. Da vi ikke skulle gøre rent i indhegningerne, blev dagen dog noget lettere, og det tog os derfor 'kun' omkring toenhalv time at forberede maden og dele den ud - ikke værst, når man tænker på, at vi ikke blot 'skulle gøre det', men også forklare det hele.
Kl. 11 var der kirke (det var søndag), og jeg besluttede at give den nye præst her en chance - bare for at få oplevelsen. Det viste sig dog at være en fejltagelse, da denne præst - om muligt - var endnu mere kedelig end den, vi havde sidste søndag. Jeg gider ikke mere kirke fremover, medmindre det er Jaco, der står for gudstjenesten, da jeg har hørt, at han er super god!
Efter frokost gik jeg tilbage til farmen, og på vejen snakkede jeg med Robert, der er leder i en bank i Schweiz. Han viste sig at være noget mere spændende end først antaget, og han har bl.a. taget to masters samt CFP (certified financial planner) m.v., så det var interessant at høre om. Tidligere havde han desuden givet mig en del billeder, han havde taget med mig på, så det var også rart at få lidt flere billeder, for jeg får desværre ikke taget så mange her, da jeg ikke er så glad for at tage kameraet med ind til kattene, der godt kan lide at lege med sådan nogle ting :)
På farmen gik jeg først ind til Dolce og Gabana, hvilket altid er interessant. Det lykkedes at få sat en del gang i dem, selvom det var midt på dagen, så det var meget sjovt :) Derefter gik jeg over til meerkattene og hyggede mig lidt med dem og besøgte Betty (hvis unger er begyndt at vandre rundt i buret - de er vildt søde!), inden jeg mødtes omkring kl. 3 med nogle fra holdet (snoobabs - baboons stavet bagfra) for at få klaret nogle af de ting, vi altid skal have gjort om eftermiddagen: fodre Betty (meerkat med unger) samt de andre meerkats, fodre æslerne med mælk, give Tammie og Zenzie (caracals) deres kød samt vores wilddogs, give Audrey hendes aftensmad, fodre strudsene igen og sidst, men bestemt ikke mindst, fodre Cactus (det nye æsel) to gange samt sørge for at få lukket æslerne og strudsene ind i deres indhegninger, inden vi går tilbage til village. Det tager noget tid :) Dagen i dag var ekstra udfordrende, da den nye, vilde leopard på stedet er blevet lukket ind i et bur ved siden af vores strudse, så da vi forsøgte at få dem derind, løb de meget forvirrede og skræmte væk. Vi løb efter dem i omkring 20 minutter, hvor vi forsøgte at presse dem ind i deres bur, men hver eneste gang de fik øje på leoparden, løb de væk. Til sidst syntes jeg ikke længere, det var sjovt, så jeg tog bare fat i den ene struds hals og trak den afsted mod buret (en anelse grovt, men jeg var blevet desperat!), men selv det var umuligt. Til sidst kom Johan og hjalp os - han tog ganske enkelt fat hele vejen rundt om dem og løftede dem derhen - en løsning, jeg havde overvejet, men jeg har ret stor respekt for deres fødder, der først og fremmest er gigantiske og som desuden har kæmpe kløer. Men det lykkedes heldigvis efter lang tids kamp at få dem ind i deres bur - igen var det ærgerligt, der ikke var nogen til at tage billedet af mig, der trækker en struds rundt i halsen, for det må ganske enkelt have set hysterisk sjovt ud :)
Efter arbejdet gik nogle af os igen tilbage til Dolce og Gabane og legede lidt med dem, og da vi skulle til at gå tilbage til village, nåede jeg lige at have Atheno for mig selv i omkring 10 minutter. Det var igen helt vildt overvældende, for han var så legesyg og kastede sig rundt - det kan nærmest redde en hel dag bare at have en lille smule tid med ham.
Om aftenen gik jeg desuden hurtigt på computeren for at tjekke mail og Facebook. Det er altid vildt hårdt at tjekke beskeder osv. fra dem derhjemme, og jeg har som regel svært ved at holde styr på mine følelser. Selv nu, hvor jeg blot skriver om det, vælter det hele op i mig, og det er altså hårdt at være så langt væk hjemmefra og ikke have nogen som helst med sig.det er en stor oplevelse, men det er også enormt hårdt til tider! Til gengæld er jeg blevet overrasket over, hvor meget det egentlig betyder for mig, når jeg får beskeder fra dem derhjemme. Forleden havde jeg både beskeder fra Mia, mine forældre, to gode venner fra Danmark og min faster, da jeg loggede på computeren, og det varmer rigtigt meget at vide, at der er folk derhjemme, der tænker på én! Så tak til alle, der har sendt beskeder :)
Jeg er så småt ved at blive mere positiv omkring mit ophold hernede. Det skyldes ikke, at jeg har fået mere tid med dyrene, men snarere at jeg kan begynde at se en ende på alt det kedelige/hårde arbejde, nu hvor de nye er kommet herned - de virker indtil videre meget medgørlige og indstillede på at lave noget, så det er rigtigt rart!
Om aftenen havde vi igen bål, og her snakkede vi om én af de nye, en omkring 30-årig amerikaner, der er kommet herned og har gjort sig selv meget upopulær ved konstant at brokke sig over, at vi spiser for sent, at dyrene skal have kød (hun er vegetar, men hvad fanden havde hun forventet, at en leopard spiser?!) osv., osv., osv… Heldigvis er hun allerede så træt at stedet, at hun har besluttet sig for at tage hjem på torsdag - under en uge efter, hun er kommet, så på den måde er vi ret heldige :)
Jeg bookede desuden en sleep-out med Atheno på søndag i næste uge - dvs., jeg låner en sovepose her på stedet, og så sover jeg ved siden af ham - det glæder jeg mig helt vildt til, for jeg har hørt, at han er ekstremt kælen og ofte hopper ned i soveposerne sammen med os :)
Dag 11 - Harnas
I dag fik jeg en idé om, hvordan det er at være leder for et hold med mennesker, der ikke rigtigt ved, hvad de skal lave, og hvordan de skal gøre det. Det var første dag, de nye skulle være med til at forberede maden til dyrene og gøre rent i indhegningerne, så jeg havde besluttet, at jeg selv ville stå for food prep om morgenen og tage fire af de nye med mig. Bare det at sørge for, at alle har noget at lave, at man får instrueret dem i, hvordan de skal gøre det og besvare deres mange (nogle mere intelligente end andre) spørgsmål tog alvorligt på mine kræfter, overskud og tålmodighed - jeg kan bestemt godt mærke, at jeg ikke er vant til, at folk spørger mig til råds, men derimod mere til at arbejde individuelt, så det her er sikkert godt at prøve :) At være teamleder betyder, at jeg skal beslutte, i samråd med gruppens øvrige medlemmer, naturligvis, hvem der skal gøre hvad. Det er en meget svær opgave, for dels vil man tilfredsstille holdet, hvilket ofte betyder at tage de opgaver, de andre ikke gider, men på den anden side skal man også sørge for, at man selv får gjort de ting, man gerne vil - igen formentlig en god øvelse, men bestemt ikke nem! Oven i hele dette virvar af nye ting at forholde sig til er jeg desuden blevet udnævnt til food prep coordinator, hvilket betyder, at alle de andre grupper, der måtte have diverse spørgsmål/problemer, skal komme til mig, og så skal jeg forsøge at løse det, så der er en del at se til for tiden, og det var ovennævnte opgaver, første halvdel af min dag gik med. Heldigvis er alle de nye meget medgørlige og interesserede i at lære tingene, så det hjælper en del på mit arbejde!
Efter frokostpausen kunne jeg ikke rigtigt gøre det vilde, da jeg som sagt er food prep coordinator, hvilket betyder, at jeg skal sørge for hele tiden at være i nærheden af food prep området, hvis folk skulle have nogle spørgsmål - en anelse kedeligt, men meget afslappende! Efter eftermiddagens fod prep kunne jeg imidlertid gå ind til de fire leoparder og lege med dem, hvilket altid er skægt :)
Jeg er begyndt at have store problemer med mine fødder. At gå i sko hele dagen (fra 6 morgen til 7 aften) har sat sine tydelige spor, og jeg har efterhånden rigtigt mange vabler m.v., og de gør ikke mindre ondt, som dagene går! jeg forsøger derfor at tage skoene af, når det er muligt, men lige lidt hjælper det - jeg tror, man må tage sådan nogle ting som en del af oplevelsen i Afrika :)
Efter det gigantiske tordenskrald (der efterhånden er hverdagskost hernede) om natten var alt brændet/græsset her vådt, så da jeg forsøgte at tænde et bål om aftenen, var jeg i store problemer! Heldigvis hjalp Johan mig, men selv med hans hjælp tog det os omkring tre kvarter at få tændt et ordentligt bål. Stort set hver nat kommer der et ordentligt uvejr ind over os, hvor det regner, tordner og lyner helt vildt - meget fascinerende, men også ret irriterende, fordi vores hytter bogstaveligt talt er bygget af ét enkelt lag træ og ingen isolering eller lignende, så larmen er meget voldsom, og det er nærmest umuligt at sove - igen en del af oplevelsen, går jeg ud fra :) Til gengæld bliver det aldrig rigtigt mørkt her, hvilket var en af mine fordomme om Afrika; natten er sort som kul! Men sådan er det slet ikke. Månen og stjernerne lyser så meget op her, at man dårligt behøver en lommelygte, når man går rundt. Jeg bruger f.eks. sjældent lys, når jeg går omkring 100 m ud i bushen om aftenen for at regulere vandet i vandhullet, selvom det er et lille håndtag i jorden, jeg skal finde - så meget lyser stjerner og måne op her :)
I dag var også dagen, hvor en af de store aviser i Namibia offentliggjorde en artikel om en pige hernede, der var blevet bidt af en gepard. Der havde åbenbart været en nævenyttig journalist med på en af turene i lørdags, og her var en af de frivillige så uheldig, at geparden kom til at bide (en lille smule) i hendes hånd, da hun forsøgte at give den sin mad. Det var ikke noget voldsomt - der kom bare en lille rift - men det er blevet blæst op i medierne hernede, og journalisten beskrev det, som om hun nærmest havde mistet en finger - helt ude af proportioner med virkeligheden. Desværre betyder det, at de frivillige ikke længere kan gå ud af safarikøretøjet, når der er ture hernede mere - meget ærgerligt, for jeg har ikke nået at gøre det endnu! :(
Jeg er en anelse bekymret for Cactus (det nye æsel her). Vi har haft ham siden dagen efter, jeg kom, og det har altid været en kamp at få ham til at spise, men i dag ville han slet ikke åbne sin mund. Jeg har flere gange sagt til de ansvarlige her, at han virker skidt, men de siger, at dyrlæger er meget dyre, og at vi bare må håbe det bedste. Vi ved, at han har fået mælk i lungerne, fordi vi har været nødt til at tvinge mælk i ham, og de har snakket om at putte ham på antibiotika i flere dage, men der sker bare intet, og det er mega frustrerende!
Dag 12 - Harnas
I dag var noget af en rutsjebanetur! Da jeg kom op til farmen om morgenen for at lukke strudsene og æslerne ud, undrede jeg mig over, at Cactus ikke var sammen med de andre æsler. Jeg slog det dog ud af hovedet, da jeg tænkte, at folkene her formentlig havde flyttet ham hen et sted for sig selv, så han bedre kunne komme sig oven på sygdommen. Ved morgenmaden fik jeg dog at vide, at han rent faktisk var i sin indhegning med de andre, men at han lå krøllet sammen i et hjørne - død. Det gjorde virkelig ondt, for selvom han til tider var et voldsomt irritationsmoment, når jeg ikke kunne få ham til at spise, og jeg bandede ham langt væk, kan man ikke undgå at komme til at holde af ham, når man er sammen med ham omkring to timer hver dag på at forsøge at fodre ham fire gange dagligt. Så nyheden om, at han var død, gjorde rigtigt ondt. Han kom kun én dag efter mig, og jeg han er nok det dyr, jeg har brugt mest tid med, så det var bestemt ikke rart, og det gjorde endnu mere ondt, da jeg gik ind for at se ham en sidste gang og måtte bære ham over til et kølerum, så han ikke ville begynde at rådne - han var allerede helt stiv i nakken.
Heldigvis fik jeg hurtigt afledt tankerne, da jeg om morgenen skulle ud på farm work, hvor jeg skulle hjælpe med at fange geder og får, som skulle vaccineres mod orm - det er altid sjovt at fange dyr, og det fik afledt mine tanker meget effektivt! Efter det skulle vi reparere huller, som mongoosene havde lavet under fundamentet rundt omkring, og det var til gengæld meget kedeligt!
Efter frokost gik jeg sammen med nogle andre her ind til de fire store leoparder, hvor vi havde omkring en times rigtig god underholdning. Jeg tror, de er ved at være meget fortrolige med mig, for de er begyndt at klatre rundt på mig konstant, hvilket både er sjovt, men også meget smertefuldt, da de bruger kløerne til at holde fast i én :) Det ærgrer mig hele tiden, at jeg ikke får taget så mange billeder, men jeg prioriterer at få leget med dyrene og nyde dem med øjnene frem for gennem en linse, og så sørger jeg bare for, at jeg får lånt memorykortet af dem, der tager billeder (= dem, der ikke selv er trygge nok til at lege med dem, men som gerne vil se på), så alt i alt fungerer det faktisk meget godt :)
Jeg havde food prep med de nye om eftermiddagen, og det skulle vise sig at være noget af en omgang! Det startede stille og roligt, men lige pludselig kom Kjersti (en norsk pige) løbende mod mig og skreg, at Tammie og Zenzie (caracals) ikke var i deres bur. Så jeg løb hen mod deres indhegning, som ligger knap en kilometer fra farmen med Kjersti blot for at opdage, at hun var gået ind i den forkerte indhegning (hvor der ikke er nogen dyr), og at Tammie og Zenzie var i deres indhegning - blot 30 meter længere fremme - noget af en lettelse! :)
Da vi var ved at være færdige med eftermiddagens food prep, der ikke tog lang tid, skulle vi igen i gang med at få æsler og strudse ind i deres indhegninger, og det viste sig at være en noget sjovere - men også hårdere - oplevelse end normalt! Da de ikke ville makke ret og gå derind frivilligt, besluttede jeg, at det ganske enkelt var nemmere at bære dem ind i deres indhegninger (en opgave pigerne ikke kunne hjælpe med, da dyrene er temmelig store og tunge!). Så jeg bar alene tre halvvoksne æsler og fire tilsvarende halvvoksne strudse ind i deres indhegninger med hænderne. Æslerne var noget nemmere end strudsene, da æslerne ikke rigtigt gjorde modstand, når først man har fanget dem, men strudsene bliver konstant ved med at sparke med deres ben (hvor de har ret store fødder/kløer!), så det var noget af en udfordring, men mega sjovt - det ærgrer mig, at der ikke var nogen, der tog billeder af det, men jeg er ret sikker på, at jeg nok skal komme til at gøre det igen :) Jeg tror også, jeg blev lidt af en turistattraktion, for der var mange der stoppede op og tog billeder af mig m.v., så det var også ret sjovt :)
Efter det hårde arbejde med strudsene og æslerne hjalp jeg med at flytte to leoparder ind i deres indhegning samt hente Atheno, der havde været ude på en 'walk' - det er altid sjovt at hjælpe med sådan nogle ting :)
Om aftenen fik jeg dog flere dårlige nyheder; stort set alle dem, jeg snakker godt med, og som har været her fra før jeg kom, tager afsted i overmorgen morgen - enten hjem eller til Vergenuch (et andet projekt hernede). Jeg er især ærgerlig over, at Robert tager afsted, for det er altid ham, jeg sidder med rundt om bålet, når de andre er gået i seng, og han er en ekstremt interessant person, så det gjorde mig lidt ærgerlig, at så mange af de gode, gamle her forlader os. Til gengæld hørte jeg, at der kommer fem fyre på fredag, så der skulle gerne være nogle flere at snakke med - vi får se!
I dag var også dagen, hvor der officielt er mindre end tre måneder, til jeg igen kommer til at se Mia! Jeg ved ikke helt, om jeg skal grine eller græde over det, for på den ene side betyder det jo, at vi har klaret lidt mere end den første måned, men på den anden side synes jeg også, at det er rigtigt hårdt at undvære hende (samt alle andre derhjemme, selvfølgelig), så selvom det er under tre måneder, er det stadig forbandet lang tid. 'Problemet' hernede er, at der er mange 'pauser' i løbet af dagen, hvor man ikke har det helt vilde at lave, og så bliver savnet bare endnu hårdere. Det er bl.a. derfor, jeg forsøger at involvere mig i så meget som muligt hernede - jo mere jeg kan gøre det, jo mindre tid er der til at tænke!
Alt i alt en noget blandet dag med mange forskellige (nogle bedre end andre!) oplevelser!
Dag 13 - Harnas
Dagen i dag startede, som så mange andre, med food prep om morgenen. Da jeg havde sat fem folk på, og vores newbees er super seje, var vi dog allerede færdige omkring lidt over ti om formiddagen, så det var ikke slemt overhovedet - jeg sætter virkelig pris på dem, for de er så arbejdsvillige og er allerede helt inde i alle de forskellige ting, næsten da :)
Resten af formiddagen gik derefter med afslapning i solen og endnu en tur ind til leoparderne! I dag var nok min hidtil mest vanvittige dag derinde (på den gode måde!). da jeg gik derind, sad Mette (en dansk pige, der tager afsted i morgen) der allerede og kælede med én af leoparderne. Jeg lagde mig hen til en anden, da de virkede rimeligt stille og rolige (normalt lægger man sig ikke ned blandt leoparder, da de højest sandsynligt vil klatre på én), men lige pludselig stod der en stor leopard halvanden meter fra mig, og jeg vidste, at hvis jeg forsøgte at komme op, ville den bare sætte kløerne i mig, så jeg blev nede og lod den ligge sig oven på mig. Vi lå dér og sloges omkring fem minutter, indtil den blev lidt for begejstret og bed mig i kæben, men det var helt surrealistisk at lægge sig på den måde med et dyr, der på få sekunder kan slå mig til plukfisk - vanvittigt! Heldigvis var Robert også derinde, og han tog nogle fede billeder, som jeg fik efterfølgende :) Senere i samme moment havde jeg også en leopard kravlende rundt på min ryg - denne gang dog med fuldt overlæg, idet jeg med vilje satte mig over ved siden af den med ryggen til den og på hug :) Igen; sindssygt at prøve, for de er ganske enkelt så fantastiske, de store katte, selvom deres kløer gør ondt :) Alt i alt en herlig dag med leoparderne, og jeg fik nogle vilde billeder :)
Efter 'tree-meeting var det meningen, at jeg - sammen med et par andre - skulle have begravet Cactus, der var død et par dage før. Det viste sig desværre ikke at være muligt, da et eller andet kvajhoved havde fodret ham til nogle af de vilde wild dogs. Det var ret trist at måtte erkende, at vi ikke kunne tage ordentlig afsked med ham, og tanken om at han er blevet brugt som fodder er ret ulækker, så temmelig trist :( Om eftermiddagen var jeg så heldig at få mulighed for at komme ud på en 'leopard walk', hvilket vil sige, at vi er fire personer, der bliver kørt ud i bushen med to leoparder, og så skal vi ellers bare spankulere rundt i omkring to timer med dem. Det er altså lidt underligt (om end ikke så meget efter to uger i mere eller mindre konstant selskab med dem) at gå rundt lige ved siden af de store dyr, og jeg fik også her nogle sjove billeder! :)
Om aftenen var det afskedsaften for de folk, der forlader os i morgen, og det 'fejredes' vanen tro i bomaen på farmen med 'lækker' mad (efter standarden på stedet her), en del øl (uden det dog, for mit vedkommende, var i nærheden af at gå over gevind) samt bonfire i village. Selv et ordentligt regnskyl kunne ikke slå os ud, og vi havde en super hyggelig aften og fik sagt ordentligt farvel til de gode, gamle 'kolleger' hernede - selvom vi stadig er triste over at måtte sige farvel til dem! Så dagen i dag var igen en noget mærkelig blanding af forskellige følelser: glæde over de fantastiske timer med leoparderne og lapa night, men også sørgmodighed over at vide, at man snart, igen, må tage afsked med nogle af de mennesker, man har mødt hernede, og som man er kommet til at holde rigtigt meget af!
Dag 14 - Harnas
I dag var dagen, hvor vi skulle tage afsked med mange af dem, der har været her længe. Jeg var, som sagt, specielt ærgerlig over at skulle tage afsked med Robert, som jeg efterhånden er faldet i god snak med, så morgenen var ikke så rar :(
Jeg var på min første walk med Atheno. Det var nu ikke specielt ophidsende, for han gad ikke rigtig lave noget og lå derfor bare i skyggen det meste af tiden. Men det var OK - så kunne vi andre også bare slappe af. Mere eller mindre hele formiddagen gik med det, da man altid må vente i oceaner af tid på, at der er nogle, der kan køre én afsted med ham og hente os igen, så vi var ikke tilbage på farmen før kl. 1 om eftermiddagen - temmelig sultne og tørstige, så det var heldigt, at der var masser af mad til os :)
Da jeg kom tilbage til farmen, fik jeg desuden at vide, at jeg var en af de kun fire personer (ud af knap 40 mennesker her), der fik lov til at tage med Aron (en australsk forsker her) ud til Dam house (en bygning, der ligger i midten af reservatet her). Her ville hun tage os på en game drive om eftermiddagen/aftenen, så vi kunne se de dyr, der lever derude, tage os tilbage til Dam house for at lave aftensmad og overnatte her og dagen efter tage os med ud og se de 'semi-vilde' wild dogs blive bedøvet, så deres GPS-halsbånd kunne blive skiftet - en tur, jeg havde delaget i konkurrencen om at komme med til, men som jeg ikke havde meget tiltro til, at jeg rent faktisk ville vinde, men jeg var ekstremt heldig. Det, jeg glædede mig mest til, var faktisk at få halvanden dag væk fra farmen og få lidt mere 'elbow space'. Så efter tree-meeting tog vi fire udvalgte afsted. Vi havde en virkelig god eftermiddag med game driving i reservatet, hvor vi så en leopard, wild dogs, vortesvin og de gigantiske porcupines (kæmpe pindsvin) samt Max og Mauritz (to geparder), så det kunne ikke være gået meget bedre. Derefter tog vi tilbage til Dam house, hvor vi lavede aftensmad og satte os op på taget om aftenen. Det er et virkeligt hyggeligt sted, langt væk fra alle de andre mennesker her (ikke at jeg ikke kan lide dem, men en gang imellem er det meget rart at komme lidt væk!), så det var en perfekt afslutning på vores gode eftermiddag.
Mit humør må siges at være noget svingende hernede. Det ene øjeblik kan jeg være i ekstraordinært dårligt humør og synes, at mit ophold her er forfærdeligt, og det næste er jeg positiv og glad. Jeg tror, at det er en kombination af, at jeg virkelig er begyndt at mærke savnet af dem derhjemme, at jeg stadig ikke synes, at stedet er fantastisk, og at der er for mange pauser her, hvor man ikke ved, hvad man skal tage sig til (hvilket gør savnet endnu værre). Det er ikke fordi, jeg ikke har fantastiske øjeblikke og vanvittige oplevelser med dyrene her - det ville være noget uforskammet at sige, når man dagligt leger med leoparder, geparder osv., men rigtigt meget af tiden går med alt muligt mere eller mindre kedeligt arbejde her, hvor tankerne bare automatisk lander på dem hjemme. Det er svært at forklare, men jeg kan helt klart mærke, at mine følelser er lige under overfladen. Bare når nogle spørger ind til mig mht. Mia kan jeg mærke en klump i halsen og må kæmpe mod tårerne - selv det at skrive det her er meget hårdt, så det siger vel en hel del om, hvor meget jeg savner folk derhjemme for tiden! Det er en kæmpe oplevelse at rejse rundt på egen hånd, men det er også meget hårdt! Men der er ingen tvivl om, at man lærer sig selv at kende på den her måde og finder ud af, hvad der virkelig betyder noget for én derhjemme. Jeg har i hvert fald fundet ud af, hvor meget venner, familie og ikke mindst Mia betyder for mig, og det er da uden tvivl noget, der maner til eftertanke, mht. hvordan man skal prioritere, når man kommer tilbage, så savnet er da trods alt ikke så skidt, at det ikke er godt for noget :)
Man finder også hurtigt ud af, hvor mange af end dagligdags 'luksusbehov' man sagtens kan undvære. I løbet af mine to første uger her har jeg haft ét varmt brusebad - resten var decideret kolde(!), elektricitet er ikke en selvfølge og kommer og går som regnen hernede (uden varsel) og mange, mange andre ting, jeg ikke lige kan komme i tanker om. Men det er slet ikke noget af det, der gør, at man savner Danmark - det er menneskerne og udelukkende menneskerne!
- comments