Nu er der gået et godt stykke tid siden jeg skrev sidst.

Tiden på fødeafdelingen har både vӕret spӕndende og lidt stille nogle gange. Første dag måtte vi intet lave, og vi blev lidt trӕtte af at skulle observere, hvordan de lagde lagner på sengene. Men efterhånden begyndte de at lӕrer os at kende, og vi fik lov til både at vaske babyerne og se en fødsel. Det kan slet ikke beskrives hvordan det var, men det var ihvert fald vildt.

I sidste weekend var jeg syg, så jeg hyggede hos Rikke og Sara og hele lørdagen, var jeg hjemme og lave opgave, der skulle sendes til skolen.

I tirsdags skete der dog noget. Vi fik et project, hvor vi skulle ud og vaccinere en hel skole. Jeg var ret spӕndt, da jeg adrig har vaccineret nogen før. Vi gik sammen to og to, og jeg var sammen med en belgier som heldigvis havde prøvet det før. Tilsammen fik vi vaccineret 160 børn, og vi blev super seje til det. Nogle af dem var ret bange, men med mit dårlige nepalesisk fik jeg ofte et smil frem.

Torsdag gik turen mod Pokhara igen. Vi havde bestemt os for at tage et lille trek for at trӕne til vores forhåbenlige lange 10 dags trek i april. Vi fik en guide og valgte en tur, hvor vi skulle 2350 meter oppe i bjergene. Panchase trekket. Vi gik I 3 dage, og vi kunne alle godt mӕrke, at vi kӕmpede lidt med luften. Den blev tyndere og tyndere jo højere vi steg, og der var uendelig med trapper. Vi sluttede hver aften af med at overnatte i et lille bjerghotel, hvor man hver aften og morgen kunne se de smukke anapurna bjerge med sne på toppen. En af aftenerne havde vi besluttet at købe lidt snacks. Men på vej til den lille shop, blev jeg forfuldt af en ko, så jeg måtte springe over et hegn. Fra der af har jeg haft en del respekt for køerne.

Da vi skulle hjem sidste dag strejkede de selvfølgelig i tilPhokara. I Nepal er der nӕsten strejke hver weekend. Og det betød, at der ingen bil ville vӕre til at hente os. Vi begyndte nedstigningen og løb nӕsten det første stykke ned. Efter 4,5 time tog vi det første hvil og fik lid mad. Vi var virkelig trӕtte. Vores guide fik et nys om, at der var en smutvej, så vi gik gennem junglen hele vejen ned. Det var hårdt for knӕene og vi gik I 2 timer ned. Til sidst nåede vi til en dal, og så gik det ellers lige ud. Vi kunne se Pokhara, men vi vidste der stadig var 3 timer hjem. Heldigvis efter endnu en time kom en taxa, og den kørte os hele vejen hjem. Vi ved ikke hvorfor han fik lov at kører, men vi havde heller ikke lyst til at spørge. Vi var lykkelige da vi endelig kom til byen og vi tog et langt bad. Om aften aftalte vi at tage ud og spise ӕblekage.

Dagen efter tog vi bussen til Kathmandu, hvor vi skal fejre Holi. Farvefestivallen, hvor man kaster med farver efter hinanden.