Saa er der gaaet et par dage, som det foles som meget meget laengere. Der har vaeret saa mange blandede oplevelse at jeg ikke kan fatte at jeg ikke har vaeret her i laengere tid..
Det er gaaet lidt op og ned de forste dage paa grund af traethed og varme.. Men naar der har vaeret lidt overskud, har oplevelserne vaeret vidunderlige og helt unikke.
Jeg siger ikke nej til en kop kaffe om morgenen, som jeg nyder, mens jeg ser bornen gore sig klar ude ved vandstedet. De er ekstremt vilde med at snakke med os, og isaer i starten var de helt oppe at kore... Men de er saa smukke og sode, at man ikke kan lade vaer at nyde deres selvskab. Vi prover at lave nogle lege med dem, og det elsker de.
Vi bliver paa mange punkter nod til at leve som dem, fordi det er klart mest praktisk. Vi gaar i bare taer og vi sidder paa gulvet og spiser med haenderne. De beder mange gange om dagen, og det kan vi ikke rigtig vaere med til. Men naar de ikke er i skole, saa sidder vi og snakker og hygger.. Bro-bro-brille og Mesterjakob er et hit.
Det var lidt svaert at vende sig til at faa fremmed mad 3 gange om dagen, isaer naar der sidder en masse nysgerrige piger og glor mens man prover at skovle maden ind paa en delikat maade. Men efterhanden vender man sig til det, og borenene er lidt mindre nysgerrige.
Udover bornene, som er vildt sode, modte vi ogsaa er aeldre mand, som ligner Gandhi. Han snakkede faktisk ok engelsk, og det var rart at tale med ham. Han fortalte om en filosofi, hvor naturen er gud, og hvor vi alle er ens, ligemeget hvor vi kommer fra. Vi har alle et hjerte, der banker. Hvis ens haandflade vender opad, saa betyder det, at man tigger. Hvis den vender nedad, saa er man den der giver. I denne filosofi skal man straebe efter altid at have haandfladen vendt nedad.
Jeg har masser af fantastiske billeder, og jeg glaeder mig til at kunne oploade dem en dag.
1000 knus fra det kaotiske indien.
Marie