Profile
Blog
Photos
Videos
Fjerde beretning -
Sent søndag eftermiddag gik vi i lettere regn til Helens ældste onkel - Helens far er den ældste af de tre brødre. Her tog onklen imod os iført pyjamas. Det er afgjort en forbedring i forhold til første gang jeg var der i september 2008 - der tog han imod os i kun iført shorts.Han var ved at forberede middagen der primært bestod af rester fra Lennons 100 dages fest.Hertil hjemmelavet fiskesuppe og nudler. Vi spiste - drak atter kinesisk vodka og jeg fik endnu en lektion i hvordan man skåler - hilser og spiser. (Der er lagt i kakkelovnen hvis de nogensinde dukker op i Danmark.) Navnlig af hensyn til Lennon var al rygning forlagt til altanen i den anden stue. Da jeg så ned på gaden herfra så jeg ud for en opgang en voldsom opstilling af blomster og jeg fik den tanke at en af de nederste lejligheder måske rummede en blomsterbutik. Med Helens hjælp fik jeg spurgt hendes far der forklarede at opstilling af blomster på den måde betød et dødsfald i opgangen. I tilgift fik jeg forklaringen på hvordan et dødsfald håndteres. Enten lægges den døde i lejligheden i en seng med hovedet pegende mod døren eller også opstilles udenfor boligblokken et lille telt hvor den døde ville ligge mellem 3 til 5 dage som i den et kapel. I det her tilfælde det sidste. Et hvidt og blåstribet telt var opstillet udenfor opgangen tæt på alle blomsterne og sørme om ikke den døde lå her - jeg har billeder af teltet og blomsterne men ikke af den døde. Men tre til fem dage.Lader man en ribbensteg ligge på køkkenbordet et døgn begynder den at lugte vildt mærkelig. Hvad med en død der ligger i 25 graders varme i tre til fem dage? Efter denne forklaring slukkede jeg min cigaret og gik ind for at spise færdig.
Jeg nåede ind lige tids nok til at se min niece kaste op på det lakerede trægulv. Men også hun var mandsopdækket og efter mindre end to minutter var der tørret op og middagen kunne fortsætte. Det gjorde jeg også. Man må som bekendt hyle som de ulve man er iblandt.
Lennon klarede dagen fint om end jeg på et tidspunkt måtte tage ham ud af stuen til lidt afslapning - der var lige rigeligt mange der tyssede på ham samtidig og han var stresset og varm - derudover træt og sulten. Et hårdt program for den lille fyr. Men vi kom over og tilbage. Helens far foreslog at han og jeg skulle tage på en kinesisk bar og drikke baijo (den kinesiske vodka). Jeg afslog høfligt men bestemt vel vidende at vi ikke taler samme sprog - at jeg næppe kunne finde tilbage hvis - og at jeg næppe kunne bidrage med noget han hverken ville kunne forstå.
Så sådan blev det - vi var retur klokken 21.30 og klar til en god nats søvn. En relativ god nats søvn. På vores sengebund er lagt et ca. 20 mm vattæppe der betyder at jeg vågner hver anden time og lige skal op at stå. Men sammenlignet med noget at det mad jeg bliver budt er det faktisk OK.
Vi sov til klokken ti og diskuterede dagens program og Helen havde fortalt familien at vi sørgede for os selv i dag. Og det accepterede de og alle var glade. Det blev atter en plan med afvigelser og det er svært som dansker at forstå hvordan der planlægges og aftales her. Man skal være mere end almindelig præcis i sine udsagn og så er det stadig ikke nok. Vi hentede barnevognen hos Helens onkel fra aftenen i forvejen. Da vi mødte op var han stadig iført det samme nattøj. Soigneret vil jeg sige men stadig iført det samme nattøj. Han er den afslappede type og man behøver ikke møde op med skjorte og slips. Typen Christian ville sætte pris på.
Herefter tog vi en taxa til den gamle bydel hvor vi havde været før. Nu med Lennon. Og det blev en noget anderledes oplevelse. Helen havde advaret mig men jeg tog let på det og det skulle vise sig at være en fejl. Endnu en fejl. Jeg har trods alt været meget i Kina men almindeligvis enten alene eller med Helen og så har der været grænser for galt det kunne gå. Jeg kan altid overleve alene - enten på den ene eller anden måde og Helen kan overleve da hun er kineser: Med Lennon på slæb er det anderledes. Vi bevægede os rundt på samme måde som vi ville gøre i Vejle. Fejl nr. 1.Helen ville se forskellige forretninger og jeg ventede udenfor. Fejl nr. 2. Da det var varmt lå Lennon med blottet ansigt og lyste op. Et par kinesere stoppede op for at se ham. Han smilede til dem og de begyndte at snakke højt. Fejl nr. 3. Det tiltrak flere kinesere og pludselig var der syv. Det var nok til et opløb og nu kom der kinesere til for at se hvorfor de andre var stimlet sammen. Det var her jeg med møje og besvær forlod selskabet og gruppen opløstes. Det gentog sig flere gange og jeg erfarede at stå stille var en dårlig idé. Interessen for ham var så stor at jeg overvejede muligheden af de kunne blive fotograferet sammen med ham mod et vederlag naturligvis - afstemt efter deres sociale status.Men Helen havde sagt at vi ikke kunne lade ham ude af syne i et sekund og jeg forstod nu hvad hun mente. Og jeg er overrasket over den opmærksomhed ham kan tiltrække. Lys hud - blond - og et strejf af kinesiske øjne. Det sælger godt her.
Men vi fik handlet lidt og nød ikke at skulle mere end højst nødvendigt.Planen var at spise alene på en koreansk restaurant ved siden af hotellet men vi skulle blive klogere. Der er ikke mange planer der holder her - til irritation for en dansker der kan lide at der er styr på dagen. Eller i hvert fald nogenlunde styr på det.
Jeg bør her nævne et par af de pudsigheder der vil give en anden almindelig tænkende dansker anledning til eftertanke. Og der er navnlig tre ting der bør nævnes.
Vi besøgte en restaurant for en mindre middag - Lennons fest.Jeg gik på toilettet som det sig hør og bør. Belært af erfaringer fra tidligere ture er det som regel det første jeg gør når jeg ankommer. Hvis der kun er kinesiske toiletter - dem hvor der er et hul i gulvet og hvor man skal stå på fødderne og spænde i benene - plejer jeg at lave en aftale med mine tarme om at hvis de absolut skal lave ballade så skal det vente. Og det plejer at virke. Men toilettet her var anderledes (jeg har taget billeder). Herretoilettet bestod af et rum på 2 x 2 meter (det eneste på etagen) hvor der i den ene side var to kinesiske toiletter ved siden af hinanden - ikke adskilt af en væg - blot ved siden af hinanden. På den modsatte væg to tissekummer.Kapaciteten i rummet var at der var to der kunne "ploppe" samtidig - mens to tissede samtidig. Og døren kunne ikke låses. Måske var det derfor enkelte gæster var forsinket. De ville gerne være sikker på at have overstået toiletbesøget hjemmefra og så var det ok de kom for sent.
På restauranten her til aften var det samme show men med en ny drejning. Restauranten var mindre. Kun et toilet. Multisex toilet. Men nu var rummet mindre - og der var kun et kinesisk toilet og en tissekumme. Til gengæld var der ingen dør. Hvad gør en pige hvis hun skal tisse og der sidder en mand og "plopper" må man spørge sig selv.Der er kun tissekummen tilbage - er det muligt? Alternativet er at vente. Jeg lavede endnu en aftale med mine tarme og den holdte.
Hos Helens onkel hvor vi spiste rester i går har de to toiletter. Et rum med kun et toilet og et der er et badeværelse. I dette badeværelse er der isat en glasplade i døren med udført mosaik og mønster. Men ikke mere end det er muligt at kigge ind i badeværelset. Og toilettet peger lige mod døren. Man har altså front mod glasset og udsigt ud og ind. Det betyder man ikke behøver at tage i håndtaget for at finde ud af om der er nogen derinde. Ved selvsyn kan også konstatere om det er noget der tager lang tid eller hurtigt er overstået. For den der sidder på toilettet har det den fordel at vedkommende stadig kan følge med i hvad der sker i stuen og da der er rimeligt lydt også deltage i debatten imens.
Det var de væsentligste men der er mange af den slags ting herude. Jeg tager billeder alt det jeg har problemer med at uploade da hastigheden ikke er særlig stor - fem billeder kan tage ti minutter men jeg prøver.
Sidst bør måske nævnes at hotellet har gang i en maler der pletter gangene. Og det er lidt skægt. Vi bor på femte etage og jeg ser ham dagligt.
Har en spand med maling i den rigtige farve og en rulle. Og det er ikke vandmaling men på terpentin. Han kæderyger samtidig. Han pletter lidt på gulvtæppet men skraber det meste af med negl. Det meste.Det er nok ikke sådan vi ville gøre i Danmark. Omvendt må man lade ham at det har den fordel at når terpentindampene har forladt ham og han er tilbage igen er det relativt let at se hvor han stoppede dagen før.
Sidst på dagen - da vi var færdige - returnerede vi til hotellet - telefonen ringede og Helens fætre og brødre ville give middag - for den yngre generation. Ingen forældre. Jeg var smigret i betragtning af jeg er ca. 20 år ældre end den yngste fætter men kun 12 år yngre end Helens far. Man må hyle som de ulve man er iblandt. Vi accepterede og tog af sted efter et kort pitstop på hotellet.Koreansk mad - siddende på gulvet. Stedet så lidt billigt ud så da alle havde bestilt mad bad jeg Helen sige at vi ville tage regningen. Klog beslutning. Syv personer med alt inklusive - 240 kroner - ni retter mad - seks øl af de store - kinesisk vodka (igen) og en lækker suppe - virkelig i orden. Den ene fætter ytrede at hvis han havde vidst vi ville betale ville han have valgt en anden restaurant.
Men - den store nyhed er faktisk en anden - da vi returnerede til hotellet i aftes hyggede vi og navnlig Lennon. Pludselig lavede han snakke lyde - var afgjort i topform - gjorde sig pludselig lang som en ål og drejede fra ryggen om på maven. Han lå stille lidt - godt overrasket selv men kæmpede så armene og løftede hovedet - fulgt af høje lyde. Vi vendte ham om igen og han gjorde det samme. Så en gang til og han gjorde det igen.
Hvis planen holder for i morgen - med de kinesiske forbehold spiser vi aftensmad med Weiling Wang i morgen aften og det skal nok blive sjovt.
Slutter nu men er snart tilbage
Peter - Tianjin - Kina
- comments
Per Hej. Er da rigtig spændende at læse om jeres oplevelser. Selv om du har været der så mange gange før Peter, er denne tur jo så alligevel slet ikke som de andre. Spændende. Fortsat rigtig god tur. Hilsen Per