Profile
Blog
Photos
Videos
Store vaskedag..
Okay - det var heldigvis ikke malaria den stakkel Nadia fejlede. Derimod havde hun fået en bakteriel infektion i blodet. Hun ligger stadig i sengen og tager noget antibiotika, men skulle gerne være kørende igen enten i morgen eller fredag. Jeg forsøger at passe hende lidt op med mad osv.
Ellers er mit liv er som det plejer - lettere kedsommeligt. I går fordrev jeg tiden med at lege en del med børnene, spise frokost, gå i bad og skype.. I dag ordner jeg vasketøj. Eller det vil sige, det gjorde jeg indtil generatoren brød sammen og vaskemaskinen nu bare står og håner mig mens alt mit sorte ligger og skvulper rundt derinde. Jeg satser på at få vasket resten senere i dag. Så må vi se hvor rent det kan blive hernede..
I aften kommer Karolina hjem. Hun har tilbragt et par dage på biblioteket inde i byen, da hun er ved at skrive sin Phd-afhandling i noget med internationale forhold imens hun er her. I aften skal vi vist have lidt overblik over vores planer for undervisningen på skolen for det næste stykke tid. Det er vist op til Nadia, Karolina og jeg, at planlægge og forberede, for søstrene er ikke vildt behjælpelige på det område.
Karolinas ven Paddy, som er præst inde i byen, har lovet os, at vi kan undervise i engelsk i en 7. klasse, som han har noget med at gøre. Hvis der altså aldrig rigtig kommer gang i noget undervisning her på St. Gabriels og vi bliver ved med at kede os.
Igår var der jubilæum for den orden, søstrene tilhører. Derfor er tre søstre taget til Condora sammen med 4 børn i denne uge. Os herhjemme fejrede begivenheden med et besøg fra en præst (fader moses, tror jeg nok) samt sodavand og øl til maden igår. Det har efterhånden vist sig, at katolske nonner og præster godt må drikke alkohol, hvilket der efter hvad Karolina fortæller, ikke bliver sparet på her :)
I morgen regner jeg med at fordrive tiden i byen, hvor jeg har fået anvist vejen til det lokale motionscenter samt pool. Det må da være værd at tjekke ud. Om aftenen har vi jo vores social med resten af de frivillige. Og det har vist sig, at kontoret betaler for aftensmaden 1 gang i måneden - og det er i morgen. Og hvem kan sige nej til gratis mad?
Mit nye projekt er at tælle til 10 på Kiswahili: Moja, Mbili, Tatu, Ine, Tano, Sita, Saba, Nane, Tisa, Kumi (jeg kan endnu dog kun huske de første 5)...
- comments