Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg er nok det dårligste menneske i universet, når det kommer til at få opdateret en blog. Jeg kan se, det sidste blog-indlæg er helt tilbage fra april måned. Når det så er sagt, så angrer jeg intet! Mine behov for at dele mit liv med offentligheden er forsvindende små - og det vil jeg da gerne sige undskyld for, egetnlig, eftersom det jo er tidens trend. Sådan tolker jeg det i hvert fald det moderne menneske. Undskyld jeg ikke falder pladask for de såkaldte moderne 'dyder'. Kan I se sarkasmen??
Nå, men der er jo selv sagt sket en masse på to måneder. Jeg skal forsøge mig med at holde dette indlægs længde nede på trods af at to månder skal koges ned.
Inden jeg begynder at fortælle for meget, så vil jeg gerne på forhånd undskylde eventuelle stavefejl og ukorrekt grammatik og sådan, men jeg trænger snart til at tale og praktisere noget dansk igen! Det er fx. meget skræmmende, når man ikke kan huske et ord på dansk.... men man kan heller ikke huske det på engelsk ...
Jeg har det fysisk okay - og rent mentalt ... ja, så er jeg da her endnu!
Men lad os starte med alt det sjovere der er sket i den seneste tid, så denne blog ikke blot bliver endnu et produkt af nutidens tudefjæs på internettet, hvor folk kun kan skrive om, hvad de ikke har og hvor trist det hele er.
Jeg har da haft nogle rimelig udemærkede weekender bl.a. sammen med Alexander fra Holstebro, men den ubetinget største begivenhed var nok, at jeg jo havde besøg af Los Hovgaards i maj måned. Hvor lidt jeg end har lyst til at indrømme det, så var det ikke afsky der fyldte min krop, da de så endelig var kommet herover.... Vi havde nogle gode uger, hvor vi bl.a. var i Chaoyang Teater og se et akrobatik show, som jeg havde set med de andre engelsklærerer tilbage i januar. Dog var der mellem en af akterne kommet en pause(techno)klovn til som må betragtes som et af de mest mindeværdige øjeblikke fra hele turen til Kina 2012... Ellers blev det jo til et hav af gode middager (hvis danskere vil hygge, skal det jo være med noget med kan tygge), og et par andre oplevelser som fx. fjernsynstårnet og andre kedelige must-sees.
Jeg har haft en hård tid på skolen i specielt maj måned, hvor eleverne har været rigtig hårde mod mig. I stedet for at ytre sig om deres utilfredshed med min undervisning, valgte de bare at gå i det modsatte spor og lave et 'gruppe-had' mod mig i stedet. Det betød de bare snakkede kinesisk i mine timer, mens jeg talte. De lavde intet af det jeg bad dem om, og i det hele taget var det som at undervise en maghonidør. Borset fra at maghoni døren da i det mindste ikke en gang imellem ville komme med en flabet og håbløs kommentar. Jeg blev såggar nødt til at smide en elev uden for døren en dag. Den ældste i den klasse er 20 og den yngste er 16. De opfører sig som små pubertets-unger på 13-14 år i 8. klasse! Den alder, de har, er jo cirka den alder danske gymnasie elever har. Og jeg er ikke meget for at indrømme det, men for bare at tale om min klasse på gymnasiet, så var vi 60 gange mere disciplineret og modne. Jeg kan sgu aldrig mindes nogen fra klassen være flabet mod en lærer. Måske var vi for travlt optaget af off-topic med Facebook på vores laptops, jeg ved det ikke....
Det slider meget på mentaliteten, når alle ens elever hader en, men en kinesisk lærer har haft en snak med dem, og der er sket lidt fremskridt, men det er dog alligevel blot et plaster på et meget åbent sår.
Eleverne oplyste denne kinesiske lærer, at de var forargede over min tilgang til tingene, og var langt mere følsomme end jeg overhovedet kunne have troet. For eksempel var de blevet meget forargede over, jeg havde lavet en joke med at spise en panda. Pandaen var deres nationaldyr, og det skulle man ikke engang joke med.... Jeg kan kun sige, at der skal mere end en hypotetisk tanke om at spise en stork til for at bringe mig op i det røde felt.
Samtidig er de godt nok ualmindelig patriotiske. De havde nemlig også været meget forargede over, at jeg havde kommet med mit besyv når vi fx talte vestlige skikke/regler osv. sammenlignet med kinesiske. Og lige pludselig er der ikke så meget diskussion over det... vel? Jeg ved ikke engang, hvad man så skal kalde det. Det er jo lidt ligesom et folketing, hvor alle mener det samme. Der er stor forskel på fæderlandskærlighed og natioalisme. Disse små uhyrer er sgu allerede nationalister.
Jeg tror, problemet er, jeg har været alt for blid. Jeg har givet dem frie tøjler efter kinesiske standarder og har undervist som de gode lærerer, jeg selv husker fra gymnasiet. Men de drager det til deres fordel, at man får opbygget sådan et 'kammeratligt' forhold til sine elever. Disse unge mennesker skal åbenbart bare undervises med meget hård hånd, og det skal være super professionelt. I starten havde jeg ondt af eleverne, med henhold til militær træningen, men nu ville ønske de kunne få noget mere.
Samtidig har Dee (den kinesiske lærer) fortalt mig, at dette sted jo faktisk er en skole for problembørn! WHAT!? Det har jeg aldrig fået at vide før for en uge siden. Pludselig giver det hele jo meget mere mening. Eleverne bliver sendt herhen, hvis forældrerne ikke kan styre dem eller de er blevet smidt ud af deres respektive skoler. For det første har jeg aldrig bedt om at få så gamle elever, men for det andet har jeg heller aldrig bedt om at få et sideløbende job som børneopdrager. Forældrerne forventer nemlig at de, efter et ophold her, er blevet opdraget og kan opføre sig ordentligt. Det er derfor der er så meget militæt fokus her.
Det urealistisk paradoksalle, selvmodsigende og ulækre er så bare, at på papiret skal skolen opdrage dem, men i praksis lever vi altså i en moderne kapitalistisk verden, hvor penge betyder alt. Skolen er nemlig ikke meget for at gå for hårdt til eleverne og dermed få et dårligt forhold til dem. Hvis eleven skifter skole, går man glip af styrtende summer. Hvis eleverne er utilfredse, ytrer de sig - og læreren får altid skylden. Det er nemlig aldrig elevernes egen adfærd og disciplin eller mangel på samme der er skyld i et kaotisk undervisningsmiljø. I virkeligheden skulle skolen opdrage ungerne, men i praksis slikker de deres bagdel, så man skulle tro det var løgn. Jeg er forarget som aldrig før, og jeg er en del af det.
Jeg har aldrig udgivet mig for at være en uddannet lærer med undervisningserfaring. Jeg har blot ansøgt et program, som sender en ud på en skole, og så er det som et spil lotto, om man havner på en god eller en knap så god skole. Jeg tror sgu, jeg fik kuponen uden et eneste vindetal men til gengæld en masse nitter. Skolen giver dog også kritik med henhold til ens undervisning som var man uddannet.
Jeg har jo også skullet leve på den her løgn fra dag 1, om at jeg er 24 år og færdiguddannet på universitet for ellers ville de ikke vise mig respekt, blev der sagt.
Skolen er altså lige en tak for seriøs og ambitiøs til mig. Jeg har eksamineret i udgangen af hver måned, jeg skriver månedsrapporter for hver elev, jeg giver dem karakterer, og så bliver min undervisning tjekket i hoved og røv. Det er ikke et sjældent syn, at en anden lærer kommer ind og overværer undervisngen. Skoleinspektøren vandrer også tit rundt og kigger ind af vinduerne.
Vores forkostpause er blevet cuttet til fordel for ekstra speaking-undervisning. Godt nok for 75 RMB for 55 min. men penge betyder ikke noget for mig mere. I øvrigt betaler hver elev 5000RMB for tre måneders frokost-pauste-speaking (ca 60 lektioner).
Vi er fire lærerer tilknyttet det her ekstra speaking-halløj og har tre elever per time. Nu er jeg ikke den store matematiker, men umiddelbart burde det give lidt mere end blot 75RMB pr. lektion. Specielt efter et møde med skoleinspektøren, hvor han ytrede, at dette ene og alene var for at hjælpe elverne og at profit var ikke aktuelt for skolen.. ha ha .. bulls***! Løgn og latin.
Skolen er ved at gå mig på nerverne! Eleverne, mine kollegaer, min kontaktpersons hjælpsomme sind (eller absolutte mangel på samme), min lejlighed. Man skal ned i reservedepotet for at finde motivation til at holde den sidste måned ud.
Mht. mine kollegaer så er der specielt én gammel klovn der ikke kunne have mindre respekt fra min side. Han er vel i slutnignen af 50'erne, starten af 60'erne og kommer fra England. Magen til gamle, konservative, vrissende , negative klovn skal man lede længe efter. Først og fremmest er han altid utilfreds. Ikke kun med mig men med alting, og han brokker sig altid. Jeg tror det ord, han siger mest i løbet af en dag er "stupid" og "Jesus Christ!". Han er den næsthøjst stillede på skolen, som han i øvrigt går meget op i. Som fx. da han skulle fortælle mig, jeg ikke måtte bruge min telefon i klassen (selv ikke som ordbog eller stopur). "Du må ikke bruge din telefon, men jeg må godt, for jeg er jo den næsthøjeste her, ved du nok." Nogenlunde på den måde fik han det overleveret. Ny respekt-status: nothing. Det er jo en dårlig joke. Jeg kan slet ikke forholde mig til det eller tage det seriøst, når det skal overleveres på den måde.
Pr. dags dato er der dog kun præcis én måned til mit fly går hjem. Jeg stopper undervisning fredag d. 29. juni. I løbet af hele året har jeg regnet med, at jeg skulle slutte ugen før - men selvfølgelig har de ændret det, så jeg nu skal blive kontrakten ud. Som om de ellers nogensinde har overholdt den kontrakt i min favør... Kors i skuret...
- comments