I Kathmandu skulle vi fejre Holi farvernes fest fordi regnsӕconen er på vej. Det var virkelig noget af en fest, og der blev kastet farve ud over det hele i alle gader. Da vi om morgnen skulle snige os ud for at købe farve, blev vi overfaldet af unge nepalesere, der ville farve os til, så jeg skyndte mig at løbe tilbage til hotellet. Projected havde arrangeret at vi skulle ud på et børnehjem, og vi havde en fest med børnene. Efter en uge har jeg stadig s...

Nu er der gået et godt stykke tid siden jeg skrev sidst. Tiden på fødeafdelingen har både vӕret spӕndende og lidt stille nogle gange. Første dag måtte vi intet lave, og vi blev lidt trӕtte af at skulle observere, hvordan de lagde lagner på sengene. Men efterhånden begyndte de at lӕrer os at kende, og vi fik lov til både at vaske babyerne og se en fødsel. Det kan slet ikke beskrives hvordan det var, men det var ihvert fald vildt. I sidste weekend...

Jeg begyner stille og rolig at føle mig hjemme her I Nepal. De daglige ture frem og tilbage, ofte på taget af en tuk tuk til hosptialet, den vilde trafik med dit dyttende lastbiler, og de mange mennesker der konstant stirre på en, fordi man er lys. Onsdag lavede vi momo med familien. Det er små stykker dej formet med kød og grønsager inden i. Vores vӕrtsmor er en haj til at lave dem, og det var virkelig sjovt at stå alle sammen I køkkenet og forme dem...

Endnu en uge er gået, så nu er det tid til at skrive igen. Nattevagten mandag var meget lang, og der skete ingenting. Vi ende med at sove 5 timer på gulvet. Om morgnen fik vi dog en meget dehydreret baby ind, og det var vildt at se symptomerne. Sara troede først, at hun var en rigtig grim baby. Men da vi så hende dagen efter, kunne vi tydeligt se forskel. Det var fedt at se hvor meget hun allerede var i bedring. Vi fik en del kredit for at have taget en ...

Nu har jeg næsten været afsted en uge og haft min første dag på hospitalet. De første par time var ret hårde. Der var ikke rigtig nogle, der tog imod os og sygeplejerskerne vendte ryggen til os, da vi spurgte dem om noget. Så spurgte vi lederen, og hun gad heller ikke tale sig af os. Vi blev enige om bare at presse på, så vi spurgte bare om ting igen, og igen. Til sidst begyndte hun at snakke med os og spørge os om forskellige ting. Men det var virkelig...