Profile
Blog
Photos
Videos
... måske ikke Kina, men sådan føles det i dag. Temperaturen er faldet et par grader siden jeg kom for en god uges tid siden, så nu er der vist omkring 7-9 minusgrader, hvilket i sig selv ikke er sådan ultra koldt, men når det så også blæser, så er det koldt! Som i "Det-føles-næsten-som-at-være-i-det-nordlige-Rusland-koldt". Forestil jer at min hud i ansigtet er en lille forsvarsløs mariekiks og kulden kommer som en 10 kg. tung forhammer. Forestil jer så hvad resultatet af denne parring ville ende med. Ja! Min hud er molestreret i ansigtet. Smertefuldt, men sjov metafor, synes jeg.
Jeg har i dag netop afleveret min første 'assignment'. ALT skal skrives i hånden. Back to China - back to basics. Det er vist nok også noget med, at lærerene skal tjekke vores håndskrift, fordi vi kommer til at bruge tavlen som et relativt væsentligt objekt i undervisningen.... men derfor blev den netop afleverede opgave også skrevet i hånden. Fem håndskrevne sider. Livet er meget hårdt!!!... Selve opgaven var ikke super svær, men det tager meget lang tid at skrive alting i hånden. Man skulle forklare, hvordan man ved hjælp af lege, aktiviteter, definitioner, etc. ville hjælpe sine elever med at forstå nogle konkrete ord. Livsbekræftende, men langtrukkent.
Det kinesiek nytår nærmer sig! (D. 23. januar i år). Det betyder også at alle har fri i morgen og i overmorgen. Dette er helt fantastisk. Det har været en meget hekstisk og intens uge med ikke mange timers søvn, så det bliver fantastisk at have lidt fri! Alt herovre er pyntet. I dag har vores (store) kantine også fået den helt store tur. Alt er pyntet op med røde lanterner og andet usmageligt. Alle kineserne bar rundt på kæmpe poser med slik og dertilhørende Coca Cola.
I går (fredag d. 20.) var vi på ekskurision. Først gik turen til Sommerpaladset, så til Yashow markedet. Herefter var vi inde og se et akrobat show, som var helt fænomenalt. Skidt med de ikke dansede helt synkront, når de nu havde så overtruffene færdigheder i akrobatik og smidighed. Billeder (og måske lidt video) følger snart! Dagen blev sluttet af med Peking and på en restaurant.
Faktisk sidder jeg og også og kigger lidt på en Queen DVD (Legendariske "Live At Wembley Stadium") jeg købte på Yashow markedet i går. Og kvaliteten er meget kinesisk ... Men det er jo en chance at tage, når en DVD koster ca. 9-10 kr...
I aften skal vi til KTV og synge karaoke. Det bliver sikkert meget sjov - og meget kinesisk...
Ellers er det hele begyndt at føles sådan lidt mere 'hverdagsagtigt'. Dagene går med undervisning, og så tar' vi som regel ud til et eller andet sted om aftenen - fx. har vi været på silkemarkedet som mundende ud i italiensk restaurant. Eller vi har været på WangFuJing for at få et par midnight snacks (skorpioner, søhest, etc.) og naturligvis Chuar. Prøv og google det, hvis du ikke ved, hvad det er... det er varemærket for det kinesiske køkken!!! I det hele taget synes jeg, jeg gør, hvad jeg kan, for at højne manglen på mad (kød) andre steder i verden. Jeg synes ikke, jeg laver andet end at spise - specielt ryger der mange små snacks indenbords. Trods det har min fordøjelse vist aldrig haft det bedre. Ja, bloggen tog en unventet drejning. Jeg synes, vi trængte til et overraskelsesmoment i dette orgie af tomme ord og ligegyldige informationer.
En typisk dag vil se sådan ud:
7.00 - 8.00: Morgenmad
8.15 - 9.30: Undervisning
9.30 - 10.00: Pause
10.00 - 11.15: Undervisning
11.15 - 12.45: Frokostpause
12.45 - 14.15: Undervisning
14.15 - 14.30: Pause
14.30 - 15.15: Mandarin eller anden form for kinesisk kulturel relateret underivsning.
15.15 - 17.00: "Self-study" / Free time (Gæt hvad MH vælger . . . . . )
17.00 - 18.00: Aftensmad
Jeg har også endelig fået min telefon til at virke, så mit kinesiske telefonnummer er: +86 158 014 233 12. Er man millionær må man da gerne ringe eller skrive lige så tosset man vil, men ellers sker det altså jeg er på Skype, hvor jeg stadig kan finde som "Madshovgaard".
Klokken herovre er nu ca. halv fem, og jeg skal lige nå at have en skraber, inden vi skal til karaoke. Jeg skal ud og lave damer (hvis jeg har råd).
Håber alle mine mange tusindvis af fans har det dejligt hjemme i kolde Danmark. Tak fordi I læser med.
Hilsner fra Mad-s Jensen (som jeg hedder herovre)..
- comments