Profile
Blog
Photos
Videos
Turen til Kina
23 timer og 2 minutter er præcis den tid der går fra jeg lukkede hoveddøren i Vejle til jeg trådte ind hos min kinesiske svigerfamilie i Feng Yang. Og det er lang tid. Lang tid med mange forviklinger på turen men vigtigst af alt. Lennon klarede turen med bravur. Hen peb næsten ikke på turen. Havde ingen skræk da vi gik ombord på det første fly i Billund. Da vi lettede og så ned på Billund grinede han. Og det suste i maven. Så landing i Amsterdam. Ingen problemer. Gangtid med paraply klapvogn på 45 minutter og sikkerhedstjek. Ingen problemer. Og så ombord på KLM`s Boeing 747. 8 timer og 40 minutter fra Amsterdam. Det er hurtigere end man flyve til Beijing fra Kastrup - men med en fart på mere end 900 km/t så hjælper det selvfølgelig på transporttiden. Han var lidt presset et par gange undervejs og lavede den lille "torskemund" og så kom det spæde ord med den tynde stemme: "farmor…" - som et udtryk for at det kunne have været rart hun havde været der til at sprede dels lidt stemning og ikke mindst tryghed og sikkerhed. Men det gik alligevel. Til trods for fejl hos KLM fik vi et familiesæde hvilket bestod af i alt fire sæder hvor Lennon kunne sove på de midterste to. Og det gjorde ham så - i fire - fem timer. Jeg havde det noget værre og endte med at falde i søvn med et glas rødvin i hånden og det skal man lade være. Det Fandt jeg ud af da jeg vågnede og glasset var tomt.
Morgenmaden var det værste jeg nogensinde havde oplevet og da jeg synes jeg har oplevet en del må det tale for sig selv. Det gik retur og kaffen smagte atter af soja. Men vi landede sikkert og en time senere var vi ude af lufthavnen og jagtede en taxa. Og det lykkedes. Så en times taxatur til 98 kroner til Beijing West banegården hvor Helen fik købt billetter. Det tog lidt tid at blive sat af da der holdte en ambulance der var ved at samle en død sammen og op men det lykkedes. Fra det her tidspunkt så jeg ikke flere "hvide" mennesker og jeg begyndte at forstå at det nu var Lennon og jeg der var de "fremmede". Her dukkede de første tiggere også op. En ældre dame med afsatte arme. Interessen for Lennon var stor herfra og selvom det kan lyde underligt er der jo stadig mange der aldrig eller kun sporedisk har set europæere. Men efter en del venten i Beijing West kom vi på toget til Tai Lian. (Herefter blev vi hentet i bil det sidste stykker = 125 km). Togturen var på 3½ time og vi var i den grad centrum for opmærksomhed. Det lykkedes mig at blive snydt på banegården inden vi skulle af sted og da vi ikke havde så meget tid prioriterede jeg at nå toget frem for at brokke mig. Men kommer vi samme vej tilbage er der lagt i kakkelovnen. Lennon tilpassede sig turen og nød at køre med tog. Noget der nok vil glæde min far der har tilbragt en god del mere end 40 år med at arbejde for DSB. (Da togene kørte til tiden J) - Men han har vist sig som en lille sej fyr der er tilpasningsvenlig. Han holder lav profil når det er påkrævet og folder sig ud når det er tilladt. Og i toget brændte han reservetanken af og gik fra at snakke helt vildt til at sove på under to minutter. Da vi ankom til Tai Lian blev vi hentet af Helens far og en chauffør der kørte Helens brors bil. En Kia - spritny af enorm størrelse. Se billede. Og så gik turen mod Feng Yang. Jeg faldt atter i søvn på den midterste del af turen. Blev vækket da Helens far gerne ville vide hvilken form for alkohol jeg gerne ville indtage med maden. En pudsig måde at sige det på. Men jeg takkede ja til øl og faldt i søvn igen. Det blev en varm og velkommen aften - heldigvis med Lennon i centrum og han trak læsset fint. Det betød jeg kunne slappe lidt af.
Men jeg blev naturligvis tilbudt Baijo (kinesisk vodka) hvilket det er uhøfligt at sige nej til. Mange mennesker omkring et lille bord og bunker af mad. Se billeder. Men det var vildt hyggeligt. Jeg forstod naturligvis ikke et ord af hvad det blev sagt og det gjaldt i mere eller mindre omfang også Lennon. Men det er han ikke påvirkelig overfor. Hans kusine bor her også. Lulu (fordansket navn) på fem år men hun har glædet sig rigtigt meget til at Lennon skulle komme og det rummer uden tvivl en vis værdi at han er "halv hvid" og Lennon er rigtig glad for hende. Han taler blandet kinesisk/dansk og hun kun kinesisk men det forhindrer dem ikke i at tale sammen. Tværtimod. Sprogbarrierer er noget de voksne har fundet på. Han havde en formidabel aften. Men godt rød i kinderne hoppede han i seng for sent og sov med det samme. Træt som os andre. Jeg sov også godt. Vi har overtaget Helens forældres værelse der har overtaget hendes bros og datters værelse (Lulu). Hun sover med sine bedsteforældre og han sover hos sin bror og svigerinde. Det lyder lidt kompliceret og det er det også. Men det går. Vores seng er udbygget til også at kunne rumme Lennon og er nu 3.30 meter bred og 2.20 meter i længden og det er rigeligt med plads. Men en hård første dag men da det nu er min 15 ende tur til Kina er jeg forberedt på lidt af hvert og har lært at alt kan ske og at man ikke skal planlægge for meget. Kun i grove træk. Men jeg nå sige at det er første gang jeg besøger min svigerfamilie men også at vi ikke ville have det bedre på et hotel. Det er storinteresse for at sørge jeg har det godt og slapper af og det er den slags af kommunikation jeg er ekstremt god til at forstå.
Første dag i Feng Yang
Jeg slog øjnene op før otte og var frisk med det samme. Jetlag. Vidste at det ville koste senere på dagen. Lennon sov stadig og var i gang med et 12 timers træk og han klarede det fint. Jeg sneg mig ud og mødte den kinesiske familie der omgående bød på morgenmad. Men græskarsuppe og tørret kød er ikke sagen på den tid af dagen. Men var forberedt og derfor bevæbnet til tænderne med dansk rugbrød - Lurpak smør - BKI kaffe til brug for stempelkande og ost. Det var lækkert. Helen sov stadig. Jeg tjekkede udsigten. Se billeder. En del af byen ligner Pompeji udenfor Napoli - efter at Vesuv var gået i udbrud og havde dækket byen i aske. Jeg har været der og ved hvad jeg taler om. Har nu også været her og ved også hvad jeg taler om her og jeg overdriver ikke. Ret meget. Men sammenligningen er tilstrækkelig. Men det er vældigt hyggeligt og jeg slapper af. Og det er vigtigt. Jeg falder i med familien. Skulle der være læsere af denne blog der overvejer at tage til Kina er denne by ikke hvad man skal begynde med. Var Told & Skat på nakken af mig var det her jeg ville søge tilflugt. Man bliver ikke fundet af de danske myndigheder her og det her er mainland China. Har man kinesisk familie her kan alt lade sig gøre - hvis ikke kan ikke ret meget lade sig gøre. Men da jeg har kinesisk familie her er ALT muligt. Efter morgenmaden drog vi ud til et turistområde - enormt stort men mangel på mennesker. Kunne minde lidt om de store pladser man ser i Nord Korea. Men vældigt hyggeligt. Men hele byen er under ombygning og der bygges i 10.000 vis af nye boliger. Uden rigtig nat vide hvem der skal bo der. Men hele byen er en stor byggeplads og har været det i mange år - rigtig mange år - og vil være det mange år i fremtiden. Hvis det nogensinde stopper. Brede boulevarder uden mennesker og biler. Boulevarder hvor midterrabatten er erstattet af betonpiller. Det er kun et spørgsmål om tid inden DEN NÆSTE påkører en sådan og betaler for oplevelsen med livet. Og jeg må sige at så vidt jeg kan sige er frygten for den kinesiske boligboppel velbegrundet. Det anslås at der om få år vil være 80 mil. tomme ejer/lejemål i Kina. Altså boliger nok til at rumme den danske befolkning 15-16 gange. Og det er alligevel en del. Og det fortæller også lidt om størrelsesforholdet mellem Danmark og Kina og det er præcis det man oplever her. Alt ER stort her selvom vi synes kineserne er små. Vi må revidere opfattelsen. Til gengæld er der plads til forbedringer når det kommer til optimering og logistik på ethvert plan.
Vel tilbage efter udflugt spiste vi frokost. Jerg puttede Lennon men endte med at falde i søvn først. Og så skulle vi til fotograf. Lennon skulle fotograferes på kinesisk vis og det blev han. Jeg gik rundt i fotografens studie og så på billederne der var taget gennem tiderne og fik den tanke at han måske have været i lære i Nord Korea. Alt var i den grad opstillet. Og selvom jeg ikke er den store kunstkender eller kender noget til fotografering stod det ret hurtigt klart at det gjorde han måske heller ikke. Syntaxen i billederne var forkert så lidt har jeg da fået med fra formningstimerne i gymnasiet. Et ægtepar bliver fotograferet men kigger forskellige steder hen da billedet bliver taget. Og billeder af ægtepar er måske ikke det eneste han fotografere. For at gøre det hele lidt mere amerikansk er der engelske tekster til mapperne med billederne. Men der er stavefejl i næste hver linje og der er komponeret ord jeg ikke hvad betyder. Først efter grundig gennemlæsning går det op for mig og så er jeg klar over det men er også klar over at hvis kunderne virkelig kunne engelsk ville den aldrig været gået. Det kunne de ikke så det er OK. I 1½ time kæmpes der med Lennon inden billederne er i kassen og det hele sluttes af med et stort familiefoto. (Nu hvor Lennon og Helen og jeg er her) - vent til billedet bliver fremkaldt. Jeg står bagest i midten og billedet kan med stor sandsynlighed anvendes i børnebogen: "Hvor er Holger" - eller "Hvad skiller sig ud" - "Find fem fejl" eller lignende. Men det var rigtigt skægt. Og hvor mange danskere har været hos en kinesisk professionel fotograf. Nu har jeg J.
Mens jeg ventede kom der kunder der skulle have taget billeder og det fik jeg lov at overvære. En fyr kom med sin kone og han stirrede ikke på mig. Han gloede. Når jeg så på ham smilede han og kom med enkelte kinesiske brokker. Jeg så væk og han fortsatte med at stirre. "En fyr med anderledes øjne….en vestlig vantro…?" Men jeg lever med det. Efter endt fotografering gik vi supermarkedet. Efter to minutter sprang sikringen og hele supermarkedet var mørklagt. Da det nu var aften og supermarkedet lå i kælderetagen var der helt mørkt. Efter et par minutter kom lyset tilbage og folk klappede. (?). Men her blev vi iagttaget. Og venligheden var stor. Lad det være sagt med det samme. Jeg er IKKE fint klædt. Klædt fattigere end de der bor her med min gamle Diesel jakke - Diesel bukser og sko. Men når man registrerer jeg er vesterlænding lader man sig ikke narre. Og det tiltrækker en del mennesker. Og en smilende en af slagsen. Og for pokker der er godt nok mange skønne kvinder her. Slanke - smilende og imødekommende. Indtil Helen dukker op - så fortrækker de.
- comments
Ff Godt skrevet søn. Du kan sikkert få en fremtid som opdagelsesrejsende ovg forfatter. Hils familien fra den danske afdeling./ Ff