I denne weekend gik turen til Kumily, en lille by i bjergene midt i Periyar dyrereservat. Det er vores forste tur paa ejen haand, og vi var lykkelige over at det lykkedes i bus (det er lidt svaert naar man ikke kan laese destinationerne paa busserne, men heldigvis er inderne meget sode til at hjaelpe). Vi gik mellem to busser for at komme ud af busholdepladsen, og pludselig sprang en abe fra den ene bus, og lige ned foran mig. Vi blev begge meget forskraekkede, men vi fandt hurtigt ud af at det ikke var usaedvanligt i den by.

Allerede fra starten synes jeg det var et rigtig fantastisk sted, fordi stemningen var meget afslappet, og der var en del koligere end i Madurai, hvilket var virkelig behageligt. Vi boede i et hotel, der blev kort af en meget venlig familie, som arrangerede alt for os. Den forste aften var vi til noget lokal dans, som var meget sjovt at prove. Danserne var helt malede i ansigterne og havde mange lag toj og smykker. Derudover kunne de lave uendelig mange ansigtsudtryk. Den naeste dag tog vi en gaatur i naturreservatet med en guide tidligt om morgenen. Vi gik i 3 timer i et fantastisk landskab, med kunglelyde og vilde dyr. Vi fik set sorte aber, store fugle og vilde bisoner. Derefter tog vi til et sted, hvor vi kunne ride paa elefanter. Vi red kun en halv time, og det var mere end nok. Til gengaeld fik vil lov at vaske elefanten bagefter, hvilket virkelig var en oplevelse. Vi skruppede den med et stykke kokosskald, mens den laa paa siden. Bagefter fik vi ogsaa et bad. Altsaa vi satte os paa dens ryg, og den brusede litervis af vand i hovedet paa os med snablen. Jeg blev meget overraket over hvor meget kraft den kunne sende vandet afsted med. Virkelig fascinerende. vi blev gennemblodte, og jeg fortrod lidt at jeg ikke havde taget skiftebukser med til Kumily. Om aftenen tog vi en baadtur ud i reservatet, hvor vi denne gang saa vilde elefanter og en masse andre dyr, der grssede i aftenssolen. Vi spiste en masse pasta, for at kompensere for al den ris vi faar paa bornehjemmet.

Nu er vi igen tilbage i Madurai, sammen med alle bornene. Vi prover at lave nogle aktiviteter med dem, som fx i morges sad vi timevis og lavede gaekkebreve med dem. Det var svaert at holde styr paa dem, men det lykkedes, og vi fik nogle fantastisk flotte resultater. Derefter hjalp de os med at faa sarier paa. Det er meget mere kompliceret end det ser ud. Sarien i sig selv er et stort stykke aflangt stof, som man folder om kroppen. Naeste gang har jeg taenkt mig at prove selv at tage den paa. Men jeg er lidt nervos, da jeg helst ikke vil ha at den falder af midt paa gaden, hvis jeg saetter sikkerhedsnaalene forkert.

Der er kun 2 uger tilbage paa bornehjemmet, saa vi bliver her i naeste weekend for at vaere med bornene.