Regnvejr i Afrika??

I dag skulle vi som sagt på tur. Jeg var kommet mig over mit maveonde i går aftes, så vi gik tidligt i seng og satte vækkeuret til klokken 6.30, da vi skulle være på kontoret klokken 9. Vi skulle medbringe en madpakke og eftersom det eneste søstrene kunne tilbyde var ris, kogte æg og tørt toastbrød, besluttede vi os for at gå i supermarkedet, Shoprite, hvor de simpelthen har ALT!! Vi kom afsted med rugbrødsboller, pommes frites, en appelsin og en cola - Lækkert..

Vi havde fået at vide, at det var en nem udflugt, så vi glædede os rigtig meget. Fra morgenen regnede det lidt, men da vi aldrig havde været oppe så tidligt før regnede vi med, det ville klare op i løbet af dagen. Ligesom det plejer!! Men det gjorde det ikke rigtigt. Det blev ved med at være ret så koldt, overskyet og fugtigt i luften, hvilket egentlig var dejligt eftersom vi kom på noget af en udfordring i det uvejsomme tærren.

Vi tog en privat DallaDalla et stykke ud af byen, hvorfra vi begyndte at gå. Vi var en gruppe på 8 frivillige samt en lokal guide og Regan fra kontoret (som konstant forsøger at få mig til at kalde ham President - efter Ronald Regan. Jeg har aftalt med ham, at jeg vil kalde ham det så snart han kan udtale mit navn korrekt).

Det var rigtig hyggeligt at mødes med de andre og gå og hygge. Guiden fortalte os om forskellige planter såsom kaffe, løg, majs, salat osv. på vejen. Vi kom også forbi nogle jordbær-planter, der mest af alt lignede hindbær, men smagte som syrlige jordbær. Pludselig sagde de: "Nu er der kun 2,5 km tilbage." - Turen indtil nu havde kun været på små lettere opadgående veje, så det lød jo for godt til at være sandt... Det var det også!!

Vi var efterhånden ved at være sultne og glædede os over, at vi snart var fremme. Da vi alle var ved at være lidt døde skulle vi pludselig gå ned ad en ufattelig stejl og smal sti midt i noget, der minder om en tropisk jungle. Vi var ved at falde op til flere gange og det var ofte slet ikke til at regne ud hvor man skulle sætte sine fødder uden at falde. Efter en lang klatretur nedad skulle vi skifte fra sko til sandaler. Nu gik turen nemlig videre på de meget glatte sten i det utroligt kolde vand hen til vandfaldet. Heldigvis blev vi fulgt af nogle lokale drenge, som kendte vejen og bar vores sko :D

Efter at have været ved at falde op til flere gange kom vi endelig til vandfaldet. Det var ikke så vildt som jeg havde forventet, men fint nok. Det var mere turen i sig selv, der var god. Her fik Regan lokket os op på en kæmpe sten, hvor der var ALT for glat. Det endte da også med, at en af pigerne var ved at falde ned. Og da vi skulle ned derfra gled jeg og landede ovenpå Regans fod.

Turen tilbage fra vandfaldet var igen helt elendig både på de glatte sten og på den smalle sti inde i skoven, som nu gik meget stejlt opad. Da stien mundede ud i en mere almindelig vej, satte vi os ned og spise frokost. Det var tiltrængt.

Herefter gik vi hjem til Arusha, hvor det faktisk var klaret op og solen var fremme. Vi frivillige gik på kaffebar og derefter i Shoprite for at proviantere. Jeg har bl.a. købt 1kg havregryn, så jeg kan lave havregrød til morgenmad. Te og tørt toastbrød er ikke just hvad jeg kalder morgenmad.

Nu er vi hjemme på St. Gabriels og jeg trænger til et bad og noget søvn. Vi fik udvekslet telefonnumre med de andre og har aftalt enten at mødes ved poolen inde i byen i morgen eller ved masai-markedet. Det er rigtig rart at lære de andre at kende og vi har endda også snakket om både Mt. Meru, Kilimanjaro og måske en uges ferie ved kysten eller på Zanzibar senere.