Profile
Blog
Photos
Videos
Uge 1 på Harnas
Dag 1 - Ankomst til Harnas
Efter vanlig afrikansk standard var vi blevet bedt om at stå klar i receptionen mellem 8 og 9 om morgenen for at blive hentet - vi blev hentet lidt i 10. Det kaldes 'African time' :)
Efter en lang køretur på i alt omkring 5-6 timer ankom vi så sent om eftermiddagen, hvor vi fik lidt instruktioner/briefing. Herefter fik vi lidt tid til at indrette os på vores værelser osv. Jeg deler værelse med den eneste anden mandlige 'volunteer', Robert fra Schweiz, og jeg vil gætte på, at han er omkring 50. Udover ham og jeg (og to mandlige fastansatte) er her kun piger, og jeg vil gætte på, at 80 % er fra Skandinavien! Det er så slemt med skandinaviere, at jeg på et tidspunkt, da jeg gik tilbage mod min hytte, kunne se deciderede H2O-spor i sandet - så ved man altså, at der er for mange skandinaviere samlet i Afrika!
Jeg har lidt svært ved at blive klog på menneskerne herude. De fleste af dem, jeg kom med, er meget stille, og dem, der har været herude i noget tid, har ligesom dannet deres egne grupper, så det er umiddelbart lidt svært at komme ind på livet af dem - men lad os nu se, hvordan landet ligger om et par dage :)
Vores eneste opgave i dag var at sørge for, at der var et bål, når de andre kom kl. 7 om aftenen. Da vi fik opgaven, kiggede alle straks på mig, da der skulle kløves brænde til bålet, og det mente pigerne åbenbart var et arbejde for mig. Så jeg påtog mig opgaven og sørgede derved for at skaffe mig de første to gigantiske vabler på hænderne - herligt :)
Da de andre kom kl. 7, spiste vi kort efter. Vi fik at vide, at da vi var 'newbees', skulle vi i aften have rigtig, afrikansk mad. Så de kom ind med to store skåle fyldt med noget, der lignede en form for grød. Vores volunteer manager, Jako, instruede os derefter i, hvordan man spiser grøden med fingrene og bad os derefter om at 'hoppe i'. Noget uvilligt tog jeg den første mundfuld, og selvom det ikke smagte decideret forfærdeligt, smagte det bestemt heller ikke godt! Vi, newbees, der alle sad ved samme bord, kiggede med nogle noget misfornøjede grimasser på hinanden og fortsatte med at spise et minuts tid, hvorefter alle de andre brød ud i latter. Det, vi netop havde spist, var slet ikke menneskemad - det var det mad, bavianerne spiser! Så de fik taget fusen godt og grundigt på os, og derefter kom den rigtige mad, som heldigvis var helt normal :)
Efter aftensmaden skulle vi alle rejse os op og introducere os selv for gruppen på i alt omkring 30 mennesker. Da vi havde gjort det, blev vi hver især tildelt én af fire grupper med hver deres hverdagsopgaver på farmen. Jeg endte som 'snoobab' (baboons, stavet bagfra), men mærkeligt nok passer vi ikke bavianerne. Vi tager os af mus, rotter, caracal, struds, æsel, meerkat (Timon :) samt nogle katte - desværre ikke de store :(
Da vi var blevet tildelt vores grupper, introducerede samtlige andre sig og sang 'gruppens sang'. Derefter var der fødselsdagssang for en dansk pige, der havde fødselsdag, og vi fik kage :)
Omkring kl. halv ti var alle gået tilbage til deres hytter - det er åbenbart normal sengetid her, så det er ikke de vilde fester, man skal komme efter her :)
Dag 2 - Harnas
Dagen i dag var hovedsageligt en introduktionsdag, hvor vi skulle rundt og se farmen (der er enorm!) og de dyr, der bor her. Derfor startede vi tidligt om morgenen med en såkaldt 'fence patrol' - dvs., vi blev hentet i en safaribil og kørte rundt for at tjekke, at der ikke var nogen, der havde ødelagt hegnet til farmen eller dyr, der var begyndt at grave tunneller under hegnene. Det var en god måde at komme rundt og se de store 'enclosures' (indhegning) på. På turen så vi desuden både løver, leoparder og geparder, så vi fik hurtigt set en del af de mere spændende dyr :)
Da vi kom tilbage til farmen, fik vi morgenmad, og derefter så vi en film, der fortalte om, hvad Harnas har som formål, historien bag, familien, der ejer stedet m.v. Derefter var der en (meget lang!) sikkerhedsinstruktion, hvor en af lederne her læste op af en bog og forklarede om de forskellige sikkerhedsforanstaltninger her. Det var bestemt ikke spændende, men formentlig en god idé alligevel.
Da den lange fortælling var slut, fik vi en rundtur på den del af farmen, der ligger tættest på os. Her kom vi rundt og så alverdens forskellige dyr. Der var alt fra 'wild dogs' og fritgående geparder til små meerkats (Timon-dyr). Vi så også et af de store bavianbure - hvilket skulle vise sig at være til min store fortrydelse! Gennem sikkerhedsbriefingen var vi flere gange blevet fortalt, at bavianerne er ekstremt frække, og at man ikke skulle have noget som helst på sig, når man går ind til dem. Vi skulle dog kun hen til deres bur og se dem udefra, så jeg troede ikke, at vi behøvede være så forsigtige - der er jo et kæmpe hegn imellem os - men jeg tog fejl. Da en af bavianerne begyndte at hove (hårdt!) i en piges hår, kiggede vi alle derhen, og selvom jeg sag omkring en halv meter fra indhegningen, forsvandt mine briller pludselig på et splitsekund! En bavian havde åbenbart set sig lun på dem, og inden vi havde set os om, var de totalt smadrede, og der udviklede sig en kamp mellem bavianerne i buret om at få fat i dem. Jeg må nok indrømme, at jeg - selvom jeg vist ikke viste det så tydeligt - blev rigtigt irriteret! Første dag, og så røg mine briller. Det brugte jeg et par timer på at gå og være meget sur/irriteret over!
Herefter var der frokost, og derefter fortsatte rundturen igen, indtil vi mødtes til 'tree meeting' (møde ved et træ på farmen, som afholdes hver dag kl. 3, og hvor vi får at vide, hvad resten af dagen skal gå med). Her fik vi at vide, at Sofie (den anden nye på mit hold) og jeg skulle deltage i 'food prep' om eftermiddagen - dvs. fodre dyrene. Det er et meget beskidt arbejde, og der er milliarder af ting at huske, for vi fodrer omkring 12 forskellige dyr, og hvert dyr skal have maden på sin helt specielle måde. Jeg tror, det vil tage os lidt tid at lære det, men forhåbentlig sidder den der onsdag aften, for torsdag forlader hele holdet os, og så skal vi klare det hele alene!
Efter food prep var der 'baboon walk' - bavianerne (omkring 25 stk.) bliver lukket ud af deres bur, og så går man sammen med dem. Jeg var ikke umiddelbart begejstret for bavianerne efter episoden tidligere på dagen, men jeg besluttede alligevel at komme med, og det tror jeg var en god idé. Jeg blev noget mere fortrolig med dem og fik et par venner, der godt kunne lide at kravle rundt på mine skuldre - på et tidspunkt havde jeg to kravlende rundt på mig samtidig, så turen viste sig faktisk at være en meget positiv oplevelse, selvom jeg ikke var videre begejstret til at begynde med.
Om aftenen havde vi, hvilket er kutyme om lørdagen her, en klassisk braai, hvor vi selv skulle lave bål og grille vores kød - altid hyggeligt - og omkring kl. 10 lå vi alle i vores senge for at være klar til næste dags strabadser.
Jeg må nok indrømme, at jeg ikke i skrivende stund, er helt vildt forelsket i stedet her. Det virker som om, der er rigtigt mange halvkedelige opgaver (og der er vildt meget at huske!), og jeg har ikke rigtigt fundet nogen, jeg snakker vildt godt med. Jeg håber dog, at det hovedsageligt er episoden med mine briller, der stadig gnaver lidt, og at dagen i morgen vil blive en hel del bedre!
Dag 3 - Harnas
Efter en rigtig god nats søvn (den første rigtigt gode siden jeg er kommet!), stod jeg op ved noget bedre mod, end jeg gik i seng med! Dagen i dag skulle igen gå med food prep. At vi har så meget af det, og ikke nogen af de andre, skyldes, at hele vores hold forsvinder på onsdag, så der skal vi vide alt om, hvilke dyr, der skal have hvad osv. udenad - noget af en opgave at lære på så kort tid, men vi suger så meget til os som muligt, og så må vi bare håbe, at det går. Allerede i dag kan jeg dog mærke, at vi så småt begynder at få mere og mere forståelse for opgaverne, og vi kan huske mere og mere, så jeg er fortrøstningsfuld, om end jeg stadig synes, det er enormt dårlig timing fra ledelsens side, at de ikke - hvilket er kutyme her - sørger for, at hele holdet ikke forsvinder, kun 5 dage efter der er kommet nye.
Søndag er en stille dag her på farmen, da enclosurenes ikke skal renses, så vi blev rimeligt hurtigt færdige med vores opgaver, og omkring kl. 11 kunne vi så gå i 'kirke', hvis vi havde lyst. Jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne se, hvad det var for noget, da der ikke rigtigt var andet at lave på farmen. Det var en anderledes oplevelse! Stort set hele den godt og vel én time lange gudstjeneste gik med sang under et træ (da det blev afholdt i den nærmest liggende landsby). Så 'kirken' bestod af et træ, et par plastikstole (der var ikke nogen til os, så vi sad på jorden) og et par gigantiske højtalere, der spillede musik. Selve gudstjenesten var ret kedelig og handlede blot om, at man skulle elske Gud, for han er ih-og-åh så god, men det var en interessant oplevelse :)
Jeg er også så småt begyndt at falde mere og mere i snak med de andre her, så også på den front tror jeg også, at tingene her er ved at blive bedre!
Eftermiddagen gik med fetchball (en form for rugby), da der ikke er så meget arbejde på farmen om søndagen. Det var faktisk en meget sjov sport, men også ekstremt hård midt i solen kl. 3 om eftermiddagen!
Omkring kl. 6 var det meningen, at vi skulle have taget bavianerne med på en tur igen i dag, men pludselig løs der råben og skrigen, og vi fik at vide, at der var en såret baby-oryx ude i bushen, som vi skulle ud og forsøge at fange, så vi fløj alle afsted op på siden af en safaribil og kørte med speederen i bund afsted. På vejen fik jeg mig et par ordentlige flænger på siden af maven, da jeg ikke havde nået at komme ordentligt op i bilen, så jeg hang bare fast i siden, og da der så pludselig var en busk (som alle har ordentlige torne), kom jeg i klemme mellem bil og busk! Vi stoppede flere steder, hvor vi gik i en lang linje og ledte efter den, men uden held! Efter en times intensiv eftersøgning, besluttede lederen, at vi hellere måtte komme hjem, inden det blev mørkt - de ville så selv tage ud og lede efter den om morgenen.
Om aftenen var der igen bål, og nogen (5 ud af 25) sad derude og nød stilheden og bålet efter aftensmaden, men kun til kl. 10, hvor alle igen gik tilbage til deres hytter. Folk her er åbenbart meget trætte :)
Dag 4 - Harnas
Dagen i dag er igen gået med food prep og rengøring i burene, og jeg begynder efterhånden at kunne det ret godt :) Om end det ikke er det mest spændende i verden, er det nu alligevel meget hyggeligt at gå rundt i dyrenes bure og fodre dem, gøre lidt rent og snakke med dem. Det lyder nok ret kedeligt, men på en eller anden måde, er det i virkeligheden, når man begynder at føle sig lidt mere 'sikker i stoffet' ret hyggeligt bare at tulle stille og roligt rundt på den måde :)
Generelt er jeg efterhånden ved at falde bedre ind i systemet hernede, og jeg nyder dagligdagen mere og mere, selvom jeg stadig har lidt svært ved at indstille mig på slet ikke at komme uden for campen den næste måned - skarp kontrast til overlandssafarien, hvor man næsten ikke var to dage det samme sted! Også menneskerne begynder langsomt at tø op, og der er mere og mere snak, hvilket er rigtigt rart. Det er dog lidt ærgerligt, at dem, jeg taler bedst/mest med (som er på mit 'hold') alle tager afsted på torsdag, så derfra er vi kun mig og Sofia (den anden 'newbee') tilbage hernede, indtil der kommer nogle nye på fredag. Så jeg håber bare, de er flinke :)
Om eftermiddagen, da jeg var færdig med food prep, var der stort set ikke nogen mennesker tilbage på farmen, så da jeg gik forbi Atheno (en gepard, der går frit rundt mellem de frivillige hernede), udnyttede jeg chancen og legede/sloges med ham (og fik nogle ordentlige kradsemærker på armene) i omkring 20 minutter. Det var min hidtil vildeste oplevelse hernede! Jeg tror, at jeg under de 20 minutter havde et konstant kæmpe smil, der fyldte hele mit ansigt, og på flere tidspunkter kunne jeg mærke, at jeg - af en eller anden grund - var meget tæt på at fælde en tåre. Jeg ved ikke, om det var overvældelse over at være alene og lege med en fuldvoksen gepard, eller hvad det skyldtes, men det var i hvert fald en helt vild oplevelse!
På vej tilbage til vores village blev jeg desuden jagtet at to fuldvoksne, vilde strudse (vores camp ligger et stykke fra selve farmen, og vejen derhen går der diverse vilde dyr, der lever i det fri). Det var en noget speciel oplevelse at måtte stå helt stille, mens jeg så dem komme styrtende imod mig og bare gøre mig så stor som muligt og råbe af dem :) De angreb to gange, men heldigvis kunne jeg få dem stoppet begge gange, så der ikke skete noget. En sjov oplevelse :)
Jeg deltog desuden i vores ugentlige fotokonkurrence hernede. Mit bidrag var et billede af resterne af mine briller, der desværre endte hos bavianerne. Heldigvis går jeg ikke og bruger energi på at gruble over den episode mere.
Om aftenen lavede jeg os et stort bål, som vi var nogle, der sad omkring. Vi er desværre aldrig særligt mange, for folk går vildt tidligt i seng hernede, men det er altid hyggeligt at stirre ind i flammerne under den sorte, afrikanske nattehimmel. Her fik jeg desuden at vide (af den nuværende team-leader), at jeg vil blive hendes efterfølger, når hun tager afsted på torsdag. Jeg ved endnu ikke, om det er godt eller skidt, for det betyder formentlig mere arbejde, men omvendt får jeg så mere indflydelse. Vi må se :)
Jeg kan også efterhånden mærke, at jeg for alvor begynder at savne menneskerne derhjemme. Det er ikke noget, der fylder hele dage, hvor jeg er i dårligt humør, men et par gange om dagen popper det bare lige op i hovedet, og så er det lidt hårdt at tænke på, at der altså er tre måneder til, at jeg vil se et genkendeligt ansigt igen. Heldigvis er det, som sagt, ikke noget, der 'ødelægger' turen (endnu, i hvert fald), men det kan godt til tider være lidt hårdt.
Jeg begynder at nyde stedet hernede mere og mere, og det er rigtigt rart. De første par dage var jeg noget negativ og kunne ikke rigtigt se, hvordan jeg skulle få en måned til at gå her, men efterhånden nyder jeg stedet og trives mere og mere hernede , og jeg tror kun, det vil blive bedre, efterhånden som jeg bliver mere og mere bekendt med dyrene og opgaverne hernede:)
Dag 5 - Harnas
Dagen i dag skulle igen gå med food prep fra min side, da vi stadig er i læringsprocessen og er nødt til at få helt styr på det før i overmorgen, hvor vi vil stå med det hele helt alene. Så selvom jeg efterhånden er ved at være træt af ikke at lave andet end at skære kød og rense bure, var det primært det, dagen i dag igen skulle byde på! Jeg havde dog en sjov oplevelse om morgenen. Efter jeg havde leget med Atheno om eftermiddagen dagen inden, var vi blevet ret gode venner, og han virker generelt godt tilpas med mig. Det fik jeg også at se om morgenen, da jeg gik ind i volunteer-området. Jeg gik lidt i min egen verden og planlagde, hvordan vi skulle få klaret dagens opgaver, da jeg pludselig mærker noget tungt på min ryg - det var Atheno, der besluttede at klatre op på mig. En meget god og noget anderledes måde at starte en dag på :)
I dag var også dagen, hvor jeg skulle gøre mine første erfaringer som teamleder til det daglige, morgen-møde. Her uddeles forskellige opgaver til holdene, og det er så min opgave at finde ud af, hvem der skal tage sig af hvad. Det bliver næppe en særligt 'sjov' post, for man vil, ligegyldigt om man vil det eller ej, komme til at tage nogle konfrontationer med folk, der ikke gider gøre dit eller dat! Men indtil videre er det gået forholdsvis stille og roligt, heldigvis!
Om eftermiddagen slap jeg endelig fra food prep og fik i stedet til opgave, sammen med fire andre, at tage fire bavianer på en gåtur i bushen. Vi gik rundt i omkring to timer, og det var meget stille og roligt. Bavianerne er noget mere medgørlige, når de ikke er inde i deres eget bur, så det var ret dejligt. Det meste af tiden gik de bare stille og roligt rundt, og vi kunne sætte os ned og slappe af. Ikke vildt ophidsende, men dog rart med et afbræk fra food prep.
Efter baboon-walken gik jeg tilbage mod vores village, og på vejen så jeg det største slangespor, jeg indtil videre har set! Det var omkring 6 cm i diameter og gik, heldigvis, på tværs af vejen fremfor mod vores village. Men under alle omstændigheder var det en ordentlig slambert, som jeg bestemt ikke bryder mig om at have så tæt på min hytte :)
Efter aftensmad besluttede jeg, at det var tid at ringe hjem og fortælle, hvordan det går, og hvordan jeg har det. Jeg har ikke ringet hjem siden Windhoek, så det var nok på tide. Det blev til en noget lang (og dyr!) snak med min far, men det er jo klart, at dem derhjemme gerne vil høre, hvordan det går hernede. Det var også rigtigt rart at snakke med nogen derhjemmefra, men samtidig er det altid hårdt at høre deres stemme! Jeg ringede også til Mia, og selvom det igen var sindssygt rart at høre fra hende, var det også rigtigt hårdt! Man mærker savnet endnu hårdere, når man hører folks stemme! Om aftenen var der igen bål, som nogen af os sad ved og hyggede rundt om i omkring en times tid, inden vi gik i seng (igen tidligt) :)
Denne aften var min første alene i hytten, da Robert var ude ved et 'Dam house' i nærheden sammen med nogle andre og sove under stjernehimlen. Det var en anelse uhyggeligt, for lige som jeg havde lagt mig, begyndte et kraftigt uvejr, og for at gøre det hele værre foregik min lydbog (Mænd der hader kvinder) i et lighus :) Så alt i alt var aftenen en anelse uhyggelig, men dog ikke slemmere end at jeg stadig sov dejligt :)
Dag 6 - Harnas
Dagen i dag startede tidligt om morgenen, da jeg dagen tidligere havde 'booket mig ind' på en tidlig morgen-tracking. Der er en ung, norsk pige her, der har arbejdet her i tre år og lært tracking af san-folket hernede, og det er hende, der tager os ud, når hun er her engang imellem. Det var super spændende, og hun virker som om, hun ved alt om naturen, så hun fortalte løs i halvanden time om spor, dyr, træer osv. - en rigtigt god start på dagen :)
Da vi kom tilbage til campen, skulle jeg igen lave en masse af det kedelige food prep. Det ødelagde mit humør i løbet af dagen, for det tager simpelthen så lang tid og er så kedeligt, og da jeg endnu stort set ikke har lavet andet, er det begyndt at gå mig ret meget på, desværre. Så formiddagen var ikke super. Til gengæld fik jeg igen i vores eftermiddagspause lidt alene-tid med Atheno, og det er altid sjovt, så det hjalp lidt på mit humør :)
Om eftermiddagen var det så igen hårdt arbejde, og jeg kan efterhånden godt mærke, at hvis tingene ikke ændrer sig ret drastisk, så bliver jeg meget negativ :( Jeg håber bare, at det hjælper på det, når der på torsdag kommer en masse nye, der kan begynde at give en hånd med fra næste uge af. Men under alle omstændigheder synes jeg ikke, det er i orden, at man betaler en masse penge for at komme herned og bruge de første to uger på hårdt, kedeligt arbejde - hele tiden. Det skal selvfølgelig gøres, men der skal også være tid til at have det sjovt med dyrene! Det hele kulminerede i, at jeg måtte slås med strudsene sidst på dagen (alene) for at få de fire strudse ind i deres bur. Og så havde jeg et æg, der eksploderede, da jeg forsøgte at slå det ud, så jeg havde råddent æg udover mig selv og hele køkkenet - bestemt ikke en perfekt afslutning på en efterhånden decideret dårlig dag!
Om aftenen spiste vi i 'Lappaen' (farmens boma), hvor vi også havde afskedsmiddag med dem, der tager afsted i morgen tidlig. Vi havde planlagt et kæmpe bål, når vi kom tilbage til vores camp, men desværre regnede det rigtigt meget. Heldigvis havde Elliot (en 19-årig franskmand) været forudseende og taget en masse tørt græs ind i sin hytte, som vi kunne tænde bålet med, så det endte faktisk med at lykkes at få gang i bålet :) Han, Elliot, er en noget speciel fyr. Han har været her i 11 uger og laver stort set ikke noget her og holder sig mest for sig selv. Jeg har nærmest ikke udvekslet en eneste sætning med ham, men han må alligevel kunne lide mig, for sidst på aftenen kom han hen og gav mig omkring 75 namibiske dollars i tokens (vi bruger ikke penge her på farmen, men i stedet laminerede papirsedler, som man kan få i 'shoppen', og som bliver 'sat på ens regning', som man betaler ved opholdets afslutning) med den forklaring, at han jo ikke kunne bruge dem mere. Jeg havde lidt svært ved at tage imod det, da jeg næsten ikke har snakket med ham, men han insisterede, så det var jo en lækker overraskelse :)
Dagen var generelt rimeligt trist for mit vedkommende, og humøret var på lavpunktet, men der er alligevel gode øjeblikke i løbet af en trist dag, og aftenens bål (det holdt tørt, efter vi havde fået tændt det) samt det korte øjeblik med Atheno reddede lidt af aftenen for mig. Aftenen sluttede 'sent', og vi kom først i seng kl. halv tolv, hvilket hører til sjældenhederne hernede :p
Dag 7 - Harnas
Dagen i dag startede rimeligt skidt for mig mht. humør. Jeg føler endnu ikke rigtig, jeg er faldet ordentlige til, og udsigten til mange dage endnu med kun food prep gjorde min morgen ret 'kedelig'. Det hjalp heller ikke ligefrem, at vi skulle tage afsked med stort set alle dem, jeg normalt snakker med!
Folk tudede og brølede, da de skulle tage afsked med hinanden, dyrene og stedet hernede, så den generelle stemning var også temmelig trykket! At vi skulle tage afsked med de andre betød, at vi blev ret meget forsinkede med arbejdet (inden de kørte, var der taler, sang osv., så det tog en del tid!). Derfor var vi ikke færdige med alt det kedelige arbejde før frokost-tid (kl. 12). Arbejdet blev dog lidt mere medgørligt, da vi i dag kun var to på vores hold (da de andre var taget afsted), hvilket betød, at vi fik én fra et af de andre hold. Det var ikke en person, jeg tidligere havde talt med, men hun viste sig at være rigtigt flink. Hun (Elyse) er australier, og ligesom de andre jeg har mødt fra 'Down under', viste hun sig at være meget imødekommende og snaksagelig, så det lettede det kedelige arbejde en hel del - det betyder bare vildt meget, at man kan gå og småsludre og grine lidt sammen, når arbejdet er så kedeligt. Da jeg fodrede vores meerkats i dag, tror jeg desuden, jeg hørte den grine :p Da jeg satte dens mad ned, kom den hen under mine fingre, og jeg kløede den derfor på maven, hvorefter den rullede rundt på ryggen og sagde nogle lyde, der lød helt vildt meget som et grin :) I morgen vil jeg prøve det igen, men her vil jeg forsøge at optage det på video, for det var simpelthen så sjov en lyd. De er faktisk generelt rigtigt søde, de små Timon-dyr :) Dagen i dag blev desuden dagen, hvor jeg besluttede, at jeg ikke længere gider gøre vildt meget ud af at gøre burene rene (vi renser dem HVER dag), for jeg er simpelthen så træt af det, og jeg regner med, at dyr, der er designet til at leve i naturen, kan klare, at der ligger lidt grene på jorden!
Efter frokost havde jeg aftalt med en af de andre danske piger (Mette), der har været her længere og dagligt arbejder med leoparderne, at hun skulle tage mig ind til de fire voksne leoparder hernede. Det var super sjovt! De var helt vildt legesyge (selvom det var midt på dagen), så vi sloges og kælede i omkring halvanden time derinde. Jeg fik også revet mine arme voldsomt til blods, for leoparderne bruger deres kløer og tænder, når de leger, og de er noget skarpere end en gepards (tilsyneladende), så deres kløer hænger tit fast i éns hud. Men alt det var ret underordnet, for det er simpelthen bare så fedt, når man har mulighed for at være sammen med dyrene hernede! Bagefter gik jeg ud og legede med Atheno, som jeg også havde for mig selv i dag, og når man kommer inde fra leoparderne, virker han helt blid, selvom han også bider og kradser. Alt i alt var tiden fra 1 til 3 om eftermiddagen i dag den klart bedste, jeg hidtil har haft, så jeg er efterhånden mere fortrøstningsfuld! :)
Sidste halvdel af dagen gik naturligvis igen med hårdt arbejde, men jeg fik fornøjelsen af for første gang at fange et æsel :p Vi fodrer æslerne her, og for et par dage siden kom der et nyt ind, hvis mor var blevet skudt. Han er derfor stadig meget sky, og indtil nu har vi været nødt til at få en af de mere erfarne til at fange ham, så vi kunne stopfodre ham med mælk, men i dag tog jeg sagen i egen hånd. Jeg trængte ham op i en krog af den have, de går frit rundt i, og lynhurtigt løb jeg så hen og greb ham om maven og løftede ham op for at sætte ham ned mellem mine ben, hvorefter en anden kunne hjælpe mig med at stoppe flasken ind i munden på ham. Det er meget sjovt at se, hvordan man bliver mere og mere fortrolig med alle sådan nogle ting :) Man vænner sig hurtigt til de 'klamme' opgaver hernede, som bl.a. indbefatter at samle lort op med fingrene, rode med rådden mad/indvolde osv. Det havde jeg ikke lige kunnet se mig selv gøre, inden jeg tog afsted, og hver gang jeg står med hænderne smurt ind i blod til langt op af armene, kan jeg ikke lade være med at smile lidt, for det er normalt slet ikke mig, men det er bare en del af hverdagen hernede :)
De sidste par dage har været hernede været temmelig kedeligt. Det har selvfølgelig været forholdsvis varmt sammenlignet med Danmark (omkring 25 grader), men det har været fuldstændigt overskyet, og et par gange om dagen får vi nogle gigantiske regnskyl. Det er lidt ærgerligt, men der kommer nok nogle dage med bedre vejr snart - forhåbentlig da :)
Da vi kom tilbage til vores village omkring kl. 7 fik vi at vide, at der var en gepard, der var sluppet ud af sin indhegning, og at der skulle bruges nogle til at komme med ud og hjælpe med at få den ind igen. Jeg meldte mig med det samme, men desværre viste det sig at være temmelig udramatisk. Geparden gik lige på den anden side af sin indhegning, så det, vi skulle gøre, var blot at stille os i vejen for den, så de andre, der pressede den ned mod en åbning, kunne styre den tilbage ind i indhegningen. Men det var alligevel en meget sjov oplevelse :)
Om aftenen, da vi havde spist aftensmad og sad ved bordet og kiggede ud over vandhullet, som ligger kun godt 50 m fra vores spiseborde, så vi desuden for første gang en giraf komme gående forbi og tage sig en tår at drikke. Vi lever generelt ret 'vildt', for om aftenen kan vi også, tydeligt, høre løverne brøle (hvilket de gør meget højt!), så det er meget skægt :)
Jeg er desuden blevet ansvarlig for at sørge for, at vandstanden i vores vandhul er i orden. Jeg fik tjansen efter, at Elliot, der plejede at styre det, forlod stedet. Det er dog en rimeligt simpel opgave. Det eneste, jeg skal gøre, er, at åbne for vandtilførslen for vandhullet en times tid hver aften, hvilket gøres ved at gå et stykke ud i bushen til et håndtag og dreje det til 'on'.
Det dårlige vejr i dag betød desværre, at det var umuligt at tænde et bål, da alt brændet, der ligger udenfor, var gennemblødt. Så vi sad i stedet rundt om spisebordene, som er overdækkede og snakkede et par timer efter aftensmad, inden vi gik i seng - omkring kl. 10 :)
- comments