Hip hurra - det min føs'da

Tiden går enormt hurtigt og vi laver en masse, men vi har ikke glemt jer. Vi har blot været uden mobil- og internet og i stedet brugt tiden på at se på flotte landskaber og kommunikere med rare mennesker. Her er næste kapitel af "Jøden og Jyden på tur";

Wellington er New Zealands hovedstad og samtidig verdens sydligste og en af verdens mindste. Dette interessante sted i verden valgte vi at bruge fire overnatninger i.

Vi ankom fredag aften efter køreturen fra River Valley. Eftersom vi ankom så sent, var der ikke meget andet at gøre end at drikke lidt bajser og se lidt på Wellington by night. Skyldfølelsen over så respektløst at drikke på den første aften dulmede vi næste dag med et kulturelt tema startende med Te Papa Museum, der var kæmpestort og ganske gratis. Vi så en kolossal blæksprutte, skeletter og alskens andre naturligheder fra New Zealands unikke flora og fauna. Kulturdagen fortsatte med libanesisk mad og en tur i Peter Jackson's biograf "Embassy", hvor Ringenes Herre i sin tid blev vist for allerførste gang. Lænestole og rustikke omgivelser gjorde filmen til en hyggelig oplevelse. Vi så "The Lovely Bones" (også af Peter Jackson), som klart kan anbefales. Den fik os næsten til at græde. Og så fik vi vist lige et par øl bagefter.

Søndag besluttede vi at udforske Wellington på den hurtigst mulige måde; løbe forvirrede og svedige rundt i gaderne i lårkorte shorts og løbesko. Wellingtons centrum er større og mere interessant end Aucklands. Der er gang i den med Riverdansende børn og sækkepiber. Desuden er tøjet billigt og maden god.

Om aftenen blev vi nød til at dulme vort savn til Danmark ved at koge op under en omgang risengrød og derefter mødes med en masse danskere og endnu engang besøge Basementbar, hvor vi deltog i en pubquiz og vist nok næsten blev nummer 8. Den hårde nat forhindrede os dog ikke i at stå tidligt op og være produktive. Først forsøgte Steffen at søge sit indiske visum, hvilket desværre blev spoleret af, at han ikke kendte den nøjagtige adresse og at ambassaden, hvis vi havde fundet den, sikkert var lukket, da det var New Zealandsk helligdag. Dette resulterede i en heftig omgang trøste shopping i Wellingtons billige samling af kluns.

Senere mødtes vi med Kasper og Andreas, der igen dukker op samme sted som os og nægter at lade os være i fred. Stop så! Vi drog sammen op til botanisk have med Cable Car'en. Udsigten var nogenlunde, botanisk have var ret grøn og dens skulpturer var da fine nok.

Tirsdag færgede vi over det store vand, forlod Wellington og nåede sydøen med en håndfuld af vore danske venner og englænderen Paul fra Liverpool, der snakker som en fra Irland. Generelt må det konkluderes, at man ikke tager til New Zealand for at se deres forsøg på storbyer.

Vores første stop på syden var Nelson. Her løb Jacob en tur og Steffen gik sin vej og fandt sin nye bedste ven: Hesti (se billeder!). Vi planlagde vores forestående tur til Abel Tasman National Park med Christopher og fik gulerodskage til dessert.

Vi er blevet gode til at stå tidligt op og komme til tiden. Jacob er blevet et helt nyt menneske. Med disse nyerhvervede evner formåede vi at fange en bus til Abel Tasman, der er New Zealands mindste (men stadig store) nationalpark. Her tog vi en vandtaxi til den ene ende af nationalparken for derefter at bruge et par dage på at vandre tilbage gennem den fantastiske natur. Den første dag gik vi 5 timer i trav for at slå lejr for natten ved en fantastisk strand på Bark Bay. Vi brillerede igen ved at stå tidligt op for at se solopgangen. Denne havde nok været fantastisk, hvis ikke skyerne havde hængt tungt over havet og dækket for synet. Solen fik dog hurtigt brudt skyerne og varmet jorden op. I bagende varme og med solen i nakken vandrede vi 25 km med oppakning gennem en natur, der får selv Møns klint og Råbjerg Mile til at blegne.

Vi nåede udmattede vores destination ved tre tiden, hvor vi spiste en velfortjent is og tog bussen tilbage til Good Old Nelson. På restauranten, vi boede over, bestilte vi to hele Pavlova-kager i anledning af Jacobs forestående fødselsdag. Vi dukkede op med gæster, de diskede op med to tomme kagebunde bestående af ren marengs og blød æggehvidesnask. Vi brokkede os, de blev sure, vi fik en tier tilbage, spiste en af sukkerkagerne og fik ondt i maven. To kander øl gjorde kål på sukkerchokket.

Fredag i bussen, Jacob har fødselsdag og han har vist ikke rigtig fået nogle gaver udover morgenmad med Allerødpigerne og Christopher.

Følge med i næste afsnit af Jøden og Jyden på tur, hvor Jacob og Steffen har været til udklædningsfest hos en 84-åring mand, besøgt gletsjere og måske endda lavet et lille bungeejump.

Nyd sneen,

Jacobi, Steffi og Hesti