Profile
Blog
Photos
Videos
Vi kørte fra Golden Bay den følgende morgen, stadig med dårligt vejr. Vi besluttede os for at køre tilbage til Abel Tasman, for vi ville kajake, uanset vejret. Vi fik bestilt en kajaktur og gik en tur i en lille nærliggende by, hvor vi købte bøger og en masse lækre kirsebær, um, de er mums hernede! Vi har efterhånden købt bøger for en stor slat penge, men desværre kan vi ikke gøre så meget andet end at smide dem ud efter vi har læst dem, der er absolut ikke plads til mere i vores rygsække…
Vi kom af sted på kajakturen og vejret var faktisk så godt, at vi begge endte med at blive forbrændte i ansigtet da vi kom hjem. Abel Tasman er NZ mindste nationalpark, men en af de mest besøgte, og det var der også en grund til; det er virkelig lækkert! Vi var af sted i cirka 6 timer, på freedom kajaking, dvs. uden guide. Det var rigtig dejligt, så kunne vi gøre hvad vi ville og sejle i det tempo vi ville. Vi sejlede ind på nogle forskellige små øde stande i løbet af dagen og da vi næsten var kommet til det sted, hvor vi havde planlagt at spise frokost lød det fra Mikkel: "jeg ved hvad vi har glemt". Mikkel havde efterladt sin redningsvest på en af de små strande, så måtte vi ellers padle tilbage igen og prøve at se om vi kunne finde stranden igen (de ligner faktisk ret meget hinanden, vi var helt i tvivl om hvilken strand det var vi havde været inde på). Men redningsvesten var vigtig havde vi fået understreget, da vi fik vores sikkerhedsbreifing, så sent som dagen forinden havde de fanget en i ikke at have sin redningsvest på, og så sluttede hans kajakeventyr 4 timer for tidligt. Heldigvis blev vi ikke opdaget og kunne endnu engang padle mod vores frokost-bestemmelsessted.
Da vi sent på eftermiddagen var færdige med at sejle kajak, var vi begge enige om, at vi ikke ville sove endnu en nat på samme campingplads, den var simpelthen for dyr (og køkkenet var ulækkert!), så vi kørte endnu engang til Nelson, hvor vi jo viste vi kunne freedom campe. Det var vores anden sidste aften på Sydøen, og vi besluttede det skulle fejres med et festmåltid som på Louise-Mikkel sprog betyder BØFFER! Vi kunne godt have ønsket os en ovn, så vi kunne lave nogle lækre ovnkartofler, men ris og pasta passer vist bedre til camping livet!
Vi stod tidligt op den følgende morgen for at komme på lørdags morgenmarked i Nelson. Vi fik købt nogle billige grøntsager og noget billigt frugt og, yes, endelig fandt vi ægte rugbrød J De har godt nok noget i supermarkederne de kalder Ryebread, men det er altså ikke det vi forstår ved rugbrød. Mikkel havde sidste gang vi var i Nelson ikke haft tid til at besøge byens musikbutikker, så mens han gjorde det, endte Louise for trejde gang på Zumo kaffebar med frit internet. Nikolaj (Louises bror) var på facebook, og hjalp Louise med at installere Skype over computeren og Louise brugte derfor tiden på det. (Min Skype er Louisebruun90). Det var dejligt at få snakket med mor og far, mulle og niko og se Fie, som er blevet en stor fræk hund nu. Vi kørte derefter videre mod Picton, som er byen hvorfra man tager en færge til Nordøen. Vi fandt en lille campingplads og da vi skulle til at pakke ud, fandt vi ud af vi havde glemt vores bord i Nelson. Øv, hvor er det træls vi glemmer alle ting!! Vi blev enige om at prøve at finde et nyt når vi kom til Wellington, det er lidt svært at klare sig uden bord i længden.
I dag har vi spillet minigolf, Louises revanche oven på en uafgjort og en tabt i Kaikoura. Det gik desværre ikke som planlagt og nu fører Mikkel med to vundne spil. Desværre! Om lidt, klokken 13, skal vi med færgen mod Nordøen hvor vi skal bruge de sidste to uger. Sydøen har været fantastisk og vi kunne sagtens have brugt meget længere tid her.
- comments