Profile
Blog
Photos
Videos
MID-SESSION EXAMS! Så er vi halvvejs igennem semesteret hvilket betyder midt vejs eksamener. Mie havde sin første skriftlige eksamen mandag i denne uge. Det var i faget Consumer Behaviour. Eksamen bestod af 30 multiple choice spg. og 2 essays. Det tog ca. en time at lave. Mavefornemmelsen er okay. Hun er bare spændt på om hun har forstået spørgsmålene rigtigt og hvordan det skrevne bliver vurderet.
Da Mads var færdig med forelæsning kl. 16 tog vi til Newtown som ligger lige bag uni. Vi havde fået anbefalet en thairestaurant af Tenna og Kasper som både var billig og god. Mads fik Pad Thai og Mie fik suppe og forårsruller. Mums det var godt.
Til aftenens forelæsning i the Psychology of Business Decisions vandt Mie chokolade i en quiz. Det er noget forelæseren gør hver gang for at holde på de studerendes opmærksomhed så sent om aftenen. GENIALT! Indtil videre har der skulle gættes Nicole Kidmans IQ (hun er faktisk ret klog!), hvor mange gange vi har været på månen samt forskellige firmaers værdier.
Tirsdag fik Mie udleveret en uge eksamen i The Psychology of Business Decisions bestående af to essays der hver skal fylde ca. 700 ord. Så den hænger nu over hovedet indtil næste tirsdag.
Tirsdag aften var vi på Maloney's Hotel med Ann-Sofie og Anja (tysker som Anne bor på hostel med). Der var buffet for $8 hvilket er rigtig billigt.. Men men men.. Man måtte kun gå en gang hvilket betød overfyldte tallerkener hvilket ikke virkede så appetitligt. Desuden vidste vi jo heller ikke hvordan noget af det smagte så vi tog jo bare lidt af ALT. Det er lidt noget fis at man kun må gå én gang for det resulterer bare i vildt meget mad der bliver smidt ud. Maden var okay, men tror ikke vi kommer igen til buffet. Efterfølgende har vi også fået at vide at på Shark Hotel, hvor vi var sidste torsdag, er der buffet til $10 som er god og hvor flere ture til buffeten er tilladt! Efter Maloney var vi på Sidebar som er baren på Wake Up hvor Ann-Sofie og Anja bor. Her fik Mie prøvet et shot kaldet Danish Cowboy som består af Bailey og Butterscotch. Uhm, karamel <3
Sørme om ikke det allerede er blevet første torsdag i måneden igen = danskeraften på Slipp Inn. Denne gang vidste vi hvor vi skulle gå hen, men vi kunne så ikke finde "the young danes" som Facebook siden for dette arrangement hedder. Trods det fik vi alligevel samlet et helt dansker bord bestående af Kasper, Tenna, Ann-Sofie, Sanne, Steffen & Lars (Ann-Sofie studerer med dem i DK) samt tre nye danskere der studerer på UTS. Vi så ikke rigtig nogen fra den sidste dansker aften så vi overvejer lidt om det var sidste gang vi tog til det - hvis vi alligevel bare er den sædvanlige flok kan vi lige så godt mødes et lidt billigere sted.
Rune og Janne vendte snuden mod Danmark igen lørdag. Fredag nåede vi at spise lidt frokost med dem og Ann-Sofie på en lille cafe på Crown Street der ligger bag vores lejlighed. Vi havde haft svært ved at komme i gang denne fredag og Janne og Rune havde overstået deres shopping tidligere end forventet så da de pludselig ringede på dørtelefonen fik vi travlt. Mie var lige kommet ud af badet og kunne på den tid det tog elevatoren at komme op til 28. etage lige nå at gøre sig lidt præsentabel. Mads måtte springe over badet - hurra for kasket! Det var rigtig hyggeligt at se dem igen og høre om alt det de havde oplevet hernede! Især Hamilton Island trækker nu lidt.
Fredag aften betyder jo Night Market i Chinatown hvilket betyder SALTLAKRIDS! Så der måtte vi lige ned efter aftensmaden. Inden dynen kaldte var vi også lige omkring Darling Habour til en lille aften-is bestående a double swiss chocolate og cookie&cream.
Og ja, vi er blevet gjort opmærksomme på at meget af vores blog handler om mad, men vi er kommet frem til at det skyldes Mies gener, så der er desværre ikke noget at gøre ved det! =) Derfor kommer det nok ikke som nogen overraskelse at vi brugte denne lørdag formiddag på at lede efter tyrkisk peber som vi havde fået at vide kunne erhverves i Queen Victoria Building. Vi fandt dem desværre ikke denne gang, men vi har ikke givet op!
Vores schweizer er endelig blevet genforenet med sin kæreste. Fabiano havde spurgt os om ikke vi ville med ud og have en lille drink lørdag aften når hun kom og det kunne vi jo ikke sige nej til. Vi tog på Hilton Hotels bar som er en meget meget dyr og fancy bar. Lidt for dyr efter vores smag - $10 for en Heineken og $19 (næsten 100kr!!!!) for en mojito som overhovedet ikke kunne måle sig med en Mojito a la Maja (Mies veninde som er "The Mojito Master"!). Det var hyggeligt at være ude med dem, men lidt svært at føre en samtale med hende da hun ikke rigtig kan snakke engelsk (hun er hernede for at tage et engelsk kursus). Han er heldigvis god til engelsk så han må lige tage over eller hjælpe hende når hun går helt i stå.
Søndag var vi til rugby kamp - Dragons vs. Rabbithoes - gæt hvem der vandt?! Ikke en speciel spændende kamp da Dragons var klart de bedste. Men det var en rigtig sjov oplevelse, krydret med en celeb på tribunen overfor hvor vi stod - Russel Crowe kom pludselig op på stor skærm! Vi var en 10 stykker som var taget af sted sammen, igen domineret af danskere! I halvlegen stod den på greassy food som det hører sig til. Mads, Kasper og Mette begav sig ud i en meat pie, men det var vist sidste gang i hvert fald for Mads' vedkommende - den så ikke udpræget lækker ud indeni og så smagte den ikke af noget som helst. Efter kampen var vi på Scubar og få en enkelt drink da Brian (amerikansk studerende) fyldte 21 mandag, så der skulle lige ønskes tillykke. Mie fik en stor Blue Lagoon (rom, blå bols, malibu og sprite) til $9 som var SÅ meget bedre end mojitoen på Hilton! We Like Cheap Drinks! <3
- comments
Susanne Haals Russel Crowe???!!! Nøj Mie....det gav da vel lidt gyngen i knæene!! (no offence Mads;o))