Profile
Blog
Photos
Videos
10.december: Te Anau til Tekapo
Vi står tidligt op og kører kl. lidt i seks for vi skal køre over 400 km. Ungerne sover og går glip af en smukt solopgang over bjergene - og en regnbue midt i det lyserøde skær.
Vi kører gennem dale ledsaget kilometer efter kilometer af et uendeligt antal af lupiner i blå og lilla lupiner. Vi ser Mount Cook, der spejler i Pukaki-søen inden vi kører videre til Tekapo, hvor vi slår lejr ved Tekapo-søen, som har det mest turkis-grønne vand, jeg nogensinde har set - endda grønnere end vandet omkring British Virgin Island, og det siger ikke så lidt! Det ser helt overnaturligt ud. Og smukt med bjergene. Vi vandrer en god tur op til et oberservatorim, hvor der er en eminent udsigt over hele området og bjergene. Åh, her er så dejligt!! Og nu er der solnedgang over søen. Sammen med en kop kaffe er det ingen dårlig afslutning på endnu en skøn dag.
- comments
mariann Kære alle. Sikke nogle dejlige billeder og gode referater også fra Doubtful Sounds, som vi slet ikke var klar over kunne være et alternativ til Milford Sounds. Her i DK har vi ikke brug for solbriller eller bermudashorts. Sne og en stiv vind fra øst gør, at selv om det kun er minus 1 grad så føles det hundekoldt. For jer er julen sikkert langt væk (endnu), men vi ville være glade for ønskesedler fra børnene - det har I lovet længe!!! Knus til jer alle fra M