Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag d. 19. maj 2010
Tirsdagen udviklede og tog fart - som skrevet i går lykkedes det os at komme til frisøren. Vi fandt en passende frisør i nabolaget og gik ind for at blive klippet. Helen lavede aftalen og oversatte. Frisøren spurgte hvordan jeg ville have det. Jeg så på Helen og sagde:" Prøv at se på min frisure - hvor mange muligheder er der?" - Helen oversatte og frisøren sagde et eller andet. Så spurgte Helen: "Hvor kort vil du havde det?" Vi aftalte noget der lignende et par millimeter og så var jeg klar. Helen fortalte at hun havde aftalt en 20 rmb klipning. Den anden mulighed var en klipning til 30 rmb. Jeg spurgte hvad forskellen var og forskellen bestod i at en 30 rmb klipning blev foretaget af en med flere års erfaring. Jeg mente nok vi kunne spare de 10 RMB og så gik vi i gang. 20 rmb = 16 kroner. For den pris fik jeg hårvask - hovedbundsmassage og klipning. Herefter hårvask igen og slutteligt en tørring af håret. Se billede efter klipning. Hvad gik der galt? Men frisuren er faktisk lækker og efter at have vænnet mig til den vil jeg havde det sådan fremover. Hvis jeg kommer ud af badet og nyser, er håret tørt. Så kort er det.
Helen fik en 30 rmb klipning på 45 minutter. I alt 40 kroner. Det var OK.
Herefter tog vi tilbage til hotellet. Selv små afstande i taxa tager lang tid. Dels på grund af myldret men også fordi der er en del vejarbejde.Blandt andet er en bro ved at blive bygget færdig. Den passerer vi hver dag - det er kun autoværnet der mangler så det arbejdes der på. Men broen er åben for trafik.
Men lidt forsinkelse dukkede Weiling op (Helens tidligere chef) flankeret af bogholderen - Helens veninde og Weilings chauffør.Alle tre ville have middag med os. Vi spiste lige ved siden af hotellet. Det var mit forslag og for os det mest bekvemme. Det blev koreansk mad igen men af den bedre slags og denne ved borde. Ikke på gulvet som sidste aften. Da vi sad på gulvet i den anden restaurant slog det mig jeg havde mine andendagsstrømper på. Ikke fordi jeg er lige er blevet konfirmeret men fordi det var anden dag jeg havde dem på. Det var ikke uden betænkeligheder jeg tog skoene af og der var kun en sikkerhedsafstand fra strømperne til bordpladen på cirka 20 centimeter. Men man må hyle som de ulve man er iblandt. Det slap jeg for ved denne middag.Jeg sikrede mig vi ville betale og det blev accepteret. Men Weiling endte alligevel i et ubemærket øjeblik at sende chaufføren op at betale.Hun havde også medbragt en god flaske rødvin og maden var suveræn god omend stærk. Og der var rigeligt at vælge imellem. Det var mig lidt imod at Weiling betalte da det betød Huigao betalte (Helens tidligere arbejdsplads - kinesisk firma ejet af staten) - det betød at regeringen i sidste ende ville betale og jeg mener egentligt de bør bruge pengene på andre ting. Direktøren havde medsendt en hilsen til Lennon på 500 RMB. Det var flot.
Den lille fyrs beholdning af kinesiske penge er stærkt for opadgående. Ikke mindst fordi Helens far allerede den første dag bløde med 10.000.Lige nu er beholdning på under 16.000 og det er planen han får en konto i Bank of China - enten i eget eller i Helens navn. Og der kommer stadig bidrag ind. Det er ikke normalt mens Helens historie og da navnlig ikke Lennons er ikke almindelig og at han er mikset gør ham speciel. Derfor de forhøjede satser på gaverne.Vil endte i god ro og orden og i god tid og sagde farvel til Weiling og de andre. Da de var kørt gik vi på en lille cafe i nærheden og de laver en suveræn kaffe. Meget europæisk kaffehus og selv Carlsberg kan man få. Dyrt efter kinesisk standard og et sted de bedre velstillede og uddannede kommer. Men jeg er vild med at komme der.
Herefter dukkede onsdagen op. Og hvilken onsdag. Vi begyndte i samme stil. Med morgenmad hos Helens bedsteforældre og så tog vi ind til centrum for at handle og møde Helens veninde der arbejder i en forretning der handler med briller og schweiziske ure. Og et glædeligt gensyn. Det var hende der ordnede mine Diesel solbriller sidste år. Nye glas i min styrke - 80 kroner. OK.
Lennon trak atter masser af opmærksomhed på turen gennem centrum. I perioder er det lige i overkanten og en del trættende så på den måde er det noget af et job at rejse med en fyr i den størrelse. Temperaturen sneg sig op på 32 grader og luften var ikke god. Der var masser af sjove ting at se på og opleve igen. Nogle af dem er ikke beskrevet her men vist i galleriet i stedet for med små tekster. Sidst på dagen tog vi tilbage til Helens onkel - den ældste. Nu var den døde fjernet. Jeg tror helt ærligt ikke de har ladet ham ligge tre dage i det telt. Men nu var den døde - teltet og alle blomsterne væk. Vi spiste aftensmad der med hele familien og skulle have været tilbage til hotellet for at mødes med Helens veninde fra ur forretningen men hun ringede klokken ni og foreslog vi skubbede det til dagen efter. Det besluttede vi så. Det er svært at lave og holde en plan her. Ting ændres konstant og der er ikke den samme respekt for overholdelse af aftaler eller mødetidspunkter som derhjemme.
Vi returnerede til hotellet omkring midnat onsdag - godt trætte og klar til en god nats søvn. Torsdagen byder på nye udfordringer og vi er aldrig i seng før midnat.
Peter - Tianjin - Kina
- comments