Vi er endnu længere sydpå end normalt!

Syng, o muse, om ugens sort og hvid
Fest og gletsjersjov på den østlige kyst
Ting og sager er sket i denne tid,
så fortæl og belær alle med din røst:

Jacob havde fødselsdag sidste fredag, og der skete faktisk så få interessante ting, at vi helt har glemt, om vi lavede noget overhovedet. Vi ankom til Westport og lavede en middelmådig spaghetti med tomatsovs til aftensmad. Det var vist nogenlunde det.

Lørdag trak vi i motionstøjet og legede Sporty Spice i den lille bys spritnye fitness- og svømmecenter. Vi løftede og skubbede, så vi kunne blive flotte og tiltrækkende forud for de næste mange måneders badeferie. Missionen lykkedes - bare se billederne!

Vi holdt testosteronniveauet oppe ved, om aftenen, at tage til monstertruckshow. Her blev vi underholdt med biler på to hjul, parallelparkeringer (hvilket de er vanvittigt dårlige til her i NZ. Det var ham her gutten ikke) og en vanvittigt kedelig klovn. De tre monstertrucks holdt sig nydeligt i baggrunden indtil til sidst, hvor de kørte over en bil. Showet var mildt sagt den værste omgang bæ, vi længe har oplevet. Oplevelsen blev dog opvejet af Westports befolknings fascinerende udseende. Sjældent har vi set så unikke mennesker.

Søndag måtte vi desværre forlade Westport, som vi havde lært at kende ud og ind. Det var endnu engang lykkedes os at misforstå mødetidspunktet, men vi nåede bussen til Lake Mahinapua og forsinkede den et kvarter. Ved Lake Mahinapua bød gode, gamle forstokkede Les på 84 år op til kostumefest og billig BBQ. Temaet var kreativt: "Noget I ikke har på normalt". Dette udnyttede vi naturligvis til det yderste; Så Jacob iklædte sig helt i pink ekstravaganza mens Steffen klippede en strandmåtte i stykker og klistrede den på sig. Vi vandt ikke udklædningskonkurrencen, da briterne snød og stemte på sig selv - udelukkende derfor! -, men spas var det i hvert fald. Få hundrede meter fra Les var der en dejlig ølfarvet sø, man blev så herligt beskidt af at bade i. Dette fremprovokerede en utidig tøjvask med Les' vaskemaskine, der var ude af stand til at centrifugere.

Mandag tog vi til flækken Franz Josef, der udover en masse gletsjeris også udbød paintball, hvilket var en glimrende beskæftigelse for sådan et par smerteelskende masochister som os. Det var på den anden side skrækkeligt varmt at rende rundt i en halv regnskov i overalls og tætsiddende masker, mens ens adrenalinpumpede krop bliver skudt gul og blå. Søvand og cola hjalp dog gevaldigt.

Tirsdag stod vores kamera overfor den hidtil største udfordring: En heldagsvandretur på en af New Zealands tusindvis af gletsjere. Det var varmt og smeltevandet drev af væggene, mens vi maste os igennem diverse spalter og vandrede op og ned ad friskhakkede istrapper. Vi har uploadet et lille udsnit af de 200 knips vi fik taget den dag. For at løsne de vandreømme pusselanker (eller fusser om man vil), tog vi til de lokale hot pools, og som kun rigtige mandfolk kan, nedsænkede vi vore svedige, halvnøgne kroppe i de varme vande og snakkede om følelser og drenge et par timer.

Her er flot - jeg kan ikke forfatte

(20 minutter senere...)

Her er stadig flot, men jeg er kommet mig over chokket og kan igen fyre op under nogle sætninger.

Onsdag morgen tvang Kiwi os videre til Wanaka, der er en lille by med en stor sø. På vejen stoppede vi ved "The View of Views", hvor vi i horisonten kunne se Mount Cook, New Zealands højeste bjerg, der ifølge min sidekvinde er 3841m, hvilket helt sikkert måske er forkert. Her fulgtes vi med de tyske pendanter til Gøg og Gokke, Frank og Sebastian. To fyre, der til tider var ufrivilligt morsomme og til tider frivilligt. I Wanaka gjorde vi det, vi altid gør, når vi ser en sø; hopper i for derefter at lægge os ved siden af den og vise vores svulmende overkroppe frem til den måbende omverden. Denne gang akkompagneret af to liter chokoladeis, der fik Steffens mave til at springe over aftensmaden. Derefter spiste vi og løb for til sidst at lægge os til at sove.

Torsdag ville Kiwi igen have os med videre. Denne gang til Queenstown, der igen er en lille by med en stor sø. Forskellen er dog, at Queenstown er kendt som den ultimative backpacker by med alt hvad leveren begærer af øl og aktiviteter nok til at udtørre ens adrenalindepoter. Vi har allerede bestilt et bungyjump på 134m og verdens højeste Canyon Swing, hvor man simpelt nok gynger fra den ene side af en bjergside til den anden. Mellem Wanaka og Queenstown stoppede vi i Puzzle World, der var et paradis for to tænkende legebørn som os. Tihi. Vi legede bare løs og havde det så morsomt! Se bare de sjove billeder. Derudover fik vi en is i en butik, hvor vi stoppede, som var intet mindre end den bedste is, vi har smagt.

I Queenstown mødtes vi med tysker-Max, som kokkererede spaghetti bolognese i 2,5 timer. Vi tog på en af de lokale barer, hvor en dejlig stemning blev krænket på det groveste, da syv letpåklædte unge tøsepigebørn stillede sig op på baren og bordene og dansede på ganske udfordrende vis. Vi blev dybt forargede og skulle lige til at klage til etablissementets ledelse, da den asiatisk udseende danser på vores bord vrikkede så meget med hofterne at lampen faldt ned og slog samtlige fire krus øl ned i skødet på os. Vi sprang op i øldryppende panik, men danserinden holdt hovedet klart, ignorerede os, rakte den ødelagte lampe til en tilfældig gæst og dansede videre på bordet, mens vi skred hjem i seng uden hverken kompensation eller lyst til at blive og se den senere "wet t-shirt"-konkurrence.

Vi fik endnu et eksempel på den små dårlige service man af og til oplever i New Zealand fredag morgen, da vi skulle med bussen til Milford Sound. Stakkels Max var blevet booket til en forkert dag, og kunne derfor ikke komme med bussen. Vi andre måtte derfor tage af sted uden ham. Han forsøger stadig at få kompensation.

Vi nåede Milford Sound efter en køretur på 5 timer, sejlede i to timer og kørte derefter hjem igen. Milford Sound og turen derud må siges at være utrolig smuk. Stedet er ifølge New Zealænderne kendt som et af verdens 7 vidundere. Dette må I selv bedømme ud fra billederne.

Vi har i denne uge desuden hørt om verdens mest fantastiske aktivitet indeholdende alkohol. Først skaffer man sig alle Star Wars film, derefter køber man nogle øl og lidt guf. Nu sætter man sig til at se filmene og drikker hver gang ordet "force" siges.

Næste uge bliver spændende, da vi både skal bungyjumpe, swinge (Sky swing), nyde Queenstowns natteliv og gå 60km op ad bjerge med 20 kg på ryggen.

Et åbent spørgsmål til læserne; springer vi ud (fra bungy jump)?

Hang on,
J,J og H