Profile
Blog
Photos
Videos
Long time, no see. Der er godt tryk på hverdags-lokomotivet herovre og tingene begynder at ligne en hverdag. Lad mig starte med at summe det op: Jeg har det godt, jeg kommer aldrig til at spise håndmadder af gulvet i min lejlighed, jeg savner god mørk chokolade der ikke koster en bondegård, det er hårdt for mig at vide Kim Larsen & Kjukken lige har færdiggjort deres turne rundt i landet på deres vinter-tour - og her sidder jeg og må tage til takke med små skallede Youtube klip fra koncerterne.
Siden sidst er det mest nævneværdige nok, at jeg er begyndt med at undervise. I starten så det ud til, at jeg skulle undervise i "extensive reading", "reading", "writing" samt "speaking". Efter en samtale med staben blev vi dog enige om, at det nok var bedre, hvis jeg blot underviste i speaking. Det ville være langt nemmere for mig. Jeg skal nu kun lave materiale, jeg behøves fx. ikke selv sidde og terpe kommareglerne, inden jeg skal undervise eleverne i det. Så det er rigtig rart.
Jeg har nu været i gang i små tre uger, og jeg kan godt lide det. Eleverne er flinke og for det meste rimelig snaksagelige. Der vil selvfølglig altid være et par stykker der ikke fatter en hak, men jeg prøver så godt som muligt, at tage hånd om alle, selvom det er umuligt.
Så hvad går speaking-classes ud på? Altså, det gælder i bund og grund om for eleverne at få snakket en masse. Emnet er i princippet bedøvende ligemeget. De kunne snakke om deres mosters kuffert og deres fætters tandbørste. Pointen er at få dem til at åbne munden og konstruere sætninger på engelsk. Derfor er der også meget fri rammer mht. hvordan og hvad man vil undervise dem. Jeg tror absolut, at de synes mine timer er de sjoveste. I sidste uge havde vi fx filmtema - hvor jeg bl.a. har vist dem forskellige små klip fra film, hvor de så skulle gætte genren. Vi taler så om klippet, hvorfor det fx er en action eller en horror film.
Alt i alt meget frit og også rart at undervise i. Nogen gange bliver det dog nødt til at være lidt gammeldags tavleundervisning, fordi de jo bliver nødt til at have en spandfuld ord, de kan bruge, før vi kan snakke om et nyt emne.
De kæmper meget med udtale og lytning, Udtalen er tæt på håbløs for manges vedkommende, og tit må de stave ordene for mig, før jeg ved, hvad de taler om. Selvom deres udtale af bogstaverne også er lidt sjove. Det giver derofr mange situationer, hvor man virkelig skal ned på ultra 'ground floor'. Alt denne simplificering gør det ekstra udmattende at undervise, da man hele tiden skal forenkle, hvad man i virkeligheden vil sige, og så skal man bagefter helt sikkert forklare det 7-10 gange, før de forstår det. Overdrivelse fremmer forståelsen. De kommer naturligvis fra en helt anden sprogstamme og kæmper derfor ekstra meget med sproget. Dog er det bekymrende nogen af dem snart skal til Amerika for at gå på college. Nogen af dem der skal til USA allerede til sommer er i den bedste klasse (TOEFL). Stemningen i denne klasse er dog lidt nonchelance agtig, og de er svære at få i tale - men jeg kæmper videre.
Alt i alt er det meget hårdt at undervise herovre. Jeg er jo langt fra flydende på deres modersmål, så det er tit kun et par enkelte ord, jeg kan supplere med på kinesisk. Jeg har bare endnu engang fået bekræftet, at jeg aldrig nogensinde skal leve af at undervise.
Og hvordan går det ellers i privaten? Olivia, som jeg bor med, tager hjem på mandag. Hun har nogle problemer med en syg bedstefar derhjemme, siger hun. Der er ingen grund til at være bitter og brokke sig, men det gør mig intet at hun tager hjem, og jeg vil langt hellere bo alene. Hun er ikke min kop te - og i det hele taget, tror jeg, at hvis hun var en te, så ville hun være den model som ingen gad og købe. Den model der koster en bondegård, men som i virkeligheden bare er husstøv. Indpakningen ville ikke være noget skrive hjem om. Hendes personlighed er helt håbløs, hvilket andre end undertegnede har erfaret, og derfor er der ikke rigtig nogen der gider hende mere. Derfor tror jeg også, hun føler sig alene. Så hun tager hjem på mandag, hvilket jeg glæder mig til.
Når det så er sagt, så er vi i øjeblikekt på jagt efter en ny udenlandsk lærer til skolen, og det kan kun blive bedre - så jeg glæder mig til at få en ny kollega og en ny at bo sammen med.
Jeg arbejder en masse, og derfor er det ofte overskud, jeg mangler i weekenderne - og sover ofte bare en masse og slapper meget af. Har simpelthen ikke fysisk eller mentalt overskud til at lave nogle vilde ting.
Hver dag er jeg jo hjemmefra kl. ca. 7.15 og hjemme ca. 17.45 igen. Til gengæld er jeg først hjemme kl. ca. 21 om onsdagen, hvor jeg fungerer som en slags supervisor i en 'lektietime' de har fra kl. 19.30-20.30.
Alt i alt giver det en arbejdsuge på næsten 50 timer eksl. transporttid (30-40 min. for at komme fra skolens dør til min).
Derfor glæder jeg mig allerede til min sommerferie, når jeg kommer hjem. Vi har også nogle 3-dages ferier herovre, men der skal kompenseres med at arbejde weekenden før eller efter, så i sidste ende har det jo intet med ferie at gøre.
Jeg ville ønske der boede nogle flere fra engelskkurset omkring mig. Vi bor jo ca. 1 - 1½ time fra de andre, hvilket gør det svært at ses udover i weekenderne. Der er heller ingen fra skolen der ligesom har tid og overskud til at tage sig lidt af 'the new kid in town'. Jeg har selv ordnet alt med fx. elektricitet og internet. Og har fx. ikke engang fået en reel rundvisning på skolen. I Danmark ville man altid have taget sig lidt ekstra en 'den nye'. Jeg savner ikke opmærksomhed, men jeg savner forståelse for, at jeg ikke bare kan 'tænke mig om' eller 'tænke mere logisk'. For uanset hvor mange gange jeg kigger på de tegn, kan jeg ikke forstå, hvad de betyder. Min kontaktperson er i bund og grund meget flink men har altid super travlt, hvilket tit resulterer i et lidt vrissende svar. Og jeg har vel maks spurgt om 5-7 praktiske ting. Derfor prøver jeg så vidt muligt at klare mig selv. Selvom det kan være svært, da det ikke er alting man selv kan ordne i et så fremmed land. Nogen ting har jeg så småt også bare skudt en hvid pil efter, da det næsten ikke er besværet værd..
Men selvfølgelig er det også lærerigt ikke altid at få serveret alt på et sølvfad, men det slider på det mentale overskud, hvilket også resulterer i fysisk træthed. Min ven Niels udtrykte selv, da han var herovre i efteråret, at selvom han havde rejst på interrail rundt i masser af europæiske lande, så kunne det i princippet have været ét land i forhold til Kina. Kina er simpelthen så anderledes.
Jeg har som sagt ikke brug for nogen babysitter, men fx har jeg hørt fra Scott, som jeg boede på værelse med tilbage på engelskkurset. Han fortæller om, hvordan han bliver inviteret ud på middag hver aften af lærerene, de snakker med ham, tager ekstra hensyn til ham, fordi han ikke taler sproget og kulturen er så anderledes. Han har fået masser af kinesiske venner og en masse oplevelser der bringer ham endnu tættere på den almene kineser. Dét misunder og savner jeg. Jeg har ingen kinesiske venner, hvilket er ærgeligt, men jeg har ingen anelse om, hvor man lige opfostrer sådan nogle.
Jeg føler mig i det hele taget meget alene, hvilket jeg har fundet ud af ikke er det samme som at være 'alene' i Danmark. Det er også sommetider svært at få det til at passe med chat og Skype med vennerne. Når jeg står op, er de på vej i seng. Og når de begynder at stå op hen af eftermiddagen, når jeg nærmere mig at have fri, ja så tonser de jo i skole eller på arbejde. Og i weekenderne sover de jo branderter ud, hvilket betyder de ikker er vågen før omkring den tid, hvor jeg alligevel er på vej i seng.
Jeg gider ikke tilbringe tid med Olivia, så jeg kunne godt unde mig selv at få en ny rumbo, som jeg bare kom fantastisk ud af det med...
Og alting er jo censureret herovre. Er ved at blive sindssyg af at man ikke kan lave en ordenlig Google søgning.
Jeg kan ikke selv mærke det, men jeg er sikker på, dette ophold allerede blot på dette tidspunkt har modnet mig betydeligt som menneske - og der er 3½ måned tilbage.
Jeg savner Danmark. Ikke så meget landet som sådan. Mere bare at have venner omkring sig, at man kan læse, hvad man køber i supermarkedet, at man kan kommunikere med folk, osv.
Og ekstra motiverende er det, at tænke på, at når jeg kommer hjem, så er det juli i Danmark - hvilket betyder sommerferie til folket og vejret vil forhåbentligt være godt.
Der findes en dansk restaurant i Beijing, som Alexander og jeg jo skulle prøve (se billede). Vi fik "open Danish sandwich" (smoerrebroed)". Rugbrøddet var meget meget tørt og i det hele taget var det sådan i den lave ende af udemærket. Det er nu heller ikke fordi jeg savner dansk mad, så det var lidt med den lange næse på, at jeg måtte af med 180 yuan. Disse kunne også have været brugt til 15 aftensmad i Kina.
Nu skal det hele ikke lyde elendigt, selvom det mest nævneværdige fra mit liv pt. er anderledesheden man skal vænne sig til.
Jeg har det fysisk udemærket, selvom jeg er ufattelig udmattet hele tiden. Jeg føler mig også stresset ikke mindst i hovedet og maven.
Men alt i alt går det udemærket herovre, men jeg glæder mig også ufattelig meget til der kommer en ny og bor sammen med mig!
Nu vil jeg smutte til undervisning.
KH Mads
- comments