Profile
Blog
Photos
Videos
I Kathmandu skulle vi fejre Holi farvernes fest fordi regnsӕconen er på vej. Det var virkelig noget af en fest, og der blev kastet farve ud over det hele i alle gader. Da vi om morgnen skulle snige os ud for at købe farve, blev vi overfaldet af unge nepalesere, der ville farve os til, så jeg skyndte mig at løbe tilbage til hotellet. Projected havde arrangeret at vi skulle ud på et børnehjem, og vi havde en fest med børnene. Efter en uge har jeg stadig spor af farve i håret og på huden.
Nu er der kun små 4 dage tilbage på hospitalet og hos familien. Det er helt underligt at tiden er gådet så stӕrkt. Men jeg glӕder mig også til at komme videre og rejse og nyde livet. Vi har planlagt at tage til Idien, da vi alle føler at vi mere eller mindre har oplevet det vi vil i Nepal.
I øjeblikket er det en stor bondegård, jeg bor på. Vi har gedekid, kyllinger, kaninunger, kalve og en rigtig sød hundevalp, der synes den skulle bo hos familien. Trӕerne er fyldt med bananer og papaya, og vi har bier, der laver honing. I denne weekend er vi blevet hjemme for at skrive vores eksamensopgave. Det er rart at slappe af den sidste weekend hos familien. Jeg er dog blevet rigtig trӕt af ris og dal bath, som vi stadig får hver aften. Jeg får dog tvunget lidt ned. Ris er det sidste jeg skal have når jeg kommer hjem.
Den anden dag holdt vi filmaften, og så de grønne slagtere. Det var virkelig hyggeligt at se film og få lidt dansk humor. Familien kom op og sagde "sleep fast" og pludselig gik generatoren ned, så vi måtte gå rundt med lommelygter, til vi skulle i seng.
I øjeblikket er jeg på emergency, men der sker ikke det store. Jeg har haft en nattevagt, hvor jeg lagde nogle venekatedre.
På onsdag holder vi afskedsmiddag på vores stam café Jacobs, hvor man kan få hovedret, dessert, kaffe og drikkevaere for under 15 kr. Så overlever man lige. Efter det går turen til Kathmandu.
- comments


