Profile
Blog
Photos
Videos
Kender I ikke det? Den der fornemmelse af at noget bare bliver virkelig godt. Det kan være efter 1. dag på arbejdet, eller når man lige er begyndt på en Ben And Jerrys og ved, at de næste 15-20 minutter bare bliver sublime!? Sådan har jeg det! Det her ophold kan kun blive rigtig godt. Det var teaseren, så håber I vil læse videre med herfra!
Så er vi langt om længe i Kina. Vi landede i går i Beijing lufthavn ved 13-tiden. Meget af dagen gik med at vente. Vi skulle slå et par timer ihjel i lufthavnen, da vores bus ud til universitet kørte 16.30 - så en god mulighed for lige at få lidt at spise - og nogen kunne lige spille lidt Football Manager...
Her er koldt. Meget koldt! Det bider i alle kropsdele der ikke er vakkumpakket i overtøj... Så farvel kolde Danmark og goddag endnu koldere Beijing..
Vi bor på noget der minder om et hotel. Vores værelser er en slags udvidede hotelværelser, hvor der udover alle de normale hotelting også er to skriveborde og to garderober. Jeg bor sammen med Scott fra USA som er en rigtig flink fyr.
Ellers gik dagen i går (fredag d. 12. januar) bare med at få en lille rundvisning i campusen som virkelig er abnormt stor - nærmest en lille by. Her er bl.a. stor svømmehal og træningscenter tilknyttet til området samt et lille supermarked.
Ca. 100 meter herfra ligger en meget autentisk gade fyldt med gadekøkkener. Her spiste vi også i går aftes - ref. billedet. Lidt fisk på spyd, kylling, dejklumper, små pandekager og så rygrad fra et eller andet dyr (på størrelse med en rotte...) så vi er virkelig i Kina nu! Masser af mad til små penge... Det er nok ikke sidste gang, man vil befærde sig ligepræcis dér.
Klokken er nu 06.53 her i Kina. Hverken Scott eller jeg har kunnet sove rigtig i nat. Meget ironisk eftersom vi begge var (og stadig er) meget udmattede. Her kommer endnu en kliché til samlingen, men dette er bare så stort og spændende - man skal virkelig lige vænne sig til tanken!
I dag er planen vist nok nogle ryst-sammen-arrangementer, lidt orientering og i aften er der så den famøse "welcome dinner".
Om ganske få øjeblikke vil jeg trisse over i kantinen og score mig noget morgenmad. Er spændt på at se, om de kun tilbyder (den klamme) risgrød eller man kunne få sig en baozi eller jianbing...
和平 !
- comments
Marie K Mads Mads Mads! Det lyder jo bare kanon fedt!
Line Man synes jo allerede man savner dig lidt, sært nok. Det lyder til det bare bliver dit liv fedeste oplevelse. Glæder os til du kommer hjem igen :-) Men nyd det nu-