Profile
Blog
Photos
Videos
Denne uge har stået på projekt afslutninger, fremlæggelser og eksamen. Mandag havde Mie eksamen i Consumer Behavior (fik 18,75 ud af 25 point) og fremlæggelse i Psychology of Business Decisions (fik 10,7 ud af 15 point). Mads lavede projekt hele dagen og noget af natten med. Tirsdag og onsdag stod den på præsentation for os begge i Airconditioning (Mads - ingen separat karakter for dette) og Marketing Principles (Mie - 8 ud af 10 point). Torsdag fortsatte Mads med projektskrivning som skulle afsluttes fredag til middag. Det viste sig at være noget af en prøvelse da det endnu engang viste sig at gruppearbejde og deadlines ikke er deres stærkeste side hernede.
Men projektet blev afleveret og en hård uges afslutning blev fejret med øl hos Brian. En rigtig hyggelig aften hvor vi prøvede to nye spil - en kortspil der hedder "s***head" hvor taberen skal have en bryder maske på og en leg der går ud på at man skal hilse hinanden som følger: "Hallo Harry", "Yes Harry?", Will you please pass this on to Harry?"…. "Hallo Harry" osv.. Kom man til at sige noget forkert blev man tegnet i hovedet med en brændt korkprop og skiftede navn til One Spot Harry. Anden fejl resulterede i One Cross Harry, tredje fejl i Two Cross Harry og sidste fejl resulterede i Full Face Harry (Jeps hele ansigtet skulle males sort!)Det var meget skægt mens legen stod på men det vidste sig ikke at være helt så let at få af igen, så der var nogen der så farlige ud da de tog videre i byen.
Dagen derpå satte sine spor hos Mads. Mie fik slæbt ham med ned i parken og det var nu hans tur til at ligge på soveposen og se sølle ud. Frokosten blev forsøgt indtaget på en thairestaurant, dog uden succes. En venlig tjener spurgte om Mads var okay, da han sad og hang lidt ved bordet og da vi betalte sagde han til Mie at han syntes Mads så ud til at han trængte til at komme hjem i seng. Det kunne hun jo kun give ham ret i. =) Efter en god lur og en film på computeren havde drengen det bedre - heldigvis for om aftenen var vi inviteret på hjemmelavet siciliansk lasagne af vores schweiziske roomates (Fabianos familie stammer fra Sicilien). Vi var lidt skeptiske dag lasagnen indeholdte både æg og ærter hvilket vi ikke plejer at komme i, men den smagte fint. Tror dog ikke æg og ærter skal være vores hemmelige lasagne ingrediens. ;)
Søndag var der Halloween. I Woolworths fandt vi det flotteste orange græskar - kun $25!!! Hmmm det hujede ikke just Mads at skulle betale 125 kr. for et græskar men når Mie vil have et stort orange græskar skal Mie da have et stort orange græskar. ;) Græskaret fik en del stjålne blikke på vej hen til Ann-Sofie og Kasper hvor græskar hovedet skulle laves. Især buschaufførerne der kørte forbi vores stoppested syntes det var vældig morsomt. =)
To flotte græskar hoveder blev det til denne søndag og vi var rigtig stolte af resultatet. Et styk Jack the Pumpkin og et styk brækkende græskar. Uhyggeligt halloween slik havde vi også købt - popping brain candy & marshmellow øjne hvor blodet (marmelade) dryppede (næsten i hvert fald) når man tog en bid. "Desværre" kom der ikke rigtig nogen børn så vi var tvunget til at spise det hele selv. Det var en rigtig dejlig dag med solskin, have hygge og lækker mexicansk aftensmad i dejligt selskab. =)
- comments