Profile
Blog
Photos
Videos
Anden dag går på hæld i Kina. Og det har været en god om end endnu en lang dag. Tiden flyver af sted og jeg har netop læst min første blog. Udover enkelte stavefejl er en del oplevelser udeladt allerede nu men det er svært at fatte sig i korthed og hvis det ikke skal ende med en sag som vejviseren er jeg nødt til at begrænse mig. Jeg vil i stedet uploade en del billeder de kommende dage der må tale for sig selv. Jeg indtog morgenmaden på hotellet mens Helen foretrak at vente til vi kom ud til hendes bedsteforældre. Så mens hun fordrede og gjorde Lennon klar gik jeg ned for at spise morgenmad. Belært af erfaringer fra tidligere besøg havde jeg selv medbragt kaffe - instant coffee - der var naturligvis ingen der talte engelsk så jeg måtte skrive mit værelsesnummer ned og det var godkendt med en gang morgenmad. Kaffen havde samme farve som rigtig kaffe men så hører ligheden også op. Det leder tankerne tilbage til 60erne - "Det er Richs der driks" - men jeg tankede op og fyldte efter med egen medbragt kaffe og det hjalp. Jeg prøvede på de sprog jeg nu engang råder over at bede om kogt vand men uden held. Derfor dette alternativ. Og man må sige om Lennon og jeg at far og søn deler talenter. Vi taler lige meget kinesisk. Men der var der juice til morgenmad. Sidst jeg var her i januar 2009 var det den samme juice men da det var vinter var juicen varm. Denne gang var den kold. Men samme juice der bedst kan sammenlignes med limonade i 60erne (igen) før tilsætningsstoffer af den her slags blev forbudt. Det var ikke en stor oplevelse men jeg overlevede. Helens anden onkel havde inviteret til frokost og når kineserne siger frokost - ja så er der noget om snakken - nudler med tilbehør - masser af tilbehør - faktisk 11 forskellige ting at blande i nudlerne - og alt skulle helst blandes i. Og det blev det. (Min bror havde ikke overlevet det her og ville allerede nu være sendt hjem til Danmark igen på konsulatets regning). Jeg spiste hvad jeg kunne. Til maden blev serveret kinesisk vodka (igen) og det er ikke min favorit. Men noget er man nødt til at drikke for ikke at virke uhøflig så det gjorde jeg (igen). Atter var Lennon mandsopdækket og det var helt ærligt lidt svært at komme i nærheden af ham. Jeg opdagede i dag at jeg faktisk er blevet dansk onkel til en kinesisk pige - Helens yngste brors datter - hvilket så også betyder jeg har en kinesisk niece. Ja der sker en del her. Frokosten forløb fint - jeg sad ved siden af Helens far sammen med de andre mænd og vi talte meget sammen. Jeg ved stadig ikke helt hvad vi talte om men det her er ikke stedet for detaljer. Midt i snakken blev han tavs og da jeg så på ham sov han. Jeg tror når det kommer power napping (kvik sov) er der ingen der når kineserne til sokkeholderne - måske med undtagelse af japanerne. Han formåede endog at vågne op ved mobilen ringede - besvare opkaldet og falde i søvn igen. Og det er godt gået. Efter endt frokost tog vi tilbage på hotellet for at hvile ud og gøre klar til Helens far 60 års fødselsdag. Det blev ikke til meget hvile før vi var på farten igen. Vi ankom til et meget mondænt hotel og havde et selskabslokale for os selv. To store runde borde hver med en diameter på ca. tre meter og en glasdrejeplade på midten. Her blev med og drikke sat. Se billeder for indtryk. Der blev fra starten talt højt og der skulle spises og drikkes. Til lejligheden havde Helens far medbragt kinesisk vodka - 18 gammel og med en alkoholprocent på 65. Da jeg så bordet første gang var der sat champagneglas og store rødvinsglas på. Lidt fejlagtigt troede jeg vi skulle have vin men det var ikke tilfældet. Disse glas blev fyldt med kinesisk vodka og drukket heraf. Smagsmæssigt kan det minde lidt om kontaktlim og jeg drak ikke meget. Det faldt sammen med jeg tog noget der lignende en ærtebælg og spiste men som viste sig at være en chili. Prøvede at skylle efter med det jeg troede var vand men som var vodka. Allerede ti minutter efter kunne jeg tale igen. Herefter fik jeg lidt øl og så te. Men der var andre der gik til stålet og en del var mere end almindeligt berusede da vi sluttede et par timer efter. Man må lade kineserne det med at lave og servere mad. Der sker virkelig noget. På mindre end en halv time var der sat ikke mindre en 22 retter på bordene - altså 22 retter på hvert bord. Det kan undre det nogle gange skal tage 45 minutter at få serveret en bøf på Jensens Bøfhus. Atter toppede Lennon og var genstand for mere end almindelig opmærksomhed. Dernæst undertegnede. Jeg fik fornøjelsen at møde Helens fars venner og da jeg nu var hans svigersøn kunne de uden videre acceptere mig og vi kunne være venner. I takt med de fik mere alkohol blev venskabet udbygget og de virkede meget flinke og det stod lidt hen i det uvisse hvad de beskæftigede sig med. Men jeg var sikker på at den ene kunne skaffe et kinesisk missil hvis det skulle være - skulle det være amerikansk ville det nok tage et par dage ekstra og prisen kunne nok når fikses - men i alt var de meget venlige og rare og jeg så den kinesiske tradition for at skåle og det er næppe noget man skal forsøge sig med på vores egne breddegrader. Jeg holdt mig klogelig udenfor og nippede kun til min øl. Lennon blev atter passet op af familien og vist frem på en måde der er en ny Ferrari værdig. Jeg tog ham en enkelt udenfor på gangen i den medbragte klapvogn og måtte se kinesiske kvinder vende om når vi gik forbi for derefter at gå efter os og tage billeder af Lennon. Det var lidt i overkanten kan man sige men forklaringen er den at han er halv kineser men blond på og at han lige netop har den form for lys hud og skind der anses her for at være perfekt. Jeg har heller ikke længere tal på hvor mange der har rørt ham på arme og ben. I perioder ligner han en der trænger til et par timers søvn i barnevognen på Kærmindevej. Alligevel holder han godt ud og jeg må sige han står det flot igennem. Og atter var der gaver til Lennon - af den slags der kommer i små røde kuverter. Og dem har han fået en del af. Helens far bedste ven betænkte ham med 1000 RMB (800 kr.) Og der er kommet en del af den slags indslag. Vi må se hvad det kan løbe op i. Efter tre timer var festen overstået og vi kunne returnere til hotellet. Turen til Kina sad stadig i kroppen og søvn var påkrævet. Vi besluttede alligevel at besøge en lille hyggelig cafe tæt på hotellet. Det var rart. Derefter i dynerne. Ny dag med fejring af Lennons første 100 dage skulle stå på. Aftenens fest kan bedst sammenlignes med de familiefester jeg kan huske fra min tidlige barndom. Om de fandt sted på Hotel Lemvig eller lignende steder kan jeg ikke huske men stemningen er nøjagtig den samme. Familiens overhoveder er samlet. Der spises - ryges og drikkes og der må ikke mangle noget. Leder tankerne tilbage til min farfar - Onkel Hans - Svend Aage m.fl. - dengang var tobaksrøg og atmosfære også så tyk at man kunne skære en skive. Det er svært at beskrive alle de pudsigheder jeg oplever i løbet af dagen. Heldigvis er det her ikke min første tur til Kina og jeg er bevæbnet til tænderne med parathed og klar over alt kan ske hele tiden. Peter
- comments