Profile
Blog
Photos
Videos
Sidste del af min institutionsbeskrivelse omhandler økonomien.
Det hedder sig fra regeringens side, at lærerne på skolen bliver betalt for de 6 timer om dagen, eleverne er der, men de får kun udbetalt for 5 timer om dagen. Den sidste time går til feriepenge. Kort sagt, får lærerne udbetalt en sum hver uge, der svarer til 25 timers arbejde. Der udover får de hver uge udbetalt 40dollars, for at agerere som nurse, altså fordi de sørger for, at eleverne får mad, bliver skiftet osv. Hjælpelærernes løn fungerer på samme måde, men de får dog meget mindre udbetalt, da de ikke skal forberede til dagens arbejde eller dokumentere omkring deres curriculum osv. Det er også et krav fra regeringes side, at lærerne skal arbejde 40 timer om måneden udover, da de netop skal bruge tid på at forberede og evaluere elevernes arbejde, og netop derfor får de mere i løn.
Der udover vil regeringen, ligesom i Danmark, sparre netop inden for dette område, hvilket betyder at skolen i sig selv, ikke står inde med en større formue. Derfor betaler lærerne selv AF EGEN LOMME hver gang de skal bruge materiale til klassen. Det kan være ting som snacks til eleverne, legetøj, tilbehør som tæpper, puder osv. Da jeg spurgte ind til hvorfor lærerne gør dette, fortalte min vejleder blot, at hvis ikke de selv bruger penge på deres elever, hvilket de med glæde gør, så bliver deres omgivelser og skolegang bare ringere for dem. Det skal dog også siges, at forældrerne er meget behjælpelige med at betale for ting, som deres barn har brug for i den daglige skolegang. Udover at hjælpe lidt til med materiale, betaler forældrerne også for, at deres barn kan tage med til svømning og få musikterapi, hvilket de betaler fra gang til gang. I de klasser der følger C2C, betaler forældrerne også for skolebøgerne.
Som sagt har skolen ikke mange penge, hvilket betyder, at de ikke har råd til at ansætte vikarer. Dette betyder, at der er rigtig mange frivillige som kommer og arbejder på skolen. Det er folk som enten studererer og har brug for lidt erfaring, tidligere ansatte ellerforældre. Hver gang skolen har brug for en ekstra hånd, er der altid en frivillig eller to, som har tid og lyst til at komme og arbejde, hvilket jeg finder ganske fantastisk! :)
- comments