Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har bungy jumpet fra 134 meter, NZ største bungy jump - wrah, det var fedt!!
De sidste 4 overnatninger har vi brugt i Queenstown, som er NZ's adventure by. Vi har boet på en lækker ny campingplads 5 minutter fra Queenstown centrum, med både varme bade, nyt køkken og en hyggelig lounge. Vi har været heldige med vejret, der har været sol de fleste dage, og en dag kunne vi endda sole os i badetøj, mums! I dag er vejret dog vendt igen, så vi har haft lidt regnvejr, men vi har heldigvis bare kørt det meste af dagen mod Milford Sound, hvor vi lige nu ligger på en fantastisk flot stenstrand 20 km. Fra Milford Sound, omgivet af store bjerge, og med udsigten til en smuk sø. Turen herud har taget 4-5 timer, så vi har planer om at blive her et par dage.
Queenstown er fuld af sjove adventure muligheder og vi vil gerne en masse begge to, men hold da op, hvor er det dyrt. Vi vidste på forhånd vi skulle bungy jumpe i Queenstown, da det som sagt er der, det højeste hop er. Vi overvejede også kraftigt at tage på canyoneering - en form for rafting/klatring, hvor man skal ned af forskellige vandfald vha. forskellige metoder. Det lyder rigtig fedt, og ser super skægt ud, men; det er også bare hammer dyrt. Så vi blev enige om at springe over i første omgang. Vi får nok muligheden igen senere. Det eneste adventure vi prøvede var altså bungy jump. Vi synes begge to det var lidt vildt at stå og se ned i en kløft, og så bare tænke på, at man skal hoppe på hovedet derned. Heldigvis turde vi begge godt, og det var bare sååå vildt. (Vi havde også fået at vide ved betalingen, at pengene ikke ville kunne blive refunderet - der er nogle som aldrig får det gjort når de først er deroppe og kigger ned.)
I Queenstown brugte vi så derfor også bare meget tid på at slappe af, nyde vejret og nyde en stor dejlig Fergburger. Mmm, to dage i træk fik vi hver en kæmpe burger. Legendarisk sted! Vi fandt også en slikbutik med lidt haribo slik, jaaa, de forstår sig altså ikke på at lave slik i udlandet! Desuden fandt vi også her en konkurrent til ParadisIS, en lille hyggelig is/chokolade butik ved vandet, hvor de laver de STØRSTE kugler. Det kunne paradisIS godt lærer lidt af… Vi mødte også en masse mennesker, bl.a. Emil (fra Danmark) og to irske piger som vi også tog i byen med, og så lærte vi hurtigt hvor vigtigt det er at have sit ID med, når man går i byen i NZ - helt ærligt, det er svært at vænne sig til regler når man kommer fra Thailand.
Inden vi nåede til Queenstown besøgte vi Lake Takepo, hvor vi havde en overnatning i en trailer-kirkegård, ikke så hyggeligt. Men vi stod tidligt op og kørte hen og spiste morgenmad på et flot udsigtspunkt ud over Lake Takepo. Vi gik også en lille vandretur og sluttede af med at bade i nogle varme pools med udsigt over både søen og de omgivende bjerge. Det var også vores første bad i lang tid, og det var tiltrængt!
Efter Takepo kørte vi mod NZ højeste bjerg, Mt. Cook. Desværre var vi virkelig uheldige med vejret, det pissede ned, også inde i bilen - øv! Det forsatte den følgende dag, så vi fik desværre ikke gået en tur vi gerne ville, men forlod de flotte omgivelser, uden egentlig at have set det ordentlig, pga. sorte skyer og voldsom regn. Vi besluttede os for at køre til Alexandra, hvilket viste sig at være en bommert. Vi brugte formiddagen på en cafe, da det stadig regnede. Det er virkelig svært at leve campinglivet i regnvejr, når man ikke har en stor, smart autocamper, som man kan sidde i. Vi har desværre kun valget mellem at ligge ned, eller side på forsæderne. I Alexandra boede vi på en lille lokal(?) campingplads, meget billig overnatning, men intet at opleve, på nær den flotte natur som omgav os.
Vi var enige om at komme væk fra Alexandra hurtigst muligt efter det, og kørte så til Queenstown, hvor vi for første gang også fik mulighed for at oplade vores elektronik. Derfor har der også været lidt stilstand på bloggen. Desværre er der ikke så gode muligheder for at komme på internettet, så det kan være i kommer til at vente lidt på vores næste blog indlæg.
I dag har som sagt været mest præget af kørsel, men vi nåede også lige forbi en læge til morgen… Ja, Mikkels fod har set lidt mærkelig ud her på det sidste, den er fået nogle bylder som væsker og kommer sår på - det fandme klamt! Vi var sikre på at det var thailandspest, men det er så vidt vi har forstået en slags infektion. Så nu har han fået lidt creme han skal komme på - så er alt jo som det plejer!
Vi er helt mætte efter et fabelagtigt måltid kreeret af kogekonen Louise i en lånt gryde, for guess what….. Vi har simpelthen efterladt den anden ved en fejl i Queenstown. Godt vi mødte et andet spaceship par. Vi er dog ikke helt klar over, hvordan vi skal kunne lave andet end pandekager fremover, desværre…
OVER AND OUT!
- comments