Profile
Blog
Photos
Videos
Lennons dag (igen kan man sige)
Vi kom for to dage siden og som skrevet er der allerede sket en del. Vi vågnede her til morgen godt baldret efter gårsdagens fest. Jeg mødte op til morgenmad på hotellet netop som de lukkede. Så tog vi i stedet til Helens bedsteforældre for at få mad. Jeg besøgte et lille supermarked hvor jeg fandt australsk smør og rigtig mæl til kaffen. Det skal her nævnes at frisk mælk i Kina koster cirka det dobbelte af hvad det koster i Danmark. Hertil kinesisk toast lavet på majs. (?). Skiveskåret og kaffe havde jeg med hjemmefra.
Efter sen morgenmad gik vi til restauranten hvor Lennons fest skulle holdes. Og denne gang var det på vores regning. Vi fik vores eget lokale - mindre end dagen før - vi var 18 personer og det regnede igen på den lille med milde gaver. Blandt andet et sølv sæt bestående af kæde og armbånd (og armbånd til benene - hvad hedder de ?) som skulle bæres på dagen. Det gjorde han selvom han undrede sig og så lidt pigeagtig ud. Jeg anede ikke hvem der kom eller hvor mange eller hvilke relationer de måtte have. Det måtte jeg finde ud af. Jeg vidste heller ikke hvad vi skulle have at spise eller hvor meget. Familien medbragte drikkevarer. Maden begyndte at komme på bordet klokken 12 men enkelte manglede. Flere med en forklaring om at trafikken drillede. Her begyndte mit danske temperament at koge. Det her er Kina. Her driller trafikken altid og alting tager væsentligt længere end man forestiller sig. Det ved jeg som udlænding - det burde kineserne også vide. Vi ventede lidt og sørme om ikke Weiling Wang (Helens gamle chef) dukkede op med en hilsen til Lennon. Gensynet var stort og jeg fik en kæmpe krammer - eller så stor den nu kan blive når man kun rager 160 cm op og har en vægt på under 50 kg - men hun gjorde da et forsøg. Endelig kunne vi begynde og der var lidt ritualer i forbindelse med begivenheden. Jeg fandt aldrig helt ud af hvad de gik up på og det tror jeg heller ikke Lennon gjorde.
Atter væltede maden ind - 12 retter og så man da sige at de 100 dage er blevet fejret behørigt. Vi tog regningen. 958 rmb (ca. 800 kr.) Og det må siges at være ok. Der manglede ikke noget. Cirka halvdelen blev spist. Resterne samlet sammen og dem får vi i aften hos en onkel. Er i skrivende lidt i tvivl om hvem. Jeg følger bare med. Men også her vakte drengen med den lyse hud opsigt. Et par af Helens tidligere kolleger dukkede op og et par veninder og vi hyggede et par timer inden vi sluttede og returnerede til Helens bedsteforældre. Her er vi nu og jeg bruger internettet her til at opdatere bloggen og det virker fint.
Tempoet her er enormt og alt synes som om det slår med en puls der bør sættes ned. Penge skifter hænder i uset tempo og næste aktivitet er hele tiden lige om hjørnet. Derfor soves der godt om natten. Nu har vi overstået velkomstmiddag - 60 års fødselsdag og Lennons dag og jeg håber de kommende dage bringer lidt mere ro på det hele.
Hver gang vi spiser skal jeg introduceres for en masse mad og alle synes ivrige efter at putte en hel masse mad på min tallerken med en forventning om jeg spiser det. Håber nogle af dem en dag dukker op i Danmark. Så venter der leverpostej - rullepølse - røde pølser og remoulade og makrelsalat m. m og jeg skal nok øse op.
Peter - Tianjin - Kina
- comments
Jytte Hold da op det er underholdende læsning - jeg forestiller mig dig i en eller anden morsom film (noget i retning af Steve Martin) og jeg er sikker på, hvis Lennon, når han engang skal have kæreste ikke kan finde en dansk pige, så er muligheden da i hvert fald i Kina
Farfar Vi danskere, der bor på Kærmindevej i Vejle følger levende med og ser frem til fortsættelserne. Hils dem alle, hvem de måtte være. Kram til Helen og Lennon.