Profile
Blog
Photos
Videos
Det er blevet onsdag, hvilket betyder en meget lang pause midt på dagen fra 11 - 16. Denne pause gør sig også gældende mandag og fredag. Grundet den lange pause i dag tænkte jeg, at nu bliver jeg nødt til at gøre noget ved den blog, selvom det nu ikke trækker så meget i mig at skrive.
Siden sidst er der sket en masse. I korte træk har jeg fået en ny pige at bo sammen med, jeg er begyndt at ses med lokale kinesere i fritiden, og jeg har i det hele taget oplevet lidt mere den seneste måneds tid. Og ja, jeg har det overordnet godt. Eventuelle karrierremennesker med kun lidt tid eller lignende kan derfor stå af nu, velvidende hvad der er sket i hovedtræk og at jeg har det godt. I andre kan jo fortsat læse med, hvis I har lyst.... nu skal I få hele smørren på en laaaang og keeedelig måde...
Det hele startede fredag d. 16 marts. Den opmærksomme læser af bloggen husker måske, at tonen var lettere traurig i det forrige blog indlæg. Der var da også grund til sørgmodige miner, eftersom min daværende rumbo var 'one of a kind' og så absolut ikke med tanke på de gode menneskeegenskaber. Nej, tvært i mod. Der er ingen grund til at være bitter, og da slet ikke når hun er smuttet, men når det så er sagt, så må man jo gerne være ærlig. (Og underdrive for at opretholde et nobelt sprog på et stykke tekst der skal publiceres i det offentlige rum).
Nå, men på denne fredag fik jeg en besked om, at der ville flytte en ny pige ind i min autentiske lejlighed. Hun var fra Canada og hed Sandeep. Andet kunne jeg ikke få at vide. Hvornår hun ville komme, kunne jeg heller ikke få at vide af TTC.
(I denne forbindelse skal det siges, at TTC lige så godt kunne have stået for Totally Tremendous Chaos. Det virker nemlig lidt som om, at Teach'n Travel China ikke rigtig har styr på så meget for at sige det mildt.)
Så naturligvis kunne jeg ikke få andet at vide, end at 'der var nogle problemer på hendes skole, og hun ville ankomme i løbet af weekenden men nok i morgen'. Javel, tænkte jeg. Og blev derfor hjemme hele lørdagen. Klar på at modtage hende. Men det kom egentlig ikke som nogen overraskelese, at hun ikke kom, og at ingen fra TTC ringede eller sms'ede mig. Men heldigvis var alternativet jo også bare at komme ud og få en på opleveren, og i stedet sad jeg bare og spiste junk food foran min computer hele lørdagen...
Om søndagen havde vi en aftale med nogle elever fra "run 3" (den laveste klasse mht. niveau) om at vi skulle lave noget sammen - Olivia, eleverne og jeg. Vi regnede med, at vi skulle i Bajiao Amusement Park (som jo ligger meget tæt på hvor jeg bor), men da det viste sig, at den var lukket for vinteren, ville eleverne i stedet tage os med ud til Nanlouguxing (en gammel hutong med masser af mad..)
Men ligesom vi skulle til at ud af døren, ringede Esther fra skolen og sagde, at hun ikke vidste, hvornår den nye lærer ville komme, men hun havde fået at vide, at det var 'i dag', så der blev jo ligesom nødt til at være nogen hjemme til at tage imod hende, når hun endelig kom. Javel ja, så som den gode kammerat jeg er, foreslog jeg jo, at jeg kunne bare blive hjemme og vente på hende. Esther svarede dog, at hun synes, jeg skulle tage ud, for så måtte de der TTC jo give ordenlig besked. Konklusionen blev så, at jeg tog afsted klar på tage hjem, hvis de skulle ringe og sige, hun var på vej.
Søndag d. 18. marts blev en god dag i selskab med vores run 3 elever. Og selvom Olivia (igen og naturligvis) formoede at være rigtig tarvelig på sin sidste dag i Kina med unødvendige handlinger, sætninger, mangel på empa- og sympati og den totale mangel på situationsfornemmelse, ja så var det overordnet en rigtig god dag. Og skamløst kunne jeg kun se til fra sidelinjen, da dagen var gået og jeg ikke havde haft pungen op af lommen en eneste gang. Nordjysk og nærrig som jeg (åbenbart) er, havde jeg bare set til, mens mine (meget rige) elever bare betalte for ALT den dag. Og ikke at vi sad og drak postevand i en park med gratis entré. Nej, der var sgu knald på oplevelserne den dag. Vi fik rigelige mængder af mad i Nanlouguxing. Vi skulle jo prøve det hele, synes de. Vi tog lige et par hurtige spil pool i Wanda Plaza (det store shopping mall tæt på os) inden vi tog videre til karaoke. Her mødte jeg Esther, som sagde at hun havde fået en sms om at Sandeep ville ankomme ved 22-tiden om aftenen med toget. Jamen, så var det jo en god idé jeg var blevet hjemme for at varme mit sæde med bagdelen hele lørdag, når hun kom meget sent søndag aften.... Den dag i dag kan jeg stadig været bitter over der kan være så lidt styr på det fra Totally Tremendous Chaos' side.
Derefter gik turen til KTV (karaoke). Desværre er det bare ligesom om, at jeg ikke deler min begejstring for karaoke med samtlige kinesere. Så det blev tre laaange timer og en masse kinesiske pop hits ... Men til gengæld overstyrrede højtalerne, og jeg havde en tinitus (som når man kommer hjem fra koncert), da jeg gik i seng om aften, så helt oplevelsesløs var den omgang karaoke da ikke, come on, Mads Hovgaard - se lyst på tingene.
Efter karaoke skulle der spises, og de var med på idéen om Koreansk barbeque, som altså smager ens, selvom Olivia sidder ved siden af en og opfører sig håbløst. Fabelagtigt måltid, og ja, eleverne pungede ud for det hele. Når det så er sagt, så er det nu meget normalt, at man som gæst bliver behandlet ekstra godt af de kinesiske værter, hvilket jeg da også har prøvet, da jeg boede en uge med en familie herovre i Jiaxing i 2010.
Jeg var meget spændt, da vi sagde farvel til eleverne og traskede hjemad. Klokken var 23, da Sandeep, Esther og Shu (lærer fra skolen) ankom til lejligheden. Lynhurtig introduktion og så ellers i seng.
Olivia havde insisteret på at sove på sofaen, og ja for at bibeholde våbenhvilen, så havde jeg ikke sagt noget dertil. Jeg glemte helt (med vilje) at sige farvel til hende, inden hun tog afsted. Og ærger jeg mig? Skammer jeg mig? Ja, jeg burde, men det er svært at få hænderne ned i en sådan situation. Jeg tror også Elisabeth Fritzl havde svært ved det, da hun slap ud af kælderen..... Ja, der gik jeg klart over grænsen, men når man ikke rigtig kan bruge store armbevægelser og skråt-op fingre på skrift, for at understrege mine knap så beundrende tanker for hende, ja så må jeg jo gøre det i den sorte metafors tegn. Beklager! Men i korte træk var lykke nu gjort.
Sandeep var flyttet fra en skole tæt på Beijing, fordi det i korte træk sejlde der. Det meget mærkelige var, at ingen på skolenh havde fået noget at vide om, at hun ville tage afsted (af TTC). Hun modtog derfor også et opkald mandag morgen, hvor de spurgte efter hende. Hun kunne jo ikke andet end at overlevere sandheden. Hun har fortalt mig, at selvom jeg kunne have fortalt en masse om skolen, ja så havde TTC holdt informationskortene tæt ind til kroppen, og det eneste hun kunne få at vide om hende nye skole, var at den var i Beijing. Det vidner lidt om en ligegyldighed fra TTC's side, hvilket giver mig en bitter smag i munden. Ja, ikke mere om TTC, men overordnet har jeg på ingen måde været begejstret for deres arbejde i hele denne process. Og det er jo dem, der har sørget for alt mht. at få en placering i en kinesisk skole. Der har været andre situationer, men det skal det ikke handle om.
Tingene kunne kun blive bedre med en ny person at bo sammen med. Og naturligvis er de også blevet det. Ikke mindst er lejligheden ligesom blevet mere ren. Og den der indelukkede stank fra det værelse i lejligheden der ikke er mit er ligesom forsvundet, hvilket nu ikke gør mig noget. Det er næsten heller ikke til at kende det værelse mere. Der er simpelthen så rent og ryddet op nu. Wauw...
Sandeep er nu god nok i bund og grund, men det ville klæde hende meget at smide bedrevidenheden og 'mig mig mig' attituden.
Men det er ikke sådan, jeg bliver i dårligt humør når jeg skal ind i lejligheden mere, hvilket er det vigtigste!
Jeg har også fået en ny kinesisk ven der hedder Tommy, som har taget lidt hånd om mig, og pludselig får jeg invitationer til forskellige ting, hvilket er rart. Dette resulterede også i, at jeg blev inviteret til et kinesisk bryllup som er meget anderledes end et dansk. Det gjorde ikke noget, at jeg ikke kendte bruden eller brudgommen ,for mange mennesker til sit bryllup er jo lig med status. Først og fremmest er det langt mere uformelt. Mange folk havde bare almindelig snickers sko på og ellers almindeligt casual tøj - og ikke mange (som jeg selv) havde skjorte, slips og jakke på ... Maden var fænomenal og der var masser af det. Det mest forbavsende var, at der gik cigeratter på omgang, og der blev røget over bordet, mens andre spiste. Ja, this is China. 2 timer tog det hele, og så var vi ude igen. Tommy sagde, han synes, det var et lidt kedeligt og langtrukkent bryllup, og jeg sagde, at han aldrig skulle ønske at komme til et super formelt bryllup (som alle danske brylluper bliver, uanset hvad folk siger - et kinesisk bryllup er Uformelt.) i Danmark, hvor man kommer kl. 18 og er hjemme kl. 4 igen.
Denne dag blev jeg så også taget med ud til et dambrug. Herefter mødtes vi med Tommy's andre to gode venner, og turen gik så til en pagode og herefter en lokal park, inden aftenen blev afsluttet med baozi på en lokal restaurant. Det er lige præcis den slags oplevelser, jeg har savnet, men nu får jeg dem. Tommy og hans venner er gode til at vise mig ting.
Ellers har der også været en lille ferie. Qing ming ferien. Den lå fra d. 2. til og med 4. april. Men this is China, og naturligvis skulle vi arbejde d. 31. marts og 1. april (lørdag og søndag) for at kompensere for de dage vi var væk. Eleverne smuttede søndag kl. 12, så det gav jo fin mening, at vi skulle sidde der og lave ingenting ...... og lige så god mening gav det, at vi skulle møde ind torsdag d. 5. april, selvom der først var undervisning d. 6. For fanden, Kina..... du var sgu aldrig blevet intigreret i Danmark.
Men Qing Ming ferien var nu meget god. Der var godt med tryk på, og det blev både til et stævnemøde (ja, man er vel bare en håbløs 'romantiker' med smag for orientalske krydderier i form af de små petit piger herovre (altså dem uden overskæg)). Siden hen har hun dog droppet mig, ja, jeg var jo for ung, sagde hun. Resten tilhører privatlivet. Og ja, det har jeg faktisk, selvom jeg på min blog (som også læses af familie) både har berørt emner som min fordøjning og altså nu mit "kærligheds"liv.
Det blev også til en barbeque med mine elever et godt stykke uden for centrum af byen. Alt det bbq mad man kunne spise i tre timer. Og selvom der var stiv (ja, her bør de infantile læsere indskyde et udskyldigt grin) sandstorm, ja så var det overordnet set en god dag - og ikke mindst meget udmattende.
Ellers er tiden bare gået med undervisning som bare aldrig bliver sjovere.
Jeg er begyndt at nyde weekenderne endnu mere, og har fået en masse kinesiske damers qq (det kinesiske MSN messenger), som altså er som 'at få et nummer' herovre. Og ikke at det hele skal gå op i at have det sjovt (og damer), men man er vel også bare en mand (så længe damerne ikke har overskægget)
Og... Skulle der sidde bogstavelige og rationelle folk der læser med, så har de naturligvis ikke overskæg, men de får blot meget kraftige dun på overlæben, og når de også er sorte, ja så er de altså svære at undgå at se...
I den forbindelse skal der så ikke kun lyde et godt råd til de kinesiske piger om liiige at få trimmet overlæben (og nej, hår vokser altså ikke hurtigere, bare af at blive barberet. Området, man barberer, bliver helt bart, og derfor vil man også bare hurtigere kunne se, når de begynder at komme ud igen). Mændende kunne nu også med fordel købe sig en skraber og en flaske barberskum. Ikke at jeg har noget mod skæg, men det er jo ikke engang skæg, og måske er det bare mig, men skal man have overskæg, så synes jeg bare, at det reelt set skal være over hele overlæben - og ikke kun i siderne af overlæben..... men det ved jeg ikke. Måske er det bare mig ...
Deodorant og barberskum er ikke lige så let at få fat i som derhjemme. Hvilket man både kan lugte og se på mændende i det offentlige kinesiske rum. Det bedrøvende er også, at de kinesiske damer ikke dufter dejligt ... !?!?!?
I øvrigt er der nogle andre udlændinge samt et par lokale kinesere i byen der er ved at lave en fast aftale om 2 timers fodbold hver lørdag efter en stor succes her i lørdags. Og det er skræmmende, hvor let man bliver D-Ø-D men også hvor nemt man får 'skader'. 30 sek. og jeg frygtede en fiber i min bagdel... Ha ha! Men min gamle idrætslærer Kåre havde jo ret - det skulle jo faktisk løbes væk ..... Men det er nu sjovt det fodbold stads.
Nå! Det var godt nok en lang smørre! Håber ikke at kaffen er blevet alt for kold. Jeg ser meget frem til næste payday, da det hele er gået lidt for meget amok på det seneste ... og den der gade XinJieKou som kun er musikbutikker er altså heller ikke sted man skal besøge alt for ofte.. Hvordan er det man gentagende gange laver den fejl med "et par småting" der bliver 400 kroner!?!?....
Til slut vil jeg bare "opkonkludere" (citat: Lars Allan Baunsbøll / Baune), at jeg har det godt. Og at jeg er blevet bedre til at beherske mig selv, selvom is, slik, kager, sodavand og lækker mad er billig herovre ........
Tak fordi I læste med. Forstår nu ikke I gider, men så længe jeg kan fornøje et eller to hjerter og hive et smil frem på læben hos bare én borger i et kriseramt land, ja så er jeg tilfreds.
VH MADS!
P.s. ja, det er jo svært at holde overblik over hvad der sker i Danmark, for de eneste overskrifter der er på nettets nyhedssider er "Vi skal spare", "Så hård er krisen for dig", "Så skidt går det" osv.... men går det OK derhjemme?
P.p.s. S*** = slut ... det er jo klart bloggen har blokeret det ord, da det jo er mindst lige så stødende et ord på dansk som på engelsk .....
- comments
Anja Altså udover at Kim Larsen stopper sine karriere og alt trommespil er blevet gjort ulovligt i det meste af Jylland, ja så sker der ikke så meget her i DK :-) Godt at høre at der sker lidt andet end arbejde...