Profile
Blog
Photos
Videos
Vi blev i Raglan til jul, så vi ændrede en del på vores planer for Nordøen, vi kom desværre aldrig til Coromandel eller Bay of Islands, vejret var simpelthen for dårligt til at det kunne betale sig at tage videre. Heldigvis nåede vi i Raglan og se lidt sol, og lille juleaften brugte vi på stranden i binki og badeshorts - skørt.
Vi tog et halvdags surf kursus, og kom da heldigvis op at stå på brættet, men hold da op, det er altså bare ikke så nemt som det ser ud til. Vi kæmpede så meget for bare at komme ud af, at vores arme og brystmuskler dagen efter var helt smadrede.
Vi var stadig ikke helt klar over hvad vi skulle gøre til selve juleaften, vi overvejede at blive boende i Raglan og være med til at holde juleaften den 24. December med alle beboerne der. Til vores held endte vi med at blive inviteret til dansk jul hos Henrik (dansker, bosat i Auckland) og hans koreanske kone og hans to børn. Vi blev inviteret til brune kartofler, flæskesteg, ris a la mande og juletræs hygge. Ud over os kom også et ungt par, som bor til leje i deres hus og vi endte med at have en rigtig hyggelig aften.
Da der ikke var flere værelser i huset vi kunne låne, fik vi lov at holde i deres indkørsel og sove. Dagen efter tog vi en tur ud til stranden og begyndte at pakke. Vi blev inviteret til barbecue om aftenen, og det takkede vi pænt ja til, og blev således endnu en nat og fik endnu engang lækker (koreansk) mad, mums, det smagte godt.
Det var skørt at holde jul et helt fremmed sted, men for os føltes det ikke som helt rigtig "jul". Vi brugte formiddagen på at gå en tur i Hamilton by (der er åben alle steder den 24. December), og ankom i shorts og kjole. Heldigvis følte vi os meget velkomne, og blev rigtig vartet op med både lækker aftens og morgenmad, så vi var meget taknemlige.
Da det blev den 25. December i NZ og dermed den 24. December i Danmark var vi begge to på Skype med vores familier. Det var rigtig hyggeligt, specielt at se farmor og farfar og morfar (Louises) var dejligt.
Vores sidste aften i NZ ville vi bruge inde i Auckland by, så vi kunne komme hurtigt ud til lufthavnen, uden at skulle tænke på at skulle aflevere vores bil samme dag. Henrik bookede et hostel til os, lige overfor busstationen og så kørte han og Masouk (sådan synes vi i hvert fald man udtaler hans kones navn) og deres 2årige datter os ud til hvor vi skulle aflevere vores bil, for det viste sig, rimelig usmart, at bilen skulle afleveres et godt stykke uden for centrum, hvor det for det første var svært at finde ud - vi var ikke vant til alle de motorvejbaner, de fleste steder i NZ er der kun én, vej så der har ikke været så meget at tage fejl af - for at andet, så ville vi få lidt af et problem med at komme ind til centrum igen, da vi befandt os i et industrikvarter.
Vi skulle dog først lige bruge formiddagen på at gøre bilen ren, og føj for pokker, hvor var det tiltrængt. Efter 6 uger, hvor man både kører, sover og spiser i bilen kan man vel heller ikke rigtig forvente andet. Så vi måtte af sted til den nærmeste tankstation og støvsuge bilen og bagefter besluttede vi os for at køre den i vaskehal. Vi havde fået at vide, at hvis ikke bilen var ordentlig ren, ville vi skulle betale et rengøringsgebyr, hvilket vi jo helst ville undgå. Det var bare uheldigt, at bilen viste sig at være rigtig utæt, så det væltede bare ned med vand omme fra bagenden, men det kunne i jo ikke gøre så meget ved. Vi fik da heldigvis også afleveret bilen og fik forklaret hvordan tingene hang sammen, om hvorfor der var en sø inde i bilen.
Henrik + familie kørte os så tilbage og vi fik sagt farvel og tak for nogle rigtig dejlige dage. Vi havde virkelig ikke vist hvad vi skulle gøre uden dem, det var umuligt at finde et sted at campere i Auckland, og vi synes ikke rigtig der var noget værd at se.
Dagen efter var det af sted til lufthavnen i Auckland, hvor vi skulle flyve fra ved middagstid. Om bord på flyet blev der taget sig rigtig godt af os, for det viste vi fløj med samme fly, hvori en af Henriks gode venner, Patrick, er første klasses stewart. Han beklagede meget, at han ikke havde haft mulighed for at flytte os op på første klasse, der var desværre fuldt booket, men vi blev vartet op, som sad vi på første klasse. Vi fik champagne inden vi lettede, et masse spændende nødder, oste, bedre høretelfoner og meget mere, ikke mindst en hel flaske champagne som vi kunne fejre nytåret med, så det var bare helt fantastisk.
Nu er det farvel til New Zealand efter 6 uger, det er bare gået så vanvittig stærkt, nu har vi været af sted i 2½ måned, og er dermed over halvvejs, det er vildt at tænke på. Tiden flyver bare af sted hernede. Vi glæder os til Australien, til at, forhåbentlig, komme til at møde flere søde mennesker og forhåbentlig få noget bedre vejr. Vi kommer til at savne vores lille Spaceship, og friheden i at campere. NZ har været lige så fantastisk, hvis ikke bedre end vi havde regnet med. Der er så mange sjove, fede og seje ting man kan prøve, og vi ville ønske vi havde haft penge til det hele. Det havde vi desværre ikke, men vi har prøvet en MASSE spændende ting og kørt uendelig mange kilometer, nærmere præcist 4584 kilometer.
- comments