Vi er i Varkala, og er nu for forste gang paa egen haand. Vi havde kobt gaver til alle 75 born paa bornehjemmet, som de vi havde kobt paa markedet i Madurai. De fik halskaeder, armbaand, neglelak og andre nips ting, som de blev ekstremt glade for. Det var en god maade at slutte det af paa, og rejse videre mod Kerala.

Vi rejste med Projects Abroad, som havde organiseret en weekend i Varkala, som vi bestemte at tage med paa, saa vi ikke skulle tage den 9 timers lange tur alene. Vi rejste med nogle andre frivillige og Victor, som man ikke kan lade vaer med holde af. Han arbejder for Projects Abroad, og vi havde allerede vaeret i Kollam med ham. Mens vi var i Madurai hjalp han os med at tage en flybillet fra Sydindien til Nordindien, og saa tilbod han at tage tog billetter til os til restenaf turen. Jeg ved ikke hvad vi skulle have gjort uden ham og hans gode humor.

Efter at have boet 6 uger i Indien, vil jeg ikke kalde Varkala for Indien. Jeg ville nok kvalifesere det som semi-Indien, da det mest af alt er et tourist paradis, og det paa ingen maade ligner Indien. Vi nyder at slappe af, bade og spise vestlig mad, men vi glaeder os ogsaa til at komme videre og se noget rigtig Indisk kultur.

Min morgen startede med at Victor tog mig med paa hospitalet (indtet alvorligt) paa motorcykel. Jeg har desvaerre faaet noget skedesvamp, og ideen om at skulle til en indisk laege virkede meget afskraekkende. Victor fik snakket sig til en konsultation hod en kvindelig indisk laege. Saa jeg kom ind i et lille rum kun aflukket af et lille gardin. Vi snakkede lidt, og det jeg frygtede mest skete: de ville lave en gynekologisk undersogelse, suk... Saa jeg maatte smide tojet og ligge der og blive undersogt af laegen og tre sygeplejersker. Det var en oplevelse... Nu har jeg faaet en masse piller (uden nogen aesker med brugsanvisning), og jeg krydser fingre. Men motorcykel turen derhen var virkelig nice, saa det var det hele vaerd.