Profile
Blog
Photos
Videos
HAPPY NEW YEAR - GODT NYÅR
Vi ankom til Sydney lufthavn, og fandt et tog og kørte ellers af sted efter vores hostel, som vi ikke havde de store forventninger til - da vi bookede i august var hele Sydney fuld booket, men heldigvis lykkedes det os dog at finde noget.
Lad os bare sige, at det var godt vi ikke havde de store forventninger, fordi så kunne stedet i hvert fald ikke have levet op til dem. Vi bor på et lille snasket hostel midt i Chinatown. Det er mærkeligt at tage til et engelsktalende land, hvor man føler man snakker bedre engelsk end dem som bor her, men det gør vi, i hvert fald her i Chinatown synes vi selv. Heldigvis ligger vores hostel ret centralt.
Vi har fået gået en masse kilometer her i Sydney og nydt det gode vejr - for yes, endelig, efter 1½ dag i Sydney kom der sol fra en skyfri himmel og sådan har det været lige siden, det har vi ventet længe på. Vi har været på en guide rundtur i byen, som var rigtig god, hvor vi hørte en masse sjove og skøre historiske ting om byen. Vi har været rundt omkring Opera Huset, set Harbour Brigde (det kan man vel ikke undgå), været på Bondi Beach, brugt en dag på standen i Manly, hvor vi tog færgen tilbage efter mørket var faldet på, og så Sydney by night og ellers være rundt omkring i byen. Vi kunne sagtens have brugt flere dage her!
En blok nede for vores hostel ligger Wake Up! Hostel, som vi gerne ville have boet på. Det er virkelig et fedt hostel Det gør vi som sagt ikke, men der bor Joe og Claire (som vi rejse med i Thailand), og som vi har brugt næsten alle dagene sammen med. Da der er så ufattelig mange mennesker her i Sydney til nytårstid, specielt turister er vi blevet rådet til at forud bestille nogle af de ting vi ved vi skal, så vi har brugt en del tid på at overveje hvad vi skulle, og har bestilt en tur til Fraser Island og en tur til Whitsundays (mere om hvad det er, når vi kommer der til). Begge turene har vi bestilt sammen med Joe og Claire, som nu også har købt det samme buspas (Greyhound), som vi har, så vi skal følges en masse med dem - det er dejligt.
Da vi ville bestille vores bustur til vores næste destination, Byron Bay, gik det desværre ikke helt som vi ville det. Busturen er på hele 12 timer (puha, det er altså et stort land!), så vi ville gerne med en natbus for også at spare en overnatning. Desværre var alle pladser udsolgt den 2. Januar til trods for at 24 busser køre til Byron Bay den dag, så nu skal vi i stedet med en bus i aften den første januar, selvom vi har betalt for overnatningen her i Sydney - det er surt!
Vi fandt hurtigt ud af, at vi ville holde nytår "sammen" med Joe og Claire, og de skulle af sted sammen med en masse andre fra deres hostel, så vi endte med at være ca. 25-30 mennesker. Da der er så mange mennesker som gerne vil opleve nytår her i Sydney skal man være tidligt ude, hvis man gerne vil noget bestemt. Det betød at vi alle aftalte at mødes 6.30 om morgenen og gå ned til Botanisk Have, hvor man har en fantastisk udsigt ud til broen, hvor det største fyrværkeri foregår. Vi kom ned til botanisk have og måtte stå i kø til klokken 10, hvor de ville åbne derind til. Og ind kom vi heldigvis, og fandt et helt vildt skønt sted at sidde, i skyggen under et stort træ og med en flot udsigt ud over havnen. Vi havde aftalt at dele mad med Joe og Claire, og havde dagen forinden handlet ind sammen. Vi lavede en kæmpe (alt for stor) portion pastasalat og de lavede sandwiches og så købte vi en masse snaks. Desværre måtte man ikke medbringe alkohol i parken, men skulle købe det der. Vi besluttede dog, som de fleste andre, at vi ville prøve at smugle noget med ind alligevel. Joe og Claire købt to karton vin og en flaske vodka. Vi tog papet af vinen, så vi kun havde de sølvfarvede poser og lagde dem i bunden af en af vores køletasker og lagde en masse sandwiches oven på pakket ind i stanniol, og håbede på de ikke ville lægge mærke til det. Vodkaen blev smuglet ind i et udhulet brød. Selvom vi tog gange fik tjekket vores tasker fik vi heldigvis det hele med ind, og slap derfor for at købe alkohol til meget overpris.
Fyrværkeriet var helt sindssygt flot og hele dagen var bare rigtig god. Da det var midnat var alle dog trætte og folk splittede lige så stille op. Vi var i seng klokken halv tre og det var virkelig tiltrængt efter at have været oppe så tidligt.
I dag har vi gået en tur og spist en is, og nu skal vi snart af sted mod Byron Bay.
Sydney har været hel fantastisk, virkelig en fed storby og vi kunne sagtens have brugt længere tid her, specielt i det vejr. I Byron Bay siger vejrudsigten "Thunderstrom", men vi håber på det bedste og glæder os meget til hele turen op ad - det bliver så fedt!
- comments
Gunhild Kære Louise. Dejigt at læse om jeres oplevelser. Jeg har også være i Sydney og synes det er en fantastisk by. Her i vuggestuen glæder vi os, til du kommer hjem:-) som jeg har skrevet er der ansættelses stop i kommunen. Men du har et par dage i mødeplanen og der vil sikkert blive mere. Du må ringe når du er hjemme. Nyd det sidste, I kommer sikkert hjem til sne og forst, det bliver bare ved. Mange hilsner Gunhild
Denise Det lyder virkelig som om det har været en fed tid i Sydney. Skønt i har fundet nogle at dele jeres ture osv med. Det lyder som om i havde en god nytårsaften. Meget opfindsomt med et udhulet brød - det må jeg sige ;D Drak i det hele jer 4? Puha så har der vist været tømmermænd dagen efter! Det er virkelig nogle fine billeder i har taget - det er skønt at kunne følge lidt med :D