Saa er jeg endelig ankommet i god stand. Indien er en intens oplevelse. Jeg sidder lige nu og skriver fra et lille traeskur inde i en internetcafe mens det indiske liv driver forbi udenfor. Vi bor paa selve bornehjemmet i et lille vaerelse, og vi kan ikke gaa uden for en dor uden der kommer nogle nysgerrige born og siger: Hey sister, your country name?. De har fortalt deres navne 17 gange men det usandsynligt svaert at huske dem. Vi er blevet vist rundt i byen af nogle sode mennesker fra Projekts Abroad igaar. De tog os med i bil og i bus ud i nervepirrende trafik. I princippet korer de i venstre side af vejen, men hvis de lige skal overhale eller hvis der ligger en ged paa vejen, korer de hvor det passer dem. I indisk trafik skal man bruge: goog breaks, good horn and good luck... Alt hvad der sker langs vejen er noget af en oplevelse, med sariklaedte kvinder, dyr, motorcykler og skoleborn.Jeg sad i gaar aftes og spiste med bornene. Vi kiggede forst bare paa (de kiggede mindst lige saa meget paa os). Pludselig gik de alle i gang med en hojlydt faellesbon paa tamil. Forst efter noget tid gik det op for os at vi sad ude i garden under en helt stjerneklar himmel. Vi fik heldigvis sovet godt i nat (vi fik lov at sove helt til klokken 7, oh yeah!) Vi vaagnede begge helt svobt ind i vores myggenet i et meget varmt vaerelse, og kendsgerningen at der kun var koldt vand i bruseren var naesten en lettelse. Vi har lidt svaert ved at finde ud af hvad vi skal gore af os selv, og det hjaelper ikke at alle ser paa en som om man var en alien. Men folk er rigtig sode, og jeg er sikker paa at vi nok skal falde til stille og roligt.