Profile
Blog
Photos
Videos
Vi kom afsted mod lufthavnen i Bangkok i den tro, at vi nu var ovre alle problemer. Men, efter at have tjekket bagagen ind, og skulle vi igennem paskontrollen, som for det første var en uendelig lang kø. Da Mikkel kom frem, begyndte thai-manden at snakke på uforståeligt engelsk til ham, samtidig med at han snakkede med sin kollega. Så tilkaldte de en politimand, og Mikkel blev ført væk fra skranken, mens vi hurtigt blev enige om, at vi ikke ville blive adskilt. Det blev vi heller ikke, for det samme udspillede sig, da Louise kom frem til skranken. Vi blev derefter ført sammen hen til et lille kontor, hvor vi fik at vide, at vi havde overskredet vores rejsevisaer med 2 dage. Straks forestillede vi os det værste, men slap heldigvis med en bøde på 2000 Baht.
Flyveturen gik fint, vi fik set en masse film og i Sydney skulle vi skifte fly, og trætheden begyndte at melde sig. Louise sov i lufthavnen, mens Mikkel læste. Vi kom ombord på flyet mod Christchurch (Sydøen NZ) og landede om morgenen den 12. NZ-tid. Vi var virkelig ramt af jet-lag, men besluttede ikke at sove før klokken 21. Det endte med vi sov til klokken halv to den følgende dag.
Det hostel vi oprindeligt gik efter at bo på, var lukket pga. jordskælvet, som også havde spærret veje og lukket andre bygninger i byen. Der havde været flere tusind efterskælv og vi mærkede også to mens vi boede der. Der var lidt vildt! Vi brugte tiden i Christchurch til mest at slappe af, læse, lave mad og sove. Vi fik gået et par ture i byen, men det var ikke videre interessant. Og vi frøs - øv, hvorfor er der ikke varmere i NZ L !! Hostel-livet var bedre end vi havde regnet med - okay, vi boede godt nok heller ikke dorms. Faktisk var toiletterne renere end det vi kom fra i Thailand, og for slet ikke at tale om priserne, føj, det er godt nok svært at omstille sig til at skulle betale flere hundrede kroner for et værelse på et hostel, når man er vant til at bo på hoteller til 75 kroner. Men det var et glædeligt gensyn med varmt badevand.
Så kom tiden til at vi skulle hente det famøse Spaceship, en stor van, som man kan lave om, til at kunne sove i den. Efter at have gået en halvtimes tid med fuld oppakning fandt vi endelig (af omveje pga. jordskælvet) frem til Spaceships udlejning-sted. Da vi stod og skrev under på de forskellige papirer, så Mikkel ud i garagen, og håbede på at vi skulle have et af de nye pæne spaceships. Det viste sig ikke at være tilfældet, hvilket vi nok egentlig også godt vidste. Lad os bare sige, at den bil vi fik, var vintage! … Det kunne ses den var brugt! Vi fik et lille kort over hvor vi befandt os i Christcurch, et par hurtige forklaringer om trafikreglerne; "Husk at kør i venstre side!" og så den mærkelige evige højre-vigepligt der hersker i NZ og som absolut ingen mening giver. På kortet var der indtegnet en lille rute til det nærmeste billige supermarked, en tur som under normale omstændigheder ville vare 2 minutter, men som pga. forskellige omstændigheder (Louises manglende kendskab til kortlæsning og højre-venstre) kom til at tage en halv time til 3 kvarter. Vi fik heldigvis købt ind og af sted kom vi også mod Anakora. Mikkel klarede den første køretur godt, og vi kom heldigvis frem med livet i behold. Det er desværre ikke så nemt at finde billige overnatningsmuligheder som vi havde forestillet os. Vi overnattede på en campingplads ned til en lille strand og fik vores første campist måltid - risengrød - mums!!
Dagen efter tog vi den billigere og ulovlige metode, at bare holde ind på en hyggelig resteplads, vi var dog ikke de eneste med den idé. Desværre hørte vi også her skræk historier om, nogle "rednecks" som kom og skød efter ulovlige campister med nødblus, så vi giver det lige en ekstra overvejelse før vi gør det igen.
Det var fantastisk flot landskab og fantastisk benzinslugende, faktisk kørte vi kun 6 km. På literen på den tur - ikke så fedt når man skal køre så meget som vi skal. Men vi har fundet ud af, at slå et par knapper fra, så nu kører vi heldigvis lidt mere. Vi skulle tilbage til Chirstchurch for at komme til øjenlæge, og måtte derfor i kontakt med Gouda. Det tog en del opkald og samtaler med en NZ-dame, og vi blev nødt til at snige os til noget strøm til at oplade mobilen i et supermarked, men vi fik da en aftale hos en læge - og tro det eller ej - vi bruger ikke længere nogen øjendråber eller andet medicin, yearh!! Vi må bade, svømme og dykke. Mikkel har stadig et par røde pletter i øjnene, men det burde gå væk inden for nogle måneder.
Nu sidder vi på en lille "campingplads" mellem bjergene 200 km. Syd for Christchurch og spiser burgere, tæt på Lake Takepo, som vi kører til i morgen. Det er nok lidt en overdrivelse at kalde det en campingplads, men det er en stor grøn plæne et par kilometer ud af en grusvej, her er to toiletter og mulighed for at få vand. Det er en plads der er lavet af hvad man vel kan kalde NZ miljøstyrelse, og som kun koster 6 $ per person, som man smider i en lille "bøsse" til formålet. Men det er fint for os, vi lever det ægte camping liv nu! For resten er synes vi det er ret hyggeligt at vinke til alle de spaceships vi møder på vores vej, der er virkelig et ægte space-ship fællesskab.
P.S. Vores spaceship hedder John!
- comments