Malaria??

Nu er der lige gået en dags tid siden jeg har været her sidst. Det skyldes, at vores batteri hovedsageligt kører på solenergi og det har været ret så overskyet de sidste par dage. Derfor har TOSHIBA ligget i dvale, men nu skulle vi gerne være godt kørende igen.

Igår, søndag, sov vi længe efter den hårde vandretur lørdag. Over middag tog jeg en Dalla ind til byen, hvor jeg mødtes med nogle af de andre frivillige. Nadia var stadig ret smadret i kroppen, så hun blev hjemme. Jeg mødtes med danske Louise og svenske Stine og senere stødte vi på tyske Johanna, Tim og Max samt hollandske Elke og en engelsk pige, hvis navn endnu er ukendt. Vi gik til Arushas Masai-marked, hvor de handler med forskellige ting. Bl.a. smykker, sandaler, malerier, musikinstrumenter, masker og meget andet samt alt i træ, sten eller med multifarvede perler på. Jeg forsøgte at begrænse mig og købte 5 par øreringe og et armbånd. Der er jo rig mulighed for at komme forbi igen en anden dag, når jeg har 3 måneder i byen. Samtidig var det søndag og det var første gang vi var der, hvilket automatisk sætter priserne lidt i vejret. Men man kan heldigvis nemt prutte dem ned.

Da jeg kom hjem viste det sig, at Nadia ikke bare var træt. Hun var faktisk syg. Det blev hun ved med at være hele dagen i dag og inden aftensmad fik vi det organiseret således, at Karolina og hendes ven (som har en bil) har kørt hende på hospitalet, hvor hun skal mødes med Regan fra kontoret og muligvis have taget en masse prøver. Hun har nemlig ikke spist noget hele dagen og efterhånden viser hun alle symptomer på malaria. Jeg sidder herhjemme og krydser fingre for, at det hele skyldes bivirkninger fra malaria-pillerne, hvilket vist også er ret sandsynligt.

Min dag har ellers været stille og rolig. Jeg blev vækket meget tidligt af to piger, der bankede på døren indtil vores værelse, fordi de ville læse en bog. Herefter stod jeg op og ville lege lidt med børnene. Eftersom skolen har lukket består mit arbejde denne uge af at lege med børnene når jeg lige har lyst. Så jeg forsøgte med simple ting såsom vendespil og domino (med børnevenlige brikker). Men endnu engang blev jeg skuffet over deres manglende koncentration og de enkle regler gjorde, at de små børn begyndte at græde og at de store blev sure. Vi gik derfor hurtigt over til bare at tegne. Jeg forsøgte mig med alfabet-sangen og at lære dem lidt om klokken.

Over middag tog Karolina og jeg ind til byen. Jeg handlede lidt i det lokale supermarked og gik derefter på kontoret, hvor jeg fik snakket med Eliafura, som er halvt dansker og halvt tanzanianer. Jeg havde en masse spørgsmål om projektet, byen osv. og hun var rigtig behjælpelig.

Jeg har efterhånden fået et nyt syn på børneopdragelse og min tiltro til folk generelt har også fået et knæk. Men jeg er stadig ved godt mod og satser på at både børnene og jeg nok skal få noget godt ud af hinanden. Jeg har dog indset, at det er os frivillige, der skal gøre en indsats, hvis noget skal lykkes, for nonnerne er ret så ligeglade og trods deres udadtil ekstreme hellighed, er de stadig tanzanianere, der tænker på simpel overlevelse og penge.