Profile
Blog
Photos
Videos
(Blog B. Institutionsbeskrivelse kommer senere)
Dette blogindlaeg indholder mine laeringsmaal for mit praktikophold. Dette er de faglige elementer jeg vil opnaa i loebet af de naeste 6 maaneder:
1.Først og fremmest vil jeg være imødekommende overfor mine kollegaer og elever og tage imod dagligdagens pædagogiske og praktiske opgaver. Dette vil jeg gøre ved at være åben overfor de udfordringer der opstår i løbet af min praktik og være hjælpsom i den daglige praksis. Dette vil jeg gøre, da jeg mener det er med til at skabe et godt arbejdsmiljø i dagligdagen, og da jeg gerne vil engagere mig i det pædagogiske arbejde.
2.Dernæst vil jeg indsamle viden omkring de elever der går i min klasse. Dette vil jeg gøre ved at være spørgende og observerende i dagligdagen, omkring hvilke behov de enkelte elever har, samt læse teori omkring de fleste elevers diagnose, autisme. Dette vil være med til at give mig en bedre forståelse for det pædagogiske arbejde, samt øge min viden til at kunne opfylde elevernes behov.
3.Jeg vil undersøge hvilke tværprofessionelle samarbejdspartnere min klasse har, samt sætte mig ind i minimum én af disse samarbejdspartneres arbejde på skolen. Dette vil jeg gøre ved at være spørgende og observerende i dagligdagen, samt lave et interview med en tværprofessionel kollega. Dette finder jeg relevant at gøre, da det vil give mig viden og data til at kunne fuldende min tværprofessionelle rapport og samtidig giver mig en bedre forståelse af det samarbejde med tværprofessionlle kollegaer, der ydes på min praktikplads.
4.Der udover vil jeg undersøge hvor vidt de bruger UMD, altså udtryk, musik og drama i min klasse og dermed inddrage det i dagligdagen, da jeg fra min undervisning på seminariet har fundet ud af, hvor vigtig både musik og drama er for den personlige udvikling hos børn. For at få information om dette, vil jeg være spørgende og observerende i dagligdagen. Der udover vil jeg inddrage musik både elektronisk og via sang og uddøve små individuelle udtryknings/dramalege med eleverne. Dette er samtidig en vigtig viden at indsamle, til min UMD-eksamen.
5.Jeg vil undervejs i min praktik dokumentere mit pædagogiske arbejde og de reflektioner jeg gør mig omkring dette, vha. min obligatoriske blog på internettet. Dette er en nødvendighed, da jeg som færdiguddannet pædagog både skal besidde evnen at argumentere for mine handlinger og dermed også kunne dokumentere dem.
6.I min specialiseringsrapport vil jeg have fokus på relationer mellem lærerne og eleverne og kommunikationen mellem disse, og derfor vil jeg i dagligdagen observere og reflektere over de pædagogiske handlinger som omhandler disse begreber. Der udover vil jeg i mine vejledningstimer, samt i et interview med min vejleder, spørge ind til deres teoretiske viden omkring netop relationer og kommunikation og hvordan de arbejder med disse i dagligdagen.
7.Da jeg er i udlandspraktik, finder jeg det relevant at undersøge og sætte mig ind i samfundets intentioner med det pædagogiske arbejde, med den målgruppe jeg beskæftiger mig med. Dette vil være med til netop at give mig en bedre forståelse af det pædagogiske arbejde der finder sted på min praktikplads samt en indsigt i deres menneskesyn. Dette vil jeg gøre ved at bruge nogle af mine vejledningstimer på at gennemgå de love og regler der vedrører det pædagogiske arbejde i dette samfund, samt de normer og værdier skolen har fokus på.
8.Til sidst vil jeg i min udlandspraktik udforske og opleve Australiens kultur. Dette finder jeg nødvendigt, da jeg først og fremmest ser det som en mulig faktor i forståelsen af mine medmenneskers menneskesyn og livskvalitetsopfattelse, og dernæst ville finde det relevant at opleve det kulturelle miljø, jeg skal bo I under mit praktikophold. Dette vil jeg opnå ved at rejse rundt i Australien i de ferier og fridage jeg har undervejs i praktikken, samt være åben og modtagelig for de udfordringer og invitationer der må opstå det næste halve år.
- comments