Saa er det snart tid til at pakke sydfrugterne og komme videre i programmet. Vi rejser allerede videre paa fredag, og vi nyder de sidste dage her.

Vi har virkelig nydt at vaere her og komme taet paa bornene. Vi har nok ikke arbejdet saa meget som vi havde regnet med, men vi er ret sikre paa at bornene har ogsaa har faaet en masse ud af vores besog. Selvom vi for dem paa mange maader er virkelig underlige, tror jeg de paa en maade er kommet til holde af vores os. Naar vi snakker om at vi skal videre siger de: 'feeling sister, feeling sister', for at forklare, at de er kede af det. Jeg er selvfolgelig ogsaa ked at at skulle sige farvel til alle de sode og fantastiske born. Mange af dem har virkelig rort mig, og jeg bliver gang paa gang overrasket over deres styrke.

Jeg kan ikke lade vaer med at beundre bornene. De staar op klokken 5 hver dag, og morgenen staar paa morgenbon, tojvask, pligter (feje blade, vaske fliserne, vande blomster, baere vand, m.m.) og kollektivt bad. Ved en 8-tiden er der morgenmad, som foregaard ude i gaarden. De saetter sig alle i skraederstilling i lange raekker efter alder. De spiser ris og naesten den samme sauce til hvert maaltid, som de skovler ind med hojre haand. Derefter gor de sig klar og tager i skole. De kommer hjem igen ved en 4-tiden. Naar de kommer hjem skal alle de smaa borste taender og saette haaret igen, hvilket foregaar kollektivt udenfor. Resten af eftermiddagen bliver brugt til at laese lektier, lave pligter og lege. Vi plejer at give 1-2 timers undervisning/ leg midt paa eftermiddagen. De store pigers pligt bestaar isaer i at baere vand fra vandstedet op i gaarden i store krukker. De er 38 piger, som hver baerer to krukker om morgenen og to krukker om aftenen. Krukkerne er virkelig tunge, og de stiller dem paa den ene hofte for at baere dem. Vi provede en eftermiddag at baere hver to krukker, og vi havde ondt i hofterne i flere dage... (saa seje er vi... :( ) Op til aftensmaden laver de alle lektier (medmindre vi kommer og distraherer dem). Og ca. klokken 8 er der aftensmad, som bliver tilberedt af nogle af de storste piger. Det foregaar ligesom om morgenen, og det er ofte naeste det samme de faar at spise. Derefter gaar de smaa born (og os) i seng, helt udmattet efter en lang dag.

Jeg tror det bliver haardt at sige farvel, men vi glaeder os til at vaere paa egen haand, og selv kunne bestemme hvornaar vi staar op og hvad og hvornaar vi vil spise. Vi har naesten vaendet os til den underlige mad, men det bliver nu nok rart ikke skulle presse underlige grontsager ned.