Profile
Blog
Photos
Videos
Så kom vi til Nordøen, og vejret har været dårligt lige siden…
I Wellington, som er NZ hovedstad for resten, havde vi den hidtil dyreste overnatning. Vi kom for sent til at nå ind på I-sitet (et informationskontor, som der er i alle NZs byer), og som vi plejer at tage på som det første når vi kommer ind til en by, for at spørge efter den billigste overnatningsmulighed.
Vi brugte halvanden dag i Wellington. Vi brugte formiddagen på Te Papa som er NZ nationalmuseum og var på en rundvisning i Parlamentet, som Louise synes var meget spændende, men som Mikkel godt kunne have undværet. Om eftermiddagen skulle vi have gjort vores julegave shopping, så vi lagde den plan, at Louise startede 15 minutter før Mikkel med at gå ned af gaden, og så håbede vi ellers bare på ikke at støde ind i hinanden, hvilket vi heldigvis ikke gjorde. Vi er begge to ved at dø af nysgerrighed over at finde ud af hvad vi får i vores ene sørgelige julegave i år, og det er rigtig fristende, når man ved hvor de ligger - der er ligesom ikke så mange mulighed for at gemme noget i den lille bil.
For at slippe for at betale for endnu en dyr overnatning ville vi bruge aftenen på at køre videre mod Turangi, hvor der eftersigende skulle være en af NZ's flotteste endags vandreture, The Alpine Crossing. Det endte med vi (rettere sagt: Mikkel) kørte fem timer, vi prøvede at finde frem til en DOC campingplads efter cirka 3,5 times kørsel og brugte en time på at lede efter den, men den var simpelthen "forsvundet", så vi måtte kørere mod Turangi. Louise sov, og da vi kom frem kunne vi ikke finde det der mindede om en campingplads og det var fuldstændig mørkt, så vi overnattede på Burger Kings parkeringsplads, hmm…
Vi ville gerne have gået den 19 kilometer lange Alpine Crossing i godt vejr, men I-sitet frarådede os det, og vi så billeder der oppe fra, hvor sigtbarheden var rigtig lav pga. vejret. Så i stedet forsatte vi videre mod Lake Taupo, hvor det hele tiden har været meningen vi ville Skydive.
I Taupo havde en gratis campingplads som lå ned til en lille flod. En af de bedste campingpladser vi har været på, og tilmed gratis, hvis man altså ser bort fra toiletterne, som var de værste vi endnu har prøvet. Den følgende dag var det (endelig) godt vejr, og det endte med, at vi bestilte Skydive til samme formiddag. Vi blev hentet i limousine inde i byen og kørt til "lufthavnen". Vi havde begge besluttet at tage det højeste skydive fra 5 kilometer, hvor man så ville få cirka 65 sekunders frit fald med 200 km. i timen inden faldskærmen blev udløst - (bare rolig, vi var spændt på erfarne skydivere). Det var helt vildt fedt og alt for hurtigt overstået, vi ville bare igen og igen, men det er så pokkers dyrt. Vi har begge to købt filmen, som i kan se når vi kommer hjem… Vi var dog ikke nær så nervøse som da vi bungy-jumpede, fordi man ikke på samme måde selv stod for det. Da vi hoppede bungy skulle vi selv hoppe, her var vi spændt på hver vores mand, som "gjorde tingene for os". Desuden forstår ens hjerne ikke rigtigt hvad det er man gør - kaster sig ud af en fly fra fem kilometreres højde - så er det trods alt nemmere at forstå de 134 meter. Vi mødte 4 danske drenge som vi skydivede med, og skal måske mødes med to af dem senere, hvis det passer ind.
Dagen efter prøvede vi noget, som hed "Rock'N'Robes", hvor vi var oppe og klatre på nærmest et legestativ i kæmpe format, dog spændt ind med sikkerhedsliner. Det var rigtig sjovt, og i den stund glemte vi helt at det regnede igen… Man skulle eksempelvis klarte højt op af en træpæl og gå henover en anden, sådan lidt forhindringsbane agtigt. Det var ret sjovt, det var kun os to, så vi lavede det til en konkurrence og tog tid på forhindringerne. Det endte desværre uafgjort. Om aftenen fik vi turens anden omgang frugtsalat - det er utroligt hvordan man lærer at klare sig med ingen ting. Vi pisker flødeskum i vores gryde med en gaffel, det tager tid, men hey, vi elsker dessert!
Dagen efter satte vi kursen mod Rotorua og lidt efter en DOC, som igen var forsvundet. Det endte med vi måtte ind på en dyr campingplads og købte pizza til aftensmad. I alt det her regnvejr er det mere eller mindre umuligt at være uden for, så vi får set nogle film i bilen i stedet. Dagen efter blev vi enige om at bruge formiddagen på at vaske tøj (virkelig tiltrængt). Inden vi kørte mod Te Kuiti ville vi handle ind, og mødte de samme 4 drenge vi skydivede med. De var nu på vej mod Auckland. Da de kørte ud af supermarkeds parkingsplads dyttede og vinkede de så meget, at det endte med at de kom ud i den forkerte vejbane og var lige ved at kollidere med en modkørende bil, som de undgik ved at kører over kantsten og græs til den modsatte vejbane - virkelig sjovt når man stod og kiggede på scenariet (ingen kom overhovedet noget til). Så er i heldigvis ikke de eneste, som har problemer i trafikken.
Vi var glade for at slippe af sted fra Rotorua, der lugter VIRKELIG af rådne æg pga. de termiske omgivelser byen ligger i.
Efter en del overvejelse tog vi til Waitomo Caves hvor vi skulle black-water rafte. Det foregår i nogle grotter under jorden, man har våddragt og hjelm med pandelampe på, og så flyver man ellers igennem hulerne og hopper ned ad vandfaldene. En af guiderne var Maori (NZ indfødt) og fortalte og sang på turen. Det var rigtig godt, og det var godt vi kom af sted. Det eneste der er i Waitomo er hulerne, så vi kørte i stedet videre mod Hamilton, hvor vi overnattede et mærkeligt sted ved en Club. Vi fandt aldrig rigtigt ud af hvad det gik ud på, men det var gratis og det passede os jo fint.
Morgenen brugte vi på Hamilton bibliotek hvor vi først var på Skype med Mikkels familie og bagefter Louises. Vi tjekkede også vores mail, hvor vi fandt ud af vi var blevet inviteret til dansk jul i Auckland hos Henrik, så det er helt fantastisk med udsigt til risalamande juleaften.
Lige nu er vi i Raglan ude v ed vestkysten, et sted som er kendt for surfing, som vi, eller i hvert fald Mikkel, skal bruge dagen i morgen på. Lige nu regner det ikke, og det er første gang i lidt over en uge hvor det har holdt tørvejr, på nær en formiddag i Taupo hvor vi skydivede. Det er skønt, men vejret skulle først for alvor vende igen efter jul, og der er vi på vej til Australien. Vi håber nu stadig på at nå at se lidt mere sol inden vi tager af sted.
Vi håber alle har det godt, og hvis dette bliver vores sidste blog inden jul, så glædelig jul til jer alle.
- comments