Vi er kommet til byen

Kære dig,
Jeg håber, at du har det godt. For det har vi i hvert fald. Nu har vi for en stund forladt den rene luft og de flotte landskaber. I stedet har vi søgt lykken i den beskidte, hektiske og fremmedgørende storby. Vi må desværre indrømme, at vi har snydt lidt i denne uge og forberedt vores blog allerede torsdag aften. Dette gør vi simpelthen fordi, vi ved at morgendagen i Melbourne vil bringe så meget, at vi ikke får tid til at skrive bloggen.

I fredags uploadede vi bloggen under vores hidtil mest succesfulde hjemmelavede måltid, der bestod af enchiladas og nachos. Under måltidet gik det op for Max, at det var vores sidste aften sammen, og der derfor ikke var andet at gøre end at blive "s***-faced". På dansk betyder det, at man går i byen og har en genial aften. Stakkels Christopher, der delte måltidet med os, kunne ikke følge med, da han havde forvredet anklen på Keplers Track. Trekløveren drog derfor ned i byen, anskaffede sig en goon og en cola, låste begge dele inde, fik dem igen, fandt et dejligt fredeligt sted uden for byen og drak det hele imens vi samtalede dybt om livet og fremtiden. Herefter drog vi videre på "The World Bar" og drak nogle tepotter. Desværre skete der det, der altid må ske, når man har en dejlig aften. Aftenen bliver til morgen og afskeden må tages. Vi sagde et hjerteskærende farvel over en Fergburger, som Max tvang ned i gabet på os (og påstod det var en tysk tradition).

Lørdag stod på tømmermænd og en meget tidlig bustur, hvor Jacob takket være KiwiExperience's sublime service næsten ikke var kommet med. Af sted kom vi dog mod Christchurch med et hurtigt fotostop ved Mt. Cook. Christchurch er New Zealands andenstørste og formodentligt næst kedeligste by. Vi fik halvdårlig kylling til aftensmad med nogle mærkelige kvindfolk fra Herning. Det er hvad der skete hele første dag der. Nej! Vi så Stepbrothers og Rambo 4

Anden dag var vi tidligt på morgenkvisten og tog en tilfældig buslinje til Christchurch International Antarctic Centre, der til en halv meters penge tilbød udstillinger om det kolde syd og pingviner, hvilket var ganske interessant og lærerigt på en og samme tid! Da det jo var Valentines Dag, tog vi et smut i biografen om aftenen og så "Precious", endnu en film værd at bruge halvanden time af sit liv på. Derefter tog vi tilbage på vores hostel og spillede Monopoly i tre timer indtil vi simpelthen ikke kunne holde det ud længere.

Mandag sov vi nogenlunde længe og spiste nogenlunde morgenmad, hvorefter vi efter et godt stykke tids dasen slentrede dvaske ud i byen til museet for endnu engang at lære noget ved at læse skilte med tilhørende ting. Vi fik forresten også købt tre venskabsarmbånd (Michala var med), af hvilke den ene var ødelagt efter fem minutter (Jacobs). Fint museum, hvis entré (ikke-eksisterende) var ganske overskuelig. Effektive, som vi følte os den dag, gik vi 300 meter ind i den botaniske have og fjumrede rundt i et par timer ved at slå kolbøtter og kigge på et par seje drenge kaste med frisbee. De var ret seje på en skala. Pludselig var det aften og vi spiste ganske god kinesermad og afsluttede dagen med en vanvittig bytur i sprængfarlige Christchurch, hvor vi alle fik en hel øl hver og lå i vore senge kl. 11. Vi skulle jo tidligt op og med flyet 15:50.

Tirsdaaaaaag havde vi fået mere end nok af New Zealand og valgte at følge den plan vi lagde for os selv for otte måneder siden og fare videre til storebror Australien. Først gik vi dog rastløse rundt i indre Christchurch, hvor Jacob fik en lækker sandwich og Steffen bestilte noget (Large Choi) han håbede var kaffe, men viste sig at være varm tyndtflydende risengrød. Vi nåede flyet efter at have brugt de sidste NZ$ på halløj, og heldigvis klarede vores ideelle kokain-gemmested Hesti sig gennem tolden. Vi checkede ydmyge ind på vores fire-stjernede hotel og gik os en tur i den utroligt hyggelige storby Melbourne uden for en gangs skyld at støde på en eneste dansker.

Onsdag startede aktivt ud med en forvirret løbetur i botanisk have og sund morgenmad ved flodbredden. Herefter spankulerede vi rundt i Melbourne, der byder på arkitektoniske mesterværker og morsomme finurligheder på hvert gadehjørne, hvilket I ser eksempler på i billedgalleriet. Pludselig ringede telefonen, og et minde fra vores første dag i Auckland returnerede ind i vores rejse. Kirin, sikhen med det halve fuldskæg og det ultimative krejlergen. Over et billigt, velsmagende måltid fik vi hurtigt aftalt, at vi skulle leje en bil og bruge torsdagen på at se et af Australiens berømteste seværdigheder; "Great Ocean Road". Herefter tog vi på Melbourne bibliotek, der med en fingerspids slår Allerød Bibliotek i størrelse, faciliteter og udbud af materiale. Dog kan man ikke låne bøgerne med hjem i Melbourne. Bæbiblo. Om aftenen tog vi - Kirinløse - efter en photoshoot i indre Melbourne til St. Kilda Beach og så, hvad vi nok hellere må vænne os til, en strand, og det vi allerede har vænnet os til, en fantastisk udsigt.

Da Australien er et stort land, blev vi tvunget til at stå tidligt op i dag for at køre hele vejen ud til og igennem Great Ocean Road. Kirin var vores glimrende chauffør og guide. Landskaberne var flade og tørre i forhold til New Zealands bjergrige skovlandskab. Efter mangt et fotostop, hvor vi blandt andet så mange koalaer, nåede vi turens højdepunkt; "De Tolv Apostle". Navnet kan være misledende, men de tolv apostle er et ukendt antal klipper, der stikker op ad havet og foranlediger et fantastisk syn. Vi kunne ikke nøjes med at nyde dette fra landjorden og bestilte derfor en helikoptertur. For os begge var det vores "jomfruhelikoptertur", og det må siges at være en underfuld oplevelse at forlade landjorden i en lillebitte maskine, der kun holdes oppe af tre tynde jernstænger. Til vores store skuffelse måtte Hesti ikke komme med op i luften. Herefter gik turen tilbage til Melbourne og vores dejlige hotelværelse.

Forresten skal I huske, når I møder en svensker, at minde dem om, at vi slog dem så de ikke kommer til VM. Dette skal gentages mange gange i deres selskab. Derudover må det nævnes, at Jacob i denne uge har haft et ubehageligt møde med de såkaldte bedbugs, der har mishandlet hans krop, så den er helt prikket. Dalmatiner, høhø.

Tillykke med fødselsdagen Sarah og Simon!

Nyrup og Glenn