Profile
Blog
Photos
Videos
Mies mid-session eksamen i Consumer Behaviour gik godt. Hun fik 67 point ud af 100, hvilket hun er Ganske fint tilpas med. Skalalen hedder Failed, Passed, Credits, Distinction og High Distinction. 67 point svarer til Credits J Hendes uge aflevering i the Psychology of Business Decisions er blevet uploaded og venter nu på grading. Den sidste mid-session eksamen for hendes vedkommende blev overstået onsdag i Marketing Principles og var en del sværere end forventet.
Mads har haft test i Renewable Energi to gange nu. Den første test(som varpå dagen hvor vi kom sent op!) gik ikke så godt med kun 2,2 point ud af 8, men det dårlige resultat gjaldt for hele klassen så forelæseren indvilligede i at give dem lidt mere tid hvilket resulterede i at Mads efterfølgende scorede a perfect 100% med 8 point ud af 8 i nummer 2 test. He is back on track!
Onsdag aften var vi til Crab Racing på en bar der hedder Friends In Hand, som ligger i Glebe, tæt på uni. Mads investerede i en krabbe som han kaldte Scatman. Da der blev annonceret hvilke krabber der var blevet budt på skulle man række hånden op når ens krabbe blev nævnt. Det resulterede så i at man blev oversprøjtet med vand fra bartenderen. Utrolig sjovt - NOT! Så anden gang der var race forsvandt vi ind i spillehallen for at undgå at blive endnu mere våde. Og nej vores Scatman vandt ikke. Det var den første krabbe som faldt ud over kanten af bordet som vandt og vores krabbe var rigtig godt på vej, men så besluttede den sig for at det gad den ikke alligevel og kravlede i stedet i skjul i sin lille konkylie. Det var nogle meget små krabber og lidt en skuffelse i forhold til hvad vi havde forventet os! Efterfølgende var der konkurrence i Hula Hop ring. Konkurrencen var kun for piger, så Mads kunne desværre ikke deltage og Mie havde glemt sit Hula Hop tøj.
Efter den skuffende buffet på Maloneys Hotel havde vi som nævnt fået anbefalet buffeten på Shark Hotel, hvor man måtte gå flere gange!! Den skulle derfor afprøves fredag aften sammen med Brian. Bare det at man måtte gå flere gange gjorde selve oplevelsen så mange gange bedre end Maloneys. Der var også et større udvalg af forskellige salater og varme retter, samt en dessert fad med frisk frugt. Efter buffeten tog vi ud i Newtown og mødtes med Peter, Linea, Stefanie, Simon, Jonathan og Søren på en Cocktail bar, hvor de også serverede Carlsberg som gik lige i hjertet på alle danskerne <3
Efter et par timers lektier lørdag formiddag tog vi på Coastel Walk fra Bondi Beach til Coogee Beach. Det er en rigtig flot tur hvor man kommer forbi en 4-5 små strande på vej hen til Coogee Beach som næsten lige så stor som Bondi Beach. Vi spiste frokost på Bronte Beach hvor vi fandt en lille cafe med udsigt ud over vandet. På denne walk ligger en af de bedst placerede kirkegårde i forhold til udsigten (som de jo har rigtig meget gavn af). Den ligger på en klippe lige ned til vandet og der skulle vist være et par kendte australier begravet her (dog ikke så kendte at vi vidste hvem de var!). Solen skinnede så det var en helt fantastisk tur, som helt klart skal besøges noget mere inden vi forlader Sydney.
Denne aften lavede vores japaner sushi med laks til aftensmad, så mads og jeg fik lov til at smage noget rå laks med soja og wasabi samt en teriaki marineret laks. Vi var noget skeptiske i forhold til den rå laks, men det var faktisk ikke helt forfærdeligt.
Lørdag var også dagen hvor Ann-Sofie og Kasper (Ann-Sofies studiemakker) fandt en lejlighed. Den ligger dejligt tæt på deres universitet, men desværre ikke i gå afstand fra os. Det er en rigtig fin lejlighed med tilhørende fælles have, hvor vi ser frem til at skulle deltage i nogle lækre BBQ's! Det skulle selvfølgelig fejres så vi tog på Stratton Hotel (Cheap Drinks!).
Søndag stod på lektier hele dagen, dog med en tiltrængt pause midt på dagen i "vores" sauna og pool <3 Boblebadet var desværre i stykker så vandet var iskoldt. Der er ikke specielt meget ved koldt boblende vand!
- comments